Lukning af rockerborg kan være demokratisk problem: »Man risikerer at krænke basale værdier«

For første gang er en rockergruppe smidt permanent ud fra sit tilholdssted. Justitsministeren er glad, mens det bliver spået til at være demokratisk problematisk af forsvarsadvokater.

Lolland Kommune bruger som den første den såkaldte Rockerborglov (Foto: Anne Bæk/Scanpix 2017) Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk

»ADGANG FORBUDT I MEDFØR AF LOV OM OPHOLD I BESTEMTE EJENDOMME«, står der på skiltet, der hænger på døren, hvor skudhullerne vidner om konflikt.

Døren er indgangen til 1. sal i Vestergade 36 i Maribo, der var rockergrupperingen Satudarahs tilholdssted. Et klubhus, der nu er lukket i tre måneder som følge af et af punkterne, der i sommer blev indskrevet i Bandepakke lll.

Og det er første gang, at den såkaldte Rockerboglov bliver taget i brug.

Det er Holger Schou Rasmussen (S), der er borgmester i Lolland Kommune, der har truffet beslutningen med opbakning fra byrådet. Også Kim Kliver, der er politiinspektør hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, bakker op om beslutningen.

Men så lyst ser Kristian Mølgaard, der er formand for Landsforeningen af Forsvarsadvokater. ikke på sagen. I Rockerborgloven står der bl.a., at hvis en gruppe skaber væsentlig utryghed for omkringboende, kan man smide dem ud. Men den vurdering er svær.
»Det er jo ikke særlig målbart at sige, at en gruppe er særlig utryghedsskabende. Det er en flydende definition,« siger Kristian Mølgaard. Tidligere har forsvarsadvokat Mette Grith-Stage været ude med en lignende kritik i Berlingske.

Det ikke er første gang, at en regering har prøvet at få et lovforslag igennem som det, der er brugt mod rockerne fra Satudarah.

»Man har fejet det af bordet hver gang med en form for anerkendelse af, at det strider mod grundlæggende rettigheder i form af forsamlingsfrihed og ejendomsrettens ukrænkelighed. Og det er stadigvæk problematisk, og det ændrer formuleringen i loven ikke på. I yderste konsekvens er det et domstolsanliggende, men det er svært at svare på nu, hvor det er første gang,« siger han og tilføjer:

»Jeg forstår motivationen for at gøre noget, men man risikerer at krænke basale værdier. Og det er en glidebane. Problemet med det er, at de grundlæggende demokratiske rettigheder skaber den identitet, som vores samfund indeholder: Kravet på beskyttelsen trods pladsen til forskelligheden hos os og det faktum, at vi står lige for loven,« siger han.

Er vi ved at tage basale demokratiske rettigheder fra bandemedlemmer?

»Det er svært at sige. Men vi er der, hvor man med bandepakken udfordrer lige rettigheder.«

Satudarah har siden marts været i konflikt med banden Mongols MC på Lolland-Falster. Det har affødt skudepisoder, nedbrændte kiosker og visitationszoner i området. For to uger siden lukkede politiet huset i to uger ved brug af »Rockerloven« som følge af en skudepisode. Her sagde Satudarahs talsmand, Nicky Terp, til Berlingske, at det var »ærgerligt«, og at de ikke ønskede at hænge ud på barer og restauranter. Justitsminister Søren Pape Poulsen hilser lukningen velkommen.

»Der er ingen tvivl om, at rockerborge gør naboerne meget utrygge. Det er derfor, vi lavede Rockerborgloven, og jeg er glad for, at kommunerne nu er ved at tage den i brug. Loven står selvfølgelig ikke alene. Alle sejl er sat ind for at få bugt med banderne, blandt andet med hårdere straffe fra vores bandepakke. Politiet arbejder benhårdt ude på gaderne hver dag med blandt andet brug af visitationszoner samt flere nye redskaber og ressourcer,« skriver han til Berlingske i en mail.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Satudarahs talsmand Nicky Terp.

LÆS MERE