Malmø tæller ned til rydning af Velfærdssveriges største romalejr

Sverige kæmper ikke kun med en stor strøm af migranter fra lande uden for Europa. De såkaldte EU-migranter fra blandt andet Rumænien har sat deres tydelige præg på storbyerne. Efter halvandet år er det nu lykkedes at skaffe juridisk grundlag for at rydde en stor romalejr i Malmø.

En romalejr i Malmø har i løbet af de seneste halvandet år udviklet sig til en både smittefarlig og livsfarlig losseplads, og derfor har miljøforvaltningen tænkt sig at rydde området i den kommende weekend. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

I et industrikvarter i udkanten af Malmø ligger et større slumområde, som ligner noget, der kunne ligge i Indien eller et fattigt afrikansk land. Omkring 200 mennesker, primært romaer fra Østeuropa, bor i nedslidte campingvogne og faldefærdige hytter bygget af brædder, plastic, paller og hvad de lige har kunnet finde. Det flyder med skrællede biler, sofaer, madrasser og affald. Mange af dem, der bor her, har været her i halvandet år.

Men nu skal lejren væk, har Malmø Kommune netop bestemt. En lamineret skrivelse på tre sprog forkynder rydningen af den privatejede industrigrund, der er på størrelse med et par fodboldbaner. Beboerne skal være uden inden søndag klokken 16 – og de skal rydde op efter sig.

»Det kan vi jo ikke. Vi har intet andet sted at tage hen,« siger Hermina.

Hun er gravid med sit tredje barn, og hendes mor er lige nu inde i Malmø for at tigge. Der er ingen fremtid for hende og hendes børn hjemme i Rumænien, siger hun.

Sammen med en anden kvinde, Christina, er hun i gang med at trampe en træpalle i stykker, så det lille bål, der holder dem varme denne kølige eftermiddag, kan få lidt mere liv. Røgen fra de mange ildsteder hænger tungt over lejren.

I lang tid har kommunen søgt efter et juridisk grundlag for at fjerne slumbyen, men først i denne uge lykkedes det. Flere retsinstanser har sagt nej med blandt andet den begrundelse, at beboernes navne ikke fremgik at sagen – og hvem var det så, politiet skulle fjerne?

Ejeren af grunden er blevet pålagt at rydde den og sørge for at holde den ren. Og da han ikke har været i stand til det, er det nu Miljømyndighederne, der skrider ind på grund af sundhedsfare. Rydningen vil ske med hjælp fra en større styrke betjente, som skal sørge for, at beboerne kommer ud.

Demonstrerer mod lukning

På flere meter lange bannere hængt op på trådhegnet står der: »Bekæmp fattigdom ikke de fattige«, »Solidaritet over grænser« og »Hunde behandles bedre end os«.

Der bliver kogt majsgrød og lavet mad i skurene. Nogle af dem er opvarmet med en lille varmeovn. En ung fyr viser lejren frem. I et hjørne af grunden er en gammel skateboardbane blevet omdannet til et stort udendørs toilet, som kan lugtes langt væk.

»De behandler os som dyr, som hunde,« siger en yngre kvinde, Alice, som netop har været med i en demonstration mod lukningen af lejren sammen med omkring 50 andre romaer og en større gruppe venligtsindede malmøboere og solidaritetsgrupper på den politiske venstrefløj.

En af støtterne er Katerin Mendez, som sidder i byrådet for Feministisk Initiativ.

»Hvis grunden skal ryddes, så skal alle tilbydes et godt alternativ, hvor de kan bo,« siger hun.

På spørgsmålet om, hvorvidt romaerne ikke selv har bragt sig i den situation og selv er rejst helt til Malmø, siger hun ophidset:

»Har man selv valgt fattigdom? Og har man selv valgt at blive diskrimineret? De svenske kommuner har ikke givet dem tilstrækkelige informationer om deres rettigheder og muligheder for at søge arbejde, og det skal de have. Sverige har brug for arbejdskraft,« siger hun og tilføjer, at Sverige også har brug for de op mod 190.000 flygtninge, der ventes til Sverige i år.

Hvis kommunale boliger stillet til rådighed for romaerne blot fører til, at der kommer endnu flere til Sverige, betyder ikke noget for Feministisk Initiativ.

»Jeg er ikke sikker på, at det er et problem. Sverige har råd til det. Vi er et af verdens rigeste lande, men vi vælger at ekskludere dem. I stedet for at diskriminere skal de inkluderes i den svenske velfærd,« siger hun.

Akut fare for sundheden

Beboerne i lejren har nu i samlet flok indleveret deres navne til kommunen med henblik på at få en bolig. Og de er vrede. En mand blander sig omkring det lille bål og siger, at de jo selv har betalt for alt, hvad der er i lejren også campingvognene, så dem kan de jo ikke bare komme og tage, mener han.

Christine, som også er fra Rumænien mener dog, at svenskerne er venlige mennesker, og at hun håber, at de får lov til at blive, eller at kommunen finder en anden plads, hvor de kan bo.

Men som der står på den laminerede skrivelse fra kommunen, så vil alt, hvad der fra på søndag er efterladt på grunden, blive betragtet som affald og kørt væk.

De sanitære forhold på grunden er til akut fare for sundheden, fastslår Miljøforvaltningen. Der er ingen vand, bjerge af affald hober sig op, og der er store mængder menneskelig afføring, som kan sprede smitte. Naboerne klager over stanken, og forholdene beskrives som livsfarlige, fordi der er risiko for eksplosionsulykker ved brand på grund af de mange gasflasker, der ligger spredt på grunden.

»En brand vil kunne brede sig meget hurtigt, og der er ingen flugtveje. Vi får flere og flere klager fra beboerne i området, hvor en har været nødt til at installere et ekstra ventilationsfilter på grund af røggasserne fra lejren,« sagde stadsjurist Andrea Hjärne Dalhammar på et pressemøde tirsdag.

Tiggeri er i modsætning til Danmark lovligt i Sverige, og det betyder, at der kommer i tusindvis af romaer og andre fattige fra Østeuropa til Sverige hvert år.

I Danmark må hjemløse østeuropæere som oftest leve af at samle flasker, småkriminalitet eller udføre småjob for folk. Det betyder, at det er de svageste og fattigste romaer, som kommer til Sverige, fremgik af en rapport fra Rockwoolfondens Forskningsenhed for nylig. Den sammenligner EU-migranterne, som de hedder i Sverige, i de tre nordiske landes hovedstæder.

Vil ikke tilbage

I Danmark rydder politiet jævnligt denne type lejre, inden de overhovedet når at vokse sig så store som i Malmø, men det har man ikke lovgrundlag for i velfærdslandet Sverige.

Overalt i de store svenske byer er de østeuropæiske tiggere meget synlige i gadebilledet. Senest har det store borgerlige parti Moderaterna på sit landsmøde foreslået, at man lokalt i kommunerne skal kunne forbyde tiggeri. Som i Danmark. Men det er der ikke flertal for i Rigsdagen.

I sommer provokerede Sverigedemokraterna debatten med en markant reklamekampagne på Östermalmstorg i Stockholm. På engelsk undskyldte man over for udlændinge »det roderi«, der var i gaderne, som skyldtes regeringens politik.

Det førte til demonstrationer, og plakaterne på stationen blev hurtigt revet ned at vrede aktivister.

Når slummen i Malmø er ryddet, vil det koste omkring 2,5 millioner kroner at få grunden saneret. En del af regningen kan dog sendes videre til ejeren.

Men hvor vil de østeuropæiske hjemløse så tage hen, når de bliver smidt ud på søndag? Catalon Mihai, der fungerer som oversætter for romaerne, er ikke i tvivl.

»De vil gøre passivt modstand, men formentlig ikke begynde at slås med politiet. Og så vil de flytte deres telte og vogne ind foran rådhuset og til alle andre parker og pladser i byen. De vil ikke tilbage, og de fleste er fast besluttede på at skabe bedre vilkår for deres børn i det svenske velfærdssamfund,« siger Catalon Mihai.

Hermina fra Rumænien, som er gravid i femte måned, er blandt de omkring 200 romaer, der har slået lejr i et industrikvarter i udkanten af Malmø. Foto: Asger Ladefoged Fold sammen
Læs mere