Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Der et tæt løb i meningsmålingerne mellem ja-siden og nej-siden op til folkeafstemningen om det danske EU-retsforbehold 3. december. Alligevel er danskerne ikke så splittede, når det handler om, hvorvidt Danmark skal være med i EU. Det viser en Megafonmåling, som er foretaget for TV2 og Politiken.
Til spørgsmålet om, om det er godt eller skidt, at Danmark er medlem af EU, svarer over halvdelen, 59 procent, at det er »meget godt/godt«, mens 22 procent svarer »dårligt/meget dårligt«.
Kasper Møller, som er professor i statskundskab ved Københavns Universitet og forsker i valg, er ikke så overrasket over, at folk svarer på den måde.
»Der er en skepsis over for det europæiske projekt, og den er også styrende i forhold til den kommende afstemning. Men grundlæggende er danskerne positive over for EU - kun et mindretal ønsker jo at træde ud. Derfor kan den kommende afstemning ikke ses som om et spørgsmål om, hvorvidt man er for eller imod EU. Det handler snarere om man er for eller imod mere europæisk integration,« lyder vurderingen fra Kasper Møller Hansen i Politiken.