Mænd sakker bagud: På tværs af fag, institutioner og fakulteter scorer kvinder de højeste karakterer

Kvindelige studerende på universiteterne scorer højere karakterer end deres mandlige medstuderende på tværs af institutioner, hovedområder, bachelor- og kandidatdel.

Dermed får kvinderne på universiteterne akkurat som i gymnasierne højere karakterer end mændene, men når de er færdig med at studere, ender de alligevel med at få lavere løn end mænd på det private arbejdsmarked, ligesom der er langt færre kvinder end mænd ansat i forskerstillinger på universiteterne.

Karakterforskellene mellem kønnene fremgår af en analyse foretaget af Berlingske baseret på karaktergivningen på fem af landets otte universiteter i studieåret 2016/2017. Analysen afslører, at kvinderne på alle fem universiteter på såvel bachelor- som kandidatdelen i snit får højere karakterer end mændene.

De fem universiteter er Københavns Universitet (KU), Aarhus Universitet, RUC, Aalborg Universitet og CBS.

Ifølge analysen er karakterforskellen mellem kvindelige og mandlige studerende på et universitet som CBS på 0,4 karakter i kvindernes favør for såvel bachelor- som kandidatstuderende.

På KU er forskellen på kandidatdelen på 0,3 karakter til fordel for kvinderne, mens de kvindelige kandidatstuderende på Aalborg Universitet ligger på et snit på 8,04 mod mændenes 7,46.

Billedet er stort set det samme på de enkelte fakulteter. På samfundsvidenskab på KU kan de kvindelige bachelorstuderende således prale med en snit på 7, mens mændene må nøjes med 6,3.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Dertil kommer, at der reelt ikke er et eneste af de sammenlagt 19 hovedområder på fire af de fem universiteter, hvor de mandlige kandidatstuderende scorer højere karakterer end kvinderne.

På RUC er forskellen mellem de to køn på hele 0,68 karakter for bachelorerne, således at kvinderne i snit får 7,87, mens mændene ligger på et snit på 7,19.

Rektor på RUC, Hanne Leth Andersen, er forsigtig med at pege på en enkelt årsag til forskellene. Men ifølge hende kan det hænge sammen med, at piger og kvinder gør sig større anstrengelser for at leve op til forventninger i uddannelsessystemet, i højere grad går efter at opfylde målene og i højere grad er det, hun kalder »dygtigheds- og præstationsorienterede«.

»Måske er kvinder bare mere pligtopfyldende. Måske tænker de mere bredt, mens mændene går mere op i nogle enkelte fag. Måske er forventninger bare nogle andre. Det er da påfaldende, at vi ikke snakker om 12 tals-drenge, men kun om 12 tals-piger,« siger hun.

Ifølge RUC-rektoren fortsætter karakterforskellene fra gymnasiet på universitetet. I gymnasiet er det nemlig også pigerne, der typisk klarer sig bedst karaktermæssigt.

»Det ligger i tidsånden at skulle performe i alle fag, og det ser ud til, at pigerne er særligt gode til det,« siger Hanne Leth Andersen.

Karakterforskellen på hele 0,7 i kvindernes favør på samfundsvidenskab på KU kommer i første omgang bag på 21-årige Emma Wæge, der læser på bacheloren i statskundskab. Men ved nærmere eftertanke er det måske ikke så overraskende. Kvindelige studerende kan ifølge hende have en tilbøjelighed til at læse lidt mere og forberede sig lidt mere til eksamen. På samme måde er det hendes oplevelse, at de har en tilbøjelighed til at reflektere og debattere lidt mere i en læsegruppe end mænd, der er hurtigere til at lægge sig fast på en endelig kurs.

»Generelt er piger mere perfektionistiske end drenge. Der er også flere piger, der bliver ramt at stress,« fortæller hun.

Akkurat som Emma Wæge har 23-årige Lukas Beyer ikke lagt mærke til karakterforskelle mellem kønnene på statskundskab, hvor der er stort set lige mange kvindelige og mandlige studerende. Men han kan huske, hvordan han i folkeskolen og i gymnasiet tænkte over, hvor gode karakterer mange af pigerne fik.

»Nogle af de uddannelser, hvor der er mange kvinder, bl.a. jordemoder og psykologi, kræver meget høje snit, og det ved pigerne allerede i gymnasiet. De ved, at de skal præstere højt for at komme ind, og det fortsætter de så med at gøre på studiet. Her på statskundskab er adgangskravet også ret højt (i 2017 var direkte adgangskvotient 11,2 på kvote 1, red.),« siger Lukas Beyer, der læser på kandidatdelen.

RUC-rektor Hanne Leth Andersen har ikke et umiddelbart bud på, hvad der skal til for at udligne karakterforskellene. Eller om de overhovedet skal udlignes.

Til gengæld ser hun gerne, at der bliver gjort mere for at udligne den forskel mellem kønnene, der opstår, når de først er dimitteret fra universiteterne. Så tager mændene nemlig over. De begynder typisk på ikke mindst det private arbejdsmarked til en bedre løn, de bliver ved med at have en bedre løn, og vælger de at gøre akademisk karriere, bliver det i den grad på et mandsdomineret arbejdsmarked.

Således afslører helt nye tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, at kvinderne blot udgør 22 procent af professorerne, 33 procent af lektorerne og 41 procent af adjunkterne på universiteterne.

På samme måde med lønnen. Ifølge den seneste opgørelse fra fagforbundet Djøf er den korrigerede lønforskel mellem kvinder og mænd i den private sektor på 6,5 procent.

Samtidig viser en helt ny opgørelse fra Djøf, at uligheden i løn mellem køn begynder allerede lige efter studierne. Således er den korrigerede lønforskel mellem nyansatte kvinder og mænd på 4,9 procent til mændenes fordel.

23-årige Lukas Beyer fra statskundskab på KU har da også en oplevelse af, at flere af hans mandlige end kvindelige medstuderende søger over i den private sektor, hvor lønnen er højere.

Hanne Leth Andersen efterlyser et opgør med den såkaldte Rip, Rap og Rup-effekt, hvor typisk mænd ansætter typisk mænd. Endelig opfordrer hun kvinder til at slå næven i bordet i forbindelse med bl.a. lønforhandling.

»Forskning viser, at kvinder typisk undervurderer sig selv og tager mindre risiko. Nogle kvinder kunne nok blive bedre til at fremhæve egne kompetencer,« siger hun.

Med forbehold for, at forskellene også kan have sociale og socioøkonomiske årsager eller være udtryk for, at der er flere kvinder på studier med høje karakter, så er der forskel på kvinders og mænds måde at gribe deres studier an. Det fortæller områdechef for videregående uddannelse i Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), Jakob Rathlev.

»Vi kan se, at kvinder har en lidt højere studieaktivitet. De lægger lidt flere timer. Det kan betyde lidt højere karakterer,« siger han:

»Noget andet er, at mænd mere generelt er dårligere til at søge hjælp end kvinder. Det gælder i samfundet, og det kan også gælde på universitetet, hvor kvinder måske er bedre til at bruge deres netværk eller søge studiehjælp, hvis de har faglige problemer. De er bedre til at få hjælp.«

Formand for de privatansatte djøfer, Henrik Funder, beskriver, hvordan kønsforskellene i lønninger opstår allerede tidligt i de universitetsuddannedes arbejdsliv. Det er nemlig i de år, at de stifter familier, og her er det i langt de fleste kvinderne, der ender med at tage barsel og indrette job efter børn.

»Det har langvarig effekt på deres løn. Det giver ingen mening. Og da slet ikke, når kvinderne ofte klarer sig bedre end mændene på uddannelserne og i mange tilfælde også er bedre uddannet,« siger han.

Henrik Funder fremhæver, hvordan sådan noget som øremærket barsel til mænd på længere sigt kan have betydning for kvinders løn, fordi kvinder dermed får mere tid på arbejdsmarkedet i de år, hvor de første trin opad på karrierestigen bliver taget.

På samme måde fremhæver han, hvordan Venstre-regeringen i 2015 ændrede reglerne, således at mange små og mellemstore virksomheder ikke længere skulle lave kønsopdelte lønstatistikker.

»Det er rigtig ærgerligt, da mange er ansat i disse virksomheder,« siger han:

»Når der er åbenhed om lønnen, er det nemmere for medarbejdere at adressere forskelle.«