Mændene dominerer på bunden: »Manden er et ekstremt usolidarisk køn«

Ligestillingsminister Karen Ellemann og professor John Andersen fra RUC, der blandt andet forsker i marganiliserede mænd. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Jeppe Michael Jensen  Fold sammen
Læs mere

Mænd fylder statistikkerne på bunden af samfundet. Det er dem, der i stor stil er hjemløse, narkomaner, alkoholikere, kriminelle og selvmordstruede. Når det går galt, falder de oftere hele vejen gennem systemet uden et socialt netværk til at samle dem op, inden de når allerlængst ned.

»Mænd er meget overrepræsenterede, når det gælder ekstrem marginalisering. De er langt mere udsatte, når det kommer til at udvikle alvorlige misbrugsproblemer, som er hovedfaktor til at ende i hjemløshed. Kvinder bliver oftere diagnosticeret med psykisk sygdom og samlet op af systemet, mens mænd bliver ramt af den mere kaotiske og ekstreme marginalisering,« siger seniorforsker hos SFI Lars Benjaminsen.

Mænd klarer sig generelt dårligt på en lang række parametre. De dør tidligere end kvinder, begår oftere selvmord, klarer sig dårligere i uddannelsessystemet, og ved arbejdsløshed eller brud i parforholdet bliver de ramt langt hårdere end kvinder, fordi mandens primære identitet traditionelt er at forsørge familien. Det kan være blandt årsagerne til, at mere end tre fjerdedele af socialt udsatte hjemløse og misbrugere er mænd.

Professor John Andersen fra RUC mener, at kvinder er langt bedre end mænd til at hjælpe deres kønsfæller.

»Manden er et ekstremt usolidarisk køn. De privilegerede mænd er både politisk og holdningsmæssigt kolde i røven og mener, at enhver er sin egen lykkes smed, og hvis det går galt, er det ens egen skyld. Historisk set har kvindebevægelsen været noget bedre til at være innovative i forhold til at støtte kvinder i krise ud fra en kønssolidaritet, hvor mandeverdenen er nærmest modsat. Der klæber en historie til marginaliserede mænd som nogle ynkelige, patetiske tabere, der bør tage sig sammen,« siger John Andersen, der blandt andet forsker i marginaliserede mænd.

Han mener, at sundheds- og socialsystemet svigter ved ikke at være mere aktivt i forhold til at hjælpe mænd i behandling. Når de så er i behandling, er systemet så fragmenteret, at viden om mænds særlige problemer går tabt.

Lars Benjaminsen oplever, at mænds problemer drukner i ligestillingsdebatten.

»Der er behov for fokus på både mænd og kvinders problemer. I dag er mænd med psykosociale problemer en meget udsat gruppe, og det bliver forstærket af, at mænd har sværere ved at danne netværk og nære relationer,« siger Lars Benjaminsen.

Ligestillingsminister Karen Ellemann (V) tror, at mange stadig forbinder ligestilling med kvindekamp, men den massive overrepræsentation af mænd på bunden viser, at mænd også har problemer, der relaterer sig til deres køn. Hun har derfor sat gang i en række initiativer inden for sundhed, barsel, vold og arbejdsmarked med det sigte at forbedre mænds vilkår.

»Jeg har som ligestillingsminister meget fokus på mænd, selv om mange, ikke mindst mænd, er uvante med at se mænds problemer som relateret til deres køn. Derfor er det enormt vigtigt, at der bliver sat ild i debatten, for statistikkerne lyver ikke. Jeg arbejder for, at begge køn har lige muligheder i samfundet, og som Berlingskes artikler også viser, så er der en stor overrepræsentation af mænd, der er hjemløse, barnløse, alkoholikere og misbrugere,« siger Karen Ellemann.