»Måske var vi for overoptimistiske«

Forsvarsminister Søren Gade (V) erkender, at sikkerhedssituationen i Irak skuffer. Erfaringen fra Irak betyder også, at soldaterne for fremtiden skal have et våben i den ene hånd, og en skovl i den anden. »Det er jo blevet tydeligt for enhver, at hvis du ikke har andet at tilbyde end våbenmagt, kommer du ikke så frygteligt langt,« konkluderer ministeren.

»Det er svært at vurdere, om det på nuværende tidspunkt er en succes eller en fiasko,« siger Søren Gade (t.h.), der her ses sammen med den danske ambassadør i Bagdad, Erik Weber, under besøget i Irak i april.<br>Foto fra Forsvaret Fold sammen
Læs mere

Få uger før de danske troppers afrejse fra Basra i det sydlige Irak, erkender forsvarsminister Søren Gade (V), »at vi måske var for overoptimistiske i forhold til tidshorisonten« i bestræbelserne på at skabe et stabilt og demokratisk Irak.

Men endnu er det for tidligt at gøre det irakiske regnebræt op efter invasionen og fjernelsen af Saddam Hussein, mener Søren Gade:

»Det er svært at vurdere, om det på nuværende tidspunkt er en succes eller en fiasko. Vi er ikke nået så langt, som vi havde håbet på. Men jeg har stadig en forhåbning om, at der kommer den politiske løsning, der skal til. For de problemer, der er specielt i Bagdad og i Basra, kan du ikke løse med »køllen« alene. Hvis ikke du får en politisk aftale, får du heller ikke det fredelige land, som vi gerne vil have om så der er dobbelt så mange koalitions-soldater og tre gange så mange irakiske sikkerhedsstyrker. Uden en politisk aftale vil de stadig væk slå hinanden ihjel,« siger Søren Gade.

Og volden synes endeløs. Mange irakiske byer og regioner er blevet trukket længere og længere ned i en borgerkrigslignende tilstand, hvor religiøse grupper bekæmper hinanden. Eksploderende bilbomber og uhyrlige overgreb er blevet en del af irakernes hverdag. Dertil kommer de daglige angreb mod koali­tionsstyrkerne.

»Ja, det er en skuffelse, at sikkerhedssituationen ikke er bedre, end den er. Jeg havde både forventet og håbet, at den var bedre her fire år efter. Det skal der ikke herske tvivl om,« siger forsvarsministeren.

Danmark erklærede sig i 2003 som en del af den amerikanskledede koalition, der invaderede og siden besatte Irak .

Men havde man fra starten gjort sig klart, hvad det indebar at være med i koalitionen, eller gik det for stærkt, Søren Gade?

»I koalitionen kan man sige, at man var forberedt godt nok til krigen men ikke til freden. Du kan vinde en krig med militære midler, men ikke en fred. Men når vi bliver kritiseret for ikke at have forberedt freden godt nok, er det jo ikke udtryk for ondskab i koalitionen. Man havde simpelthen en forventning om, at de gode kræfter og irakernes vilje til et nyt Irak var stærkere end de »mørkemænd« og kræfter udefra, der ville noget andet,« siger ministeren.

På den regnkabsmæssige plusside tæller det ifølge Søren Gade stærkt, at de danske soldater har fået gennemført 650 genopbygnings- og humanitære projekter som f.eks. etablering af skoler og vandprojekter. Det var ellers ikke meningen fra starten. Den opgave var de traditionelle hjælpeorganisationer udset til. Men da sikkerhedssituationen for udlændinge hastigt blev forværret efter angrebet mod FNs Bagdad-hovedkvarter i august 2003, trak de fleste hjælpeorganisationer sig ud.

De danske soldaters humanitære indsats har til gengæld været omgærdet af skepsis, og strategien for indsatsen har været udsat kritik fra såvel officerer i felten som fra forskere i Danmark. Kritikken har bl.a. gået på, at der for hvert nyt hold soldater i Irak er blevet skiftet strategi.

»Forsvaret har brugt 26 millioner kroner og lavet 650 projekter, og så kan det godt være, at nogen har kritiseret, at det har ændret sig fra hold til hold. Men det har aldrig været ideen, at disse projekter skulle styres fra et skrivebord i København. Der skulle være indbygget en vis fleksibilitet i det vores soldater skulle gøre dernede. Chefen skal have frihed til at tage beslutninger om projekterne,« siger Søren Gade.

Uddannelse ændret
I forhold til de mange hundrede millioner kroner som Danmarks tilstedeværelse koster, har der efter forsvarsministerens opfattelse været en noget overdrevet medieopmærksomhed om de 26 millioner.

Til gengæld vedgår han, at arbejde med humanitære projekter ikke har hørt til danske soldaters spidskompetencer.

»Vi må erkende, at vi skal blive bedre til at forklare soldaterne, hvordan deres indsats hænger sammen med den øvrige danske indsats. Derfor har vi gennem Dansk Røde Kors og Udenrigsministeriet ændret på soldaternes uddannelse i relation til lokal forståelse og sammensætning af vores humanitære hjælp og genopbygningsbistand. Vi prøver nu at give soldaterne en meget bredere tilgang til hvad der foregår og det vil også indgå i andre missioner,« siger Søren Gade.

Og faktisk har Danmark dannet skole på det felt, konstaterer han med tilfredshed:

»I Afghanistan har vi været gode til at bruge vores erfaringer fra Irak, og i NATO har Danmark sat sig i spidsen for en samtænkning af militær og civil-projekter. Men da vi startede på det i NATO i 2004-2005 hvor vi godt kunne se, hvad der skete i Irak var der ikke specielt stor opbakning. I dag er det nærmest blevet NATOs politik. Det er jo blevet tydeligt for enhver, at hvis du ikke har andet at tilbyde end våbenmagt kommer du ikke så frygteligt langt. Der skal være en massiv genopbygningsdel og det skal samtænkes og indopereres i militæroperationer, inden vi starter,« siger Søren Gade.

I den hjemlige debat om Irak-missionen har det somme tider hængt i luften, at militæret på grund af sikkerhedssituationen har skullet bruge ekstra mange ressourcer på at klæde sig i panser og plade, når soldaterne skulle ud i lokalområderne. Penge der måske kunne have været anvendt anderledes.

»I praksis er det foregået ved, at vi på det seneste har ladet større enheder køre ud og ikke små patruljer af frygt for, at de skulle blive overfaldet. Og det er klart, at så binder du flere ressourcer. Sikkerhedssituationen har jo ændrer sig over tid. Det er muligt, at vi i perioder har brugt flere ressourcer, end vi havde regnet med, men vi har ikke brugt en krone for meget. Det er ikke soldaternes primære opgave at gå ud og risikere livet og komme hjem med en masse døde og sårede. Så det er ikke et problem, at forsvaret bruger penge og kræfter på at passe på sig selv. Jeg ville være bekymret, hvis det modsatte var tilfældet,« lyder det fra Søren Gade.

Men trods panser og plader er der byer i det danske ansvarsområde, som de danske soldater ikke sætter deres ben i.

Sikkerhedssituationen er ikke så god, som du havde håbet, er den blevet bedre eller ringere, mens vi har været der?

»Basra er et helt specielt problem. Der er byer vi ikke når og det er ingen overraskelse.

Overordnet for Irak er sikkerhedssituationen ikke så god som jeg havde regnet med heller ikke i Basra, men i nogle af de områder hvor danskerne har været, har man et godt forhold til lokalbefolkningen og har fået gennemført projekter,« siger Søren Gade.

En af de nye udfordringer, som missionen i Irak har stillet både forsvar og civile myndigheder overfor, er spørgsmålet om, hvordan man sikrer de lokale samarbejdspartnere, når det militære maskineri ruller hjem.

Dødstruslerne mod tolkene i Basra og mordet på en af deres kolleger er en anden »lesson learnt«. Erfaringer der skal tages med. Ligesom tolkene.

»Hvis du havde spurgt mig for tre-fire år siden, om vi skulle opleve, at tolke, der havde arbejdet for Danmark, blev truet, havde det ikke været nærværende for mange af os. Men det blev det så. Derfor skal vi i fremtidige ansættelser fokusere på, om det skal være tolke fra lokalområdet, hvis det betyder, at de bliver truet, eller om man tager tolke fra et andet område, hvor de bliver sendt hjem til igen. Det er en af måderne at løse det på,« siger Søren Gade.

Men at der er brug for at udbrede exit-strategien ligger dog fast:

»Det ansvar som følger af, at vi har nogen, der måske er truet må vi være bevidste om, den dag vi skal ud af Afghanistan, så det ikke kommer som en hovsa oplevelse,« siger Søren Gade.

»Men det er også vigtigt at understrege, at det ikke er sådan, at du kan søge ansættelse som tolk, og så sige op dagen efter og så fremføre, at nu er du truet. Sådan er det ikke,« fastslår forsvarsministeren.