Mærkværdigt udbud: Bliv skovejer for i Nordsjælland for 100.000 kroner

I Humlebæk ligger en skov, som er sat til salg for en lav kvadratmeterpris. Men det er der en god forklaring på.

Der er så rart ude i skoven. Måske særligt, hvis man selv ejer den. Fold sammen
Læs mere
Foto: Google Street View
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Normalt skal der større pengesummer til, hvis man skal købe et stykke god dansk skov.

Men i Humlebæk 35 kilometer fra nord for København er der for tiden udbudt en grund til 100.000 kroner, skriver boligmediet Boliga.dk.

Køber man grunden, kan man glæde sig over at være ejer af mere end 8.000 kvadratmeter skov.

Ifølge Boliga er grunden blevet solgt i 2017 for 500.000 kroner, så det kunne lyde som et attraktivt tilbud.

Der er imidlertid et par hager ved historien.

»Skoven er fredet, så man kan ikke bygge noget på grunden. Der er en lille sø, ejeren vil kunne gå en tur, måske samle svampe, sanke noget træ, men så heller ikke mere,« siger ejendomsmægler Thomas Jürgensen fra Nybolig til Boliga.dk og tilføjer:

»Men man kan da se det, som en forholdsvis billig måde at kunne få lov til at sige, at man ejer et stykke jord i Nordsjælland.«

Et andet problem er, at købsprisen godt kan blive højere end de 100.000 kroner, som ejendomsmægleren har vurderet grunden til. Fredensborg Kommune, som har udstykket grunden, har nemlig sat den til salg i en offentlig udbudsrunde, hvilket kan presse prisen op.

Fristen for at give et bud udløber fredag.

Du kan se grunden her.