Magnetisk nordpol på vej hjem

Om godt ti år vil der være sammenfald mellem den geografiske og den magnetiske nordpol. Men det holder ikke længe, fordi de magnetiske poler er på vej til at bytte plads.

<a href='http://images.bm4.metropol.dk//281/281360/281360_original.jpg' target='_blank'>Se i stort format</a><br> Fold sammen
Læs mere

En temmelig høj hastighed tyder på, at Jordens magnetiske nordpol er godt på vej til at bytte plads med den magnetiske sydpol. Men inden det sker, er den magnetiske nordpol i rasende fart ved at indtage sin position der, hvor man måske bedst kunne forvente det: Under den geografisk nordpol.

Mens de geografisk poler svarer til Jordens rotationsakse om sig selv, så bestemmes de magnetiske af den flydende kerne 3.000 kilometer nede i Jorden, der mest består af jern.

Inden GPS-navigations storhedstid var man helt afhængig af et nøje kendskab til, hvor de magnetiske poler befandt sig i forhold til de geografiske. Og den dag i dag bruges de magnetiske positioner stadig som backup til ex. GPS-anlæg, der ikke altid kan holde et satellitsignal. Før GPS-tiden skulle man foretage en beregning, når man havde aflæst kompasset og skulle finde ruten, fordi der var forholdsvis dårlig overensstemmelse mellem de magnetiske og geografisk poler. Men forsætter den magnetiske nordpol med sin nuværende hastighed, så vil den ligge under den geografiske om blot 11 år.

På vej mod Sibirien
»Selvom flytningen nu er gået lidt ned i fart, er der ingen tvivl om, at den magnetiske nordpol er på vej mod Sibirien,« konstaterer geofysiker Nils Olsen, Danmarks Rumcenter og Niels Bohr Instituttet.

Man har målt den magnetiske nordpols vandring siden 1831 og i løbet af de næste 73 år frem til 1904, flyttede den sig kun sølle 67 kilometer. Men siden er der kommet tiltagende skub på, for fra 1904 til nu har den flyttet sig 1.550 kilometer.

Hvor hastigheden de senere år har været omkring de 60 kilometer om året, så er speedometernålen i øjeblikket på 50 km.

»Vi er på vej mod en polvending, men det er svært at sig hvornår. En sådan tager mindst 1.000 år viser computersimulationer, men kan måske tage helt op til 3.000 år,« siger Nils Olsen.

Beskytter mod stråling
Magnetfeltet beskytter Jorden og den skabninger mod farlig stråling fra rummet og især fra Solen. En polvending svækker magnetfeltet, mens det står på, og det kan allerede ses nu.

»Det svækkede magnetfelt får ikke den store betydning ved jordoverfladen, men i store flyvhøjder bliver man udsat for mere stråling, og det vil også forstyrre satellitter,« siger Nils Olsen.

Når man overhovedet kommer på tanken om, at polerne kan bytte plads, så er det fordi, man i analyser af partikellag af magnetiske bjergarter faktisk kan se, at der har været gentagne polvendinger. Det afsløres, fordi partiklerne lejrer sig efter den magnetisme, de er udsat for.

Og det ser ud til, at polerne har bytte plads omkring hver 250.000 år, men at det ikke er sket i de seneste 720.000 år, så vi er kommet et par vendinger bagud.

Polerne vil set som et gennemsnit ligge mest omkring de geografiske poler, hvilket kan forklares med Jordens rotation.