Mails viser presset på forskere: »Vi er nødt til at kæmpe for Aarhus Universitet. Og det ser ikke godt ud«

I slutningen af november udkom en kritisk rapport om landbrugspakken. Forskere ved Aarhus Universitet støttede rapporten; få dage efter gjorde de ikke. Her følger opskriften på, hvordan man vender stemningen på et universitet, får forskere til at klappe i og kommer en minister til undsætning.

Aarhus Universitet udfører såkaldt myndighedsbetjening på miljø- og fødevareområdet og modtager årligt knap 400 millioner kroner fra Miljø- og Fødevareministeriet. En række mails og SMSer fra Aarhus Universitet og Miljø- og Fødevareministeriet rejser tvivl om, hvorvidt universitetet har leveret forudbestilte resultater til regeringen. Foto: Bo Amstrup Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvorfor indkalder en dekan ved et universitet med blot 12 timers varsel en stor kreds af forskere til krisemøde en søndag formiddag? Hvorfor sender rektor for Aarhus Universitet SMSer til departementschefen i Miljø- og Fødevareministeriet en sen aften? Hvorfor skifter forskere ved Aarhus Universitet tilsyneladende holdning til en kritisk rapport?

I slutningen af november 2017 udspillede der sig et ganske usædvanligt forløb på Aarhus Universitet og Christiansborg.

På få dage sendte Aarhus Universitet så modstridende signaler om en ny rapport, at man kunne få den tanke, at universitetets forskere pludselig var begyndt at tale om en helt anden rapport. Først støttede en række forskere fra Aarhus Universitet konklusionerne i en kritisk rapport om landbrugspakken. Så gjorde de ikke.

Aarhus Universitet udfører såkaldt myndighedsbetjening på miljø- og fødevareområdet og modtager årligt knap 400 millioner kroner fra Miljø- og Fødevareministeriet. Men nok leverede forskere fra Aarhus Universitet fodarbejdet til landbrugspakken, forskere fra universitetet var i 2016 samtidig med til at afsløre Venstre-regeringen i kreative beregninger om selvsamme lovpakke. Kort efter krævede landbrugslobbyen og politikere, at de lukrative kontrakter med staten blev taget fra Aarhus Universitet. I sommer besluttede miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) at sende myndighedsbetjeningen i udbud.

Det store spørgsmål har derfor været, om det besynderlige forløb med forskernes zigzagkurs i november 2017 på Aarhus Universitet på nogen måde var påvirket af universitetsledelsens frygt for at miste de mange millioner. På et ophedet samråd i Folketinget i november afviste miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) kategorisk den sammenhæng og affejede, at ministeriet på nogen måde kan have en klemme på universitetet.

Men Berlingske har fået adgang til en række af sagens dokumenter. De viser, at risikoen for at tabe de millionstore kontrakter faktisk spillede en rolle hos universitetets ledelse, og at Esben Lunde Larsens egne embedsmænd var særdeles aktive over for Aarhus Universitet i netop de dage, universitetet ændrede kurs.

Berlingske har bedt eksperter om at vurdere sagens dokumenter. Eksperterne konkluderer, at det samlede billede af en række mails og SMSer fra Aarhus Universitet og Miljø- og Fødevareministeriet rejser tvivl om, hvorvidt universitetet har leveret forudbestilte resultater til regeringen, og om man kan stole på forskernes udtalelser, når universitetets ledelse har været så direkte om sine ønsker.

Hør eksempelvis Kaare Aagaard, seniorforsker ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet:

»Nu ser vi for første gang, at regeringen med konkurrenceudsættelsen har skabt en form for klemme på universiteterne. Det samlede billede kan skabe tvivl om, hvorvidt man kan stole på den rådgivning, som universitetet giver staten. Det er et stort problem.«

Eksperterne vurderer, at forløbet udstiller åbenlyse problemer ved, at staten har udbudt myndighedsbetjening for store trecifrede millionbeløb på miljø- og fødevareområdet.

Men først er det værd at belyse de skiftende udmeldinger fra Aarhus Universitet.

I slutningen af november 2017 var en af landets kyndige forskere inden for matematisk modelberegning Bjørn Molt Petersen efter mange måneders arbejde færdig med at tegne grafer og kurver og kunne præsentere en analyse af blå bloks landbrugspakke. Konklusionen var klar. Der var alvorlige problemer med en central regnemodel bag landbrugspakken, som betød, at usikkerheden om, hvad der vil ske med den danske natur, når lovpakken i disse år rulles ud, var større end antaget.

Nu var Bjørn Molt Petersens analyse bestilt og betalt af interesseorganisationen Danmarks Naturfredningsforening, så det mest opsigtsvækkende var snarere, at stort set samtlige forskere på området gav Bjørn Molt Petersen ret: Regnemodellen havde en forkert form; der var markante usikkerheder ved landbrugspakken.

Forskere ved Københavns Universitet vurderede, at de nye oplysninger ville betyde mere kvælstof i havet. Men også professorer fra Aarhus Universitet fastslog, at det var problematisk, at de reelle usikkerheder ved landbrugspakken først kom frem, knap to år efter at blå blok på Christiansborg havde vedtaget lovpakken.

Aarhus Universitet er blevet centrum for den seneste udvikling i sagen om landbrugspakken. Regeringens udbud af millionstore kontrakter indgik åbenbart i ledelsens overvejelser, da forskere i november 2017 på få dage skiftede syn på en ny rapport. Foto: Bo Amstrup Fold sammen
Læs mere

Professor Brian Kronvang fra Aarhus Universitet udtalte, at befolkningen burde have kendt »den store usikkerhed bag landbrugspakken«, da lovpakken blev vedtaget. Kronvang måtte »erkende, at Bjørn Molt Petersen har ret i sin analyse og konklusioner«, og at de nye oplysninger kunne få »direkte konsekvenser for vores drikkevand og fjorde«. Kollegaen Stiig Markager, også professor ved Aarhus Universitet, kaldte det betænkeligt, at politikerne havde truffet så vigtige beslutninger om landbrug og miljø på »et ikke-bekræftet grundlag«.

Professor Jørgen E. Olesen udtalte sig på vegne af den forskergruppe ved Aarhus Universitet, som lavede det oprindelige arbejde til landbrugspakken. Han holdt fast i, at de nye oplysninger ikke ville betyde mere kvælstof, og at forskerne havde valgt den rigtige regnemodel til landbrugspakken. Men han erkendte, at den anvendte regnemodel aldrig var blevet bekræftet, og at Aarhus Universitet ikke engang havde regnet på usikkerheden. »Jeg anerkender, at det er uheldigt,« sagde Jørgen E. Olesen. Han tilføjede, at landbrugspakken i det hele taget var behæftet med væsentligt større usikkerhed end det grundlag, den var vedtaget på.

Alle disse udtalelser blev givet til Berlingske, inden historien om den nye analyse ramte forsiden søndag den 26. november 2017.

Bjørn Molt Petersen og Danmarks Naturfredningsforenings nye rapport behagede på ingen måde regeringen. I 2016 forårsagede landbrugspakken intern splid i blå blok, pålagte miljøtiltag, EU-Kommissionens kritiske blik, hård kritik fra Folketinget og ministerfyring. Det havde næppe gavnet forholdet mellem Aarhus Universitet og regeringen, hvis samme forskerkreds nok en gang hældte tændvæske på debatten om, at den landbrugsvenlige lovpakke kunne få mærkbare konsekvenser for miljøet.

Den weekend Berlingske bragte historien om den nye analyse, indkaldte fakultetsledelsen ved Aarhus Universitet med blot 12 timers varsel til et timelangt krisemøde allerede søndag. Herefter vendte stemningen.

Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet siger, at forskerne ikke var i tvivl om, hvad ledelsen ønskede, men at de stod fast på deres faglighed. Han kan godt forstå, hvis det ser ud, som om universitetet ændrede kurs. Fold sammen
Læs mere

De mest bastante støtter af Bjørn Molt Petersens rapport forlod debatten; i stedet sivede kritikere frem.

Fire dage efter at artiklen blev bragt, skulle miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen forsvare den nye analyse over for Folketinget, og Aarhus-forskerne leverede i al hast ministerens skjold og rygdækning med en redegørelse, som sablede Bjørn Molt Petersens analyse ned. Aarhus-forskerne skrev også et indlæg til netavisen Altinget, hvori de fastslog, at der ikke var noget i den nye analyse, som ændrede på det arbejde, forskerne oprindeligt lavede til landbrugspakken. En af forskerne kaldte i Radio24syv kritikken i den nye analyse for »meget tynd«. Og politikere i blå blok rullede med rundt. Først ville Dansk Folkeparti have genberegnet konsekvenserne af landbrugspakken, mens Liberal Alliance åbnede for at få usikkerheden kortlagt. Da Aarhus Universitet skiftede udmeldinger, ville politikerne i blå blok ingenting.

En uge senere omtalte flere Aarhus-forskere i Weekendavisen Bjørn Molt Petersens analyse som misforståelser, forkerte sammenstillinger af tal og et »noget tyndt fagligt grundlag«.

»Jeg kan da godt forstå, hvis det udefra ser ud, som om vi ændrer signaler. Det kan jeg da,« siger professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet i dag.

I Weekendavisens artikel forstod forskerne på ingen måde, at de årlige 400 millioner kroner i myndighedsbetjening kunne opfattes som en klemme på universitetet. »Det er jo helt vildt. Vi er i lommen på Aarhus Universitet og ingen andre,« sagde en af forskerne.

Regeringen har ligeledes afvist enhver sammenhæng. På samrådet i Folketinget 29. november 2017 spurgte folketingsmedlem Ida Auken (R) netop ind til, om risikoen for at miste de mange millioner fra Miljø- og Fødevareministeriet kunne have indflydelse på Aarhus-forskernes kovending, altså om ministeriet kunne have en klemme på universitetet.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen mener fortsat, at Ida Aukens udsagn er helt uhyrligt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Sarah Christine Nørgaard.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen afviste enhver sammenhæng. Ministeren blev så vred over koblingen, at han ad flere omgange truede folketingsmedlemmet med et – formentlig juridisk – efterspil. Esben Lunde Larsen kaldte Ida Aukens spørgsmål for »direkte injurierende«. »Det kommer til at få konsekvenser. Det kan jeg allerede sige nu,« lød det fra Esben Lunde Larsen. Ministeren har aldrig konkretiseret, hvilke konsekvenser der kan blive tale om.

I et nyt skriftligt svar til Berlingske fastslår Esben Lunde Larsen, at »denne ikke-sag« ikke ændrer på hans kritik af Ida Aukens mistænkeliggørelse af forskernes integritet.

»Det er helt uhyrligt, at en tidligere minister kan komme med den slags beskyldninger, og jeg har noteret mig, at universitetets rektor offentligt har taget skarpt afstand fra Ida Aukens beskyldninger,« skriver Esben Lunde Larsen til Berlingske.

Sagens dokumenter viser, at Ida Aukens spørgsmål måske ikke var helt i markhegnet.

Berlingske har fået udleveret aktindsigter fra Aarhus Universitet og Miljø- og Fødevareministeriet og har desuden skaffet yderligere dokumenter. De pågældende mails og SMSer blev udvekslet i den periode, universitetets forskere udadtil ændrede syn på den kritiske rapport.

Her kan du se, hvordan miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen reagerede, da han på samråd i Folketinget i november blev spurgt til koblingen mellem universitetets millionstore kontrakter med ministeriet og forskernes zigzagkurs, altså om regeringen har skabt en klemme på universiteterne. Nu viser dokumenter, at kontrakterne faktisk spillede en stor rolle for universitetets ledelse, da forskere ved Aarhus Universitet på få dage skiftede kurs:

 

 

Berlingskes historie om Bjørn Molt Petersens rapport blev offentliggjort på b.dk lørdag 25. november 2017. Samme aften kl. 22.02 skrev Niels Christian Nielsen, dekan for fakultetet Science and Technology ved Aarhus Universitet, en mail til en bred kreds af sine forskere, heriblandt de forskere fra Aarhus Universitet, som havde støttet Bjørn Molt Petersens analyse i Berlingske:

»Kære alle. Vi er nød til akut at mødes i morgen kl 10 præcis – med mødested på mit kontor,« indledte dekan Niels Christian Nielsen, som er den øverste leder for fakultetet.

Dekanen henviste til de aktuelle artikler og uddybede, at universitetet forventede et »massivt pres fra medier og politikere«.

Samme dag som Berlingske bragte en historie, hvor flere forskere støttede en ny kritik af landbrugspakken, henviste dekan Niels Christian Nielsen fra Aarhus Universitet over for en bred forskerkreds til, at universitetets kontrakter med staten var på spil. Fold sammen
Læs mere

Indtil krisemødet næste dag indskærpede dekanen, at forskerne lod alle pressehenvendelser gå gennem fakultetets prodekan eller universitetets pressechef, står der i mailen.

»Jeg beklager meget at vi er nød til at lave en sådan akut indkaldelse, men sagens alvor nødvendiggør det. Vi er nød til at kæmpe for Aarhus Universitet. Og det ser ikke godt ud,« skrev dekan Niels Christian Nielsen til sine forskere.

Krisemødet blev efter planen afviklet søndag formiddag på dekanens kontor ved Ny Munkegade i Aarhus. Dekanen og prodekanen deltog personligt. Mødet endte med at tage flere timer. På mødet besluttede man at holde fast i de beregninger, universitetet oprindeligt havde leveret til regeringen om landbrugspakken. Desuden ville Aarhus-forskerne forsøge at finde svagheder i Bjørn Molt Petersens rapport, men de var i tvivl om flere forhold og aftalte at indkalde Bjørn Molt Petersen til møde næste dag.

Efter mødet søndag kvitterede dekan Niels Christian Nielsen i en mail til samme forskerkreds.

I mailen henviste dekanen direkte til udbuddet om de mange millioner:

»Det var rigtig vigtigt at vi fik holdt mødet i dag – der er rigtig meget på spil. Det drejer sig om vores faglighed, troværdighed og selvfølgelig er vores evne til at vinde konkurrenceudsætningen på spil – der er mange der gerne vil se os vingeskudt i den henseende,« skrev dekanen til sine forskere.

Bente Hagelund er rektor ved Folkeuniversitetet i København og jurist med speciale i forvaltningsret. Hun har læst sagens dokumenter og siger:

»Dekanen skriver direkte til sine medarbejdere, at evnen til at genvinde udbuddet er på spil. Det sætter medarbejderne under et stort pres for at levere resultater, der tilfredsstiller regeringen.«

Set fra universitetets synsvinkel kan man argumentere for, at ledelsen alene skriver den pågældende mail, fordi ledelsen frygter, at universitetet fremstår uprofessionelt ved at sende skiftende signaler.

»Det ændrer ikke på, at det generelle billede viser, at dekanen er klar til at strække sig meget langt for at tilfredsstille ministeriet,« siger Bente Hagelund.

Sagens dokumenter afslører også en intens korrespondance mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Aarhus Universitet om Bjørn Molt Petersens rapport.

Professor Lars Stoumann Jensen fra Københavns Universitet siger, at det er et stort problem, at Bjørn Molt Petersen grundlæggende havde ret i sin analyse af regnemodellen bag landbrugspakken, men aldrig blev taget alvorligt. Fold sammen
Læs mere

Indtil 2007 lå den forskningsbaserede myndighedsbetjening hos de såkaldte sektorforskningsinstitutioner. Universiteterne leverer viden om alt fra dyreepidemier til konsekvensen af nye motorveje. Det er naturligvis sundt for et demokrati, at den ypperste forskning tilgår de relevante myndigheder. Miljø- og fødevareministeriet bruger årligt mere end 700 millioner kroner på myndighedsbetjening. I 2017 modtog Aarhus Universitet 394 millioner kroner.

Når forskerne udøver myndighedsbetjening, gælder et såkaldt armslængdeprincip, som blandt andet er forankret i universitetsloven. Ministerierne må gerne bede forskerne om at foretage bestemte beregninger. Men de må ikke presse forskerne til forudbestemte resultater.

Fredag 24. november 2017, altså to dage før Berlingske offentliggjorde historien i papiravisen, orienterede Niels Halberg, direktør for DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet, kontorchef i Miljø- og Fødevareministeriet Morten Ejrnæs om, at Berlingske var på vej med en kritisk historie om landbrugspakken. Kontorchefen fik ved samme lejlighed tilsendt de citater, som en af universitetets forskere havde givet til Berlingske. Det fremgår af mails, et telefonnotat og SMSer.

»Du må gerne sige til, når du ved hvad I gør,« skrev kontorchefen til direktøren fra universitetet i en SMS – og tilføjede en smiley.

Få dage før minister Esben Lunde Larsen skulle i samråd om sagen, havde Miljø- og Fødevareministeriet transskriberet professor Jørgen E. Olesens mest kritiske udtalelser i medierne om den nye rapport. Kontorchefen skrev til Jørgen E. Olesen og spurgte, om ministeren kunne anvende de udvalgte citater på samrådet, fremgår det.

Kontorchefen i Miljø- og Fødevareministeriet var også meget nysgerrig efter, hvad Aarhus-forskernes møde med Bjørn Molt Petersen den 27. november 2017 afstedkom.

Mandag 27. november 2017 havde en forsker fra Aarhus Universitet også talt med kontorchefen om sagen. Forskeren havde bl.a. oplyst kontorchef Morten Ejrnæs om, at forskerne ville diskutere valget mellem to regnemodeller i den kommende redegørelse, skrev hun efterfølgende til kollegerne:

»Morten spurgte indtil, hvornår vi kunne få redegørelsen færdig. Jeg sagde at vi arbejde på det, men at jeg ikke kunne love, at det var helt færdigt i morgen. Han nævnede mange gange, at såfremt vi kunne få redegørelsen færdig i morgen, vi idet betyde rigtig meget,« står der i mailen.

Forskeren har efterfølgende sendt en mail til Berlingske, hvor hun afviser at være blevet presset til at blive hurtigere færdig eller til at være mere kritisk over for Bjørn Molt Petersen.

Kontorchef Morten Ejrnæs har sendt Berlingske et skriftligt svar, hvor han forklarer, at ministeriet i november blev bekendt med, at Aarhus Universitet ville levere et modsvar. Derfor var embedsværket interesseret i, om svaret ville være klar inden samrådet, da det i så fald måtte forventes at blive et emne på samrådet, skriver kontorchefen.

»Vi havde derfor en dialog med Aarhus Universitet omkring tidspunktet for udgivelsen. Beslutningen om udgivelsestidspunkt blev truffet egenhændigt af Aarhus Universitet,« skriver Morten Ejrnæs og fastslår:

»Aarhus Universitets udmeldinger er således udført på eget initiativ.«

Modsvaret fra Aarhus Universitet endte med at ligge klar til samrådet i Folketinget, og miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen anvendte redegørelsen gentagne gange til at forsvare sig.

Her kan du se folketingsmedlem Ida Aukens (R) spørgsmål i sagen, som fik Esben Lunde Larsen til at love et efterspil. Ida Auken er især interesseret i, om udbuddet af de millionstore kontrakter har påvirket sagen:

 

Også i dagene op til samrådet i Folketinget var der tæt koordination på alle niveauer mellem ministeriet og universitetet. 29. november klokken 09.08 skrev en chefkonsulent ved Aarhus Universitet til en medarbejder i Landbrugsstyrelsen under Miljø- og Fødevareministeriet for at orientere om den kommende redegørelse. På dette tidspunkt kendte ministeriet alt til redegørelsen. Aftenen forinden klokken 22.43 havde rektor for Aarhus Universitet, Brian Bech Nielsen, sendt en SMS til departementschef i Miljø- og Fødevareministeriet, Henrik Studsgaard, for at orientere om, at modsvaret var klar. Klokken 22.53 sendte rektor personligt redegørelsen til departementschefen.

»Vores forskere skriver desuden et indlæg til morgendagens altinget, som følger op på redegørelsens hovedkonklusioner,« skrev rektor Brian Bech Nielsen til departementschef Henrik Studsgaard.

Heine Andersen er sociolog og professor emeritus ved Københavns Universitet. Han er også forfatter til bogen »Forskningsfrihed – ideal og virkelighed«. Heine Andersen har længe haft en mistanke om, at konkurrenceudsættelsen på miljø- og fødevareområdet lægger et pres på forskere for at imødekomme de politiske ønsker.

»Men det her er første gang, jeg ser den problemstilling så tydeligt dokumenteret,« siger Heine Andersen.

Heine Andersen fremhæver, at universitetets ledelse ligefrem skrev til forskerne, at konkurrenceudsættelsen var i spil.

»I det øjeblik er forskerne allerede under stort pres for at trække støtten til den nye rapport. Mistanken bliver yderligere skærpet af, at forskerne faktisk ændrer holdning til rapporten. Universiteterne er afhængige af de penge. Det betyder, at vi ikke kan forvente at få troværdige, solide og gennemprøvede resultater. Det er helt afgørende, at vi kan stole på forskernes faglige vurderinger. Især når universiteterne rådgiver staten om emner af så stor betydning for det danske samfund. Det her er en uholdbar situation,« siger Heine Andersen.

Bente Hagelund, rektor ved Folkeuniversitetet i København, vurderer, at sagsforløbet rejser tvivl om, hvorvidt armslængdeprincippet er blevet overholdt.

»Og om Aarhus Universitet i større eller mindre grad har leveret forudbestilte resultater til regeringen. Der er intens kontakt mellem ministeriet og universitetet på alle niveauer. Det undrer mig,« siger hun.

Professor emeritus Heine Andersen vurderer, at armslængdeprincippet i det konkrete tilfælde er kortsluttet. Han kalder det »helt utidigt«, at en forsker ved Aarhus Universitet og en kontorchef i Miljø- og Fødevareministeriet diskuterer indholdet i universitetets modsvar.

»Det svarer til, at justitsministeren ønsker en udenlandsk person sendt ud af landet, og hans embedsmænd begynder at sende SMSer til dommerne under voteringen,« siger Heine Andersen.

Regeringen har aldrig direkte koblet konkurrenceudsættelsen til Aarhus-forskernes tidligere kritik af landbrugspakken. Men kort efter minister Eva Kjer Hansen (V) blev tvunget ud af Miljø- og Fødevareministeriet, opfordrede en faglig rådgiver i organisationen Bæredygtigt Landbrug til at ophæve »den eksklusive rådgivningskontrakt mellem Miljøministeriet og Aarhus Universitet til hundredvis af millioner kroner«. Organisationen Landbrug & Fødevarer indledte også et opgør med forskerne ved Aarhus Universitet. Landbruget krævede mere nuancerede udtalelser, stemmer i blå blok fulgte med. Og sådan blev det. Juni 2017 meddelte miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, at myndighedsbetjeningen kom i udbud.

»Politikerne har været gode til at sørge for, at det kun ligger mellem linjerne. Men det er svært at se det som andet end en slet skjult trussel om, at hvis ikke forskerne udviser politisk lydhørhed, finder regeringen andre til at løse myndighedsopgaven,« siger seniorforsker Kaare Aagaard, Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.

Midt under de ophedede diskussioner i november 2017 forduftede et centralt spørgsmål. Hvad nu, hvis Bjørn Molt Petersen har ret i sin analyse? Aarhus Universitet har aldrig tilbagevist analysens kardinalpunkter. Allerede to dage efter krisemødet hos dekanen havde Aarhus-forskerne et modangreb klar. Det væsentligste punkt var, at Bjørn Molt Petersens analyse tog udgangspunkt i 80 procent majsmarker, men at der blot er syv procent majsmarker i Danmark. Et kritikpunkt, forskerne fra Aarhus Universitet rejste rundt i medierne med, og som organisationen Landbrug & Fødevarer indrykkede helsidesannoncer om.

Forskeren Bjørn Molt Petersen er blandt de mest kyndige til matematiske regnemodeller herhjemme. Han skrev den rapport, der udløste stor frustration på Aarhus Universitet, fordi rapporten kritiserede universitetets oprindelige arbejde med landbrugspakken. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bo Amstrup.

I sin analyse havde Bjørn Molt Petersen blot gennemgået de markforsøg, som Aarhus Universitet brugte til at retfærdiggøre valget af den omstridte regnemodel. Bjørn Molt Petersen diskvalificerede to af de anvendte publikationer, og så var andelen af majs i de tilbageværende markforsøg gået fra omtrent 60 procent til 80 procent. Det var altså materialet fra Aarhus Universitet, som indeholdt en markant overrepræsentation af majs.

Lars Stoumann Jensen, professor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet, udtalte i november, at Bjørn Molt Petersens analyse af regnemodellen var korrekt, men at man skulle være meget varsom med at drage vidtrækkende konklusioner. Usikkerheden kunne gå begge veje. I dag fremhæver han, at det store problem er, at Bjørn Molt Petersens analyse ikke blev taget alvorligt.

»Svagheden i Bjørn Molt Petersens analyse er, at han kun kigger på et frimærke ud af et helt billede. Han har slet ikke nok data til at sige noget om det samlede dyrkningsareal i Danmark. Det er også den svaghed, Aarhus Universitet slår ned på,« forklarer Lars Stoumann Jensen.

Men dette har formentlig aldrig været analysens hovedærinde, understreger han.

»De nye oplysninger, Bjørn Molt Petersen bragte frem om regnemodellens mangler, er faktisk korrekte. Derfor undrer det mig, at Aarhus Universitet ikke gik i dialog. I stedet gik man i forsvarsposition. Men det er nok det, der sker, når ledelsen kalder alle sine forskere sammen og spørger, om de ikke kan finde et eller andet modargument. Det kan man altid. Det grundlæggende problem er, at Bjørn Molt Petersens kritik aldrig er blevet taget alvorligt. For der er problemer med kurven på den regnemodel, Aarhus Universitet har anvendt til landbrugspakken, og der er en større usikkerhed end antaget,« siger Lars Stoumann Jensen.

Mener du samlet set i dag, at Bjørn Molt Petersen har fuldstændig ret i sin analyse?

»Ser du isoleret på Bjørn Molt Petersens analyse af regnemodellen bag landbrugspakken, så ja. Jeg tror så ikke, at analysens pointer vil få store konsekvenser ude i miljøet. Men det ændrer ikke på, at skal man kunne sige noget fornuftigt om, hvad fremtidige landbrugstiltag gør ved miljøet, er det selvfølgelig nødvendigt, at man har en korrekt regnemodel. Og det er jeg ikke sikker på, at man har. Københavns Universitet er inviteret til en workshop om problematikken, og her vil vi præsentere data, som er på linje med Bjørn Molt Petersens analyse,« siger Lars Stoumann Jensen.

De oprindelige støtter af analysen fra Aarhus Universitet siger ikke så meget længere. Professor Brian Kronvang fra Aarhus Universitet erkendte oprindeligt, at Bjørn Molt Petersen havde ret i sin analyse og konklusioner, men endte med at være medunderskriver på den kritiske redegørelse om Bjørn Molt Petersens analyse. I dag har han ikke mere at føje til debatten, skriver han til Berlingske.

Stiig Markager, professor ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, støttede også oprindeligt Bjørn Molt Petersens analyse. Siden krisemødet hos dekanen i november har han ikke udtalt sig om sagen. Det var ellers meningen, at han skulle deltage i programmet Deadline på DR2 søndag 26. november 2017. Efter mødet hos dekanen samme dag valgte Aarhus Universitet på vegne af Stiig Markager at meddele Deadline, at professor Jørgen E. Olesen i stedet skulle repræsentere Aarhus Universitet. Stiig Markager siger til Berlingske, at han står ved, hvad han har sagt, men har ellers ingen kommentarer.

Har du fået mundkurv på?

»Det har jeg ikke nogen kommentarer til. Du må kontakte Aarhus Universitets pressetjeneste om det spørgsmål,« siger Stiig Markager.

Dekan Niels Christian Nielsen fra Aarhus Universitet afviser enhver form for mundkurv:

»Det må vi ikke uddele, og det gør vi ikke, og det har vi heller ikke gjort i denne sag,« siger Niels Christian Nielsen.

Dekanen afviser også, at universitetets ledelse på nogen måde har presset forskerne.

»Der er jo ikke nogen, der dikterer, hvilke resultater de skal nå frem til, eller hvilke regnemodeller de skal bruge,« siger Niels Christian Nielsen.

Brian Bech Nielsen, rektor for Aarhus Universitet, siger, at den oprindelige artikel om Bjørn Molt Petersen udtrykte så »bastant kritik« af universitetets arbejde, at det var naturligt, at han orienterede departementschefen i Miljø- og Fødevareministeriet, kort før redegørelsen blev lagt på Aarhus Universitets hjemmeside.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen skriver til Berlingske, at det i en årrække har været Venstres ambition at konkurrenceudsætte universiteternes forskningsbaserede myndighedsbetjening.

»I det hele taget mener jeg, det er helt ude af proportioner at mene, at vi som politikere bør have mere tiltro til alternative resultater produceret af en enkelt forsker, som er aflønnet af Danmarks Naturfredningsforening, end af omfattende forskning, som et samlet Aarhus Universitet står på mål for,« skriver Esben Lunde Larsen.

Professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet udtalte sig i november 2017 på vegne af hele universitetets forskerkreds bag landbrugspakken. I dag henviser han til, at Aarhus Universitet afholder en workshop 1. marts i år affødt af debatten om Bjørn Molt Petersens analyse. Adspurgt om, hvordan man forklarer, at forskerne ved Aarhus Universitet på få dage radikalt ændrede syn på Bjørn Molt Petersens analyse, svarer Jørgen E. Olesen:

»Det kan jo være, at de oprindelige støtter blev klogere af at tale med deres kolleger.«

Er krisemødet hos dekanen med til at forklare det kursskifte?

»Jeg tror, at det er en medvirkende årsag. Mødet var med til afklare nogle af de faglige uenigheder og misforståelser imellem os,« siger Jørgen E. Olesen.

Hvad er det et udtryk for, når universitetets dekan i en mail direkte henviser til konkurrenceudsættelsen?

»At det fylder meget for ham,« siger Jørgen E. Olesen.

Så I var ikke i tvivl om, hvad ledelsen ønskede af jer?

»Selvfølgelig ikke. Spørgsmålet om konkurrenceudsættelse fylder meget hos universitetets ledelse.«

Hvordan kan I så afvise, at I er blevet trukket i en bestemt retning?

»Som forskere har vi en faglig baggrund, som ikke lader sig ryste af ledelsen. Og vi er ikke blevet påduttet noget, vi har stået kollegialt sammen. Men jeg vil ikke snakke mere om det, før vi har afholdt den workshop,« siger professor Jørgen E. Olesen.

Spørgsmålet er, om forskerne ved Aarhus Universitet reelt har lyst til at gå i dialog med Bjørn Molt Petersen på workshoppen 1. marts. Berlingske har læst en intern korrespondance, hvor forskere og ledelse højlydt diskuterer, hvem der troværdigt kan lede workshoppen. En af forskerne skriver, at de har brug for »at lukke denne sag – ikke åbne nye«. I den interne diskussion om valget af mødeleder opridser en anden forsker Bjørn Molt Petersens situation:

»Han stiller op mod et helt universitet.«

Du kan læse dekanens fulde svar her.

Du kan læse ministeriets fulde svar her.

Du kan få et overblik over sagen om landbrugspakken her.

Du kan læse den oprindelige artikel om Bjørn Molt Petersen her.

Du kan læse mere fra Berlingskes gravegruppe her.