Madordninger presser vuggestuepriser i vejret

Brugerbetalte madordninger gør ofte vuggestuen dyrere i hovedstadsområdet.

Foto: Kristian Djurhuus. Arkivfoto af børnehænder. Flere børn starter tidligere i børnehave. Næsten halvdelen af de danske kommuner sender børn fra vuggestue eller dagpleje i børnehave, inden de er fyldt tre år. Det bekymrer forældre og fagforening.. (Foto: Kristian Djurhuus/Scanpix 2017)
Læs mere
Fold sammen

Der er stor forskel på, hvor meget forældre må betale for en vuggestueplads med madordning.

Prisen er i gennemsnit 5757 kroner højere i de kommuner, hvor der er brugerbetaling på madordninger, end i kommuner, hvor maden er inkluderet i grundprisen.

Det viser tal fra Danmarks Statistik over hovedstadsområdets kommuner, skriver DR P4 København.

I eksempelvis Dragør Kommune koster det 10.560 kroner om året, hvis et vuggestuebarn skal have mad fra en madordning, der er brugerbetalt. Hvis forældrene benytter sig af tilbuddet, kommer den samlede regning for at sende junior i vuggestue til at ende på 46.776 kroner.

I Glostrup Kommune ser regnestykket markant anderledes ud. Her er mad inkluderet i grundprisen på 35.736 kroner. Altså en prisforskel på knap 11.000 kroner.

Ifølge Niels Glavind, der er direktør i analyse- og forskningsinstituttet Bureau 2000, der har lavet undersøgelser på området i 30 år, skal brugerbetalingen primært spare penge for kommunekasserne.

Ifølge reglerne skal kommunen betale 75 procent af driftsudgifterne pr. barn, mens forældrene maksimalt kan betale 25 procent. Det betyder, at kommunen står for størstedelen af regningen, hvis maden er inklusiv grundprisen. Men hvis maden er brugerbetalt, tager forældrene sig derimod af hele regningen.

»Det er et spørgsmål om, hvorvidt kommunen vil ofre de penge eller ej,« siger han til DR P4 København.

Samme vurdering har man i Forældrenes Landsforening, FOLA.

»Forældrene skal selv have lov til at vælge en madordning. Men det skal være en del af grundprisen, så man ikke risikerer, at nogen fravælger et dagtilbud på grund af økonomi«, siger næstformand, Einar Gylling Dørup.

I Dragør Kommune understreger formanden for Børn- og Unge-udvalget, Kenneth Gøtterup (C), at det er frivilligt, om man ønsker madordningen. Men han vil ikke betale for det, siger han.

»Vi har andre prioriteringer rent politisk. Vi vil hellere bruge pengene på, at mindst 60 procent af personalet er uddannede pædagoger, en højere normering end andre kommuner, og at der er en leder på alle daginstitutioner,« siger Kenneth Gøtterup.

Han afviser samtidig, at kommunen kræver brugerbetaling på maden for at skrabe penge ind til at dække andre udgifter i institutionerne.

»Maden er et nulsumsspil. Hvis forældrene betaler til madordningen går pengene kun til mad, ikke andet,« siger han.

Kenneth Gøtterup forklarer desuden prisniveauet med, at borgerne i kommunen efterspørger en vis kvalitet og er villige til at betale for det. Men den forklaring køber Einar Gylling Dørup fra FOLA ikke.

Han mener, at det generelt er svært for forældre at bedømme, hvad de får for pengene. Han mener, at man bør indføre minimumsregler for kvalitet, for at man bedre kan sammenligne udgifterne kommunerne imellem.

For det har konsekvenser, når en vuggestueplads bliver for dyr, siger han.

»Det kan gøre, at nogle vælger vuggestuen fra og vælger private dagplejere til, fordi det er billigere. Det kan også få børnefamilier til at fravælge en kommune,« siger han til DR P4 København.

Det er forældrebestyrelserne, der beslutter, om man vil indføre en brugerbetalt madordning. Det får de mulighed for at beslutte, hvis kommunen ikke ønsker at inkludere mad i grundprisen.