Madspildsaktivist blev Årets Dansker

Russiskfødte Selina Juul vandt ud af ti kandidater prisen som Årets Dansker og blev hædret i dag på Berlingske for sin ambitiøse og succesfulde kampagne for at stoppe madspild.

Berlingskes chefredaktør, Lisbeth Knudsen, overrakte i går prisen som Årets Dansker til Selina Juul, der har kæmpet for at udbrede budskabet om at stoppe madspild. Fold sammen
Læs mere

Russiskfødte Selina Juul er kåret som Årets Dansker blandt ti udvalgte kandidater af Berlingskes læsere og en dommerkomité. Fælles for alle ti kandidater er, at de er ambitiøse og lever op til ordene i avisens våbenskjold siden 1749 om, at »Umage betaler sig«, sagde chefredaktør Lisbeth Knudsen ved prisoverrækkelsen.

 

»Det er vores filosofi på Berlingske, at det betaler sig at gøre en ekstra indsats for kvaliteten i vores journalistik. Og når man ser på de ti nominerede til prisen som Årets Dansker, så er det tydeligt, at vi har det til fælles. De nominerede har hver på deres måde udvist store ambitioner og med stor passion, beslutsomhed, ansvarlighed og målrettethed overkommet de udfordringer, der altid ligger i vejen for at realisere sine ambitioner. Og de nominerede har ikke blot været ambitiøse for egen vindings skyld, men deres indsats har været til gavn for mange andre,« sagde Lisbeth Knudsen.

Mødet med overflodssamfundet

6.900 læsere har deltaget i afstemningen og indstillet i alt 1.300 kandidater, men det blev altså madspildsaktivisten Selina Juul, der løb af med sejren. Hun har med stor succes og engagement gjort kampagnen »Stop Spild Af Mad« til noget nær en folkebevægelse, og det er lykkedes hende at involvere flere store detailhandelskæder, kantiner og restauranter ud over private husstande i at sørge for at få spist og brugt overskydende mad frem for at smide det i skraldespanden.

Selina Juul er opvokset i senkommunismens Moskva og har her oplevet knapheden på fødevarer, og hvordan hendes bedstemor holdt hus med maden og aldrig smed noget ud. Hun fik derfor noget af et chok, da hun flyttede til Danmark med sin mor og oplevede, hvordan gode madvarer blev smidt ud, hvad enten det var klassekammeraternes madpakker eller brødet hos bageren, hvor hun havde fritidsjob.

»Jeg havde nok aldrig startet »Stop Spild Af Mad«, hvis ikke jeg havde oplevet manglen på fødevarer i Rusland,« siger hun.

Men mødet mellem den unge russiske pige og det danske overflodssamfund blev altså frugtbart. I dag er »Stop Spild Af Mad« nærmest en folkebevægelse med 23.000 medlemmer og samarbejdspartnere blandt de store spillere inden for fødevarer, hvad enten det er Unilever, der har finansieret fremstilling af »Goodie Bags« beregnet til at tage rester med hjem fra restauranten, eller det er Rema 1000, der har stoppet alle mængdetilbud, som får kunderne til at købe mere mad, end de kan spise.

Selina Juul har allerede modtaget en række priser, herunder Nordisk Råds Natur- og Miljøpris, Mandag Morgens pris som forandringsleder og Alt for Damernes kvindepris. Alligevel var hun bevæget, da hun blev valgt blandt de ti kandidater, der var nomineret til Årets Dansker.

»Det må have været meget svært for dommerne. Hver eneste af de nominerede havde fortjent at vinde,« sagde hun ved prisoverrækkelsen.

Tiden er inde til en tænketank

»Stop Spild Af Mad« har hidtil udelukkende baseret sig på frivilligt arbejde og forskellige donationer. Med Nordisk Råds miljøpris fulgte ganske vist 350.000 kr., men de er hurtigt brugt til Selina Juuls nyeste projekt »Overskudsmad«, som går ud på at få bagerier, storkøkkener, madproducenter og supermarkeder til at levere overskudmad til omkring 250 institutioner over hele landet, herunder hjemløseprojekter, væresteder, hjem for voldsramte kvinder og asylcentre.

»Vi er i gang med at udvikle et IT-system og en app til mobilen, så herberger nemt kan se, hvilke overskudsvarer de lokale butikker har netop den dag,« fortæller hun.

Ifølge Selina Juul er tiden nu komme til at stifte verdens første tænketank mod spild af mad: »Sagen er blevet så stor, at den ikke længere kan håndteres af en frivillig, ulønnet forbrugerbevægelse. Jeg kan ikke i længden overleve på at lægge 40 gratis arbejdstimer om ugen. Derfor er det på tide at stifte en ny, professionel organisation,« siger Selina Juul, som ser den profilering, som Berlingskes pris som Årets Dansker giver hende, som særdeles vigtig i arbejdet med at etablere tænketanken.