De fleste voksne danskere kender nogen, som har fået galdeblæren fjernet ved kikkertoperation. I 1991 blev den første danske galdeblære fjernet ved fire små snit i maven. I dag bruges teknikken til over 90 procent af de 6.000 årlige galdeblærefjernelser, som oftest sker pga. smertefulde angreb af galdesten.

Andre kirurgiske områder har været længere tid om at komme i gang med kikkerterne, men den åbne kirurgi erstattes nu på stadig flere områder af såkaldt »minimalt invasiv kirurgi«. På Rigshospitalet har man f.eks. i sommer fjernet halvdelen af en kræftsyg lever gennem et hul i maven.

Samtidig er prostatafjernelse på fem år gået fra næsten ingen kikkertoperationer, til at man fra årsskiftet slet ikke længere regner med at udføre operationen med åben kirurgi på Skejby Sygehus.

»Det er ikke et gigantisk hop for menneskeheden. Vi strides stadig om fordelene, men man kommer hurtigere på benene, og der er lidt færre komplikationer. Desuden vil patienterne gerne have det,« siger overlæge Michael Borre, Skejby Sygehus.

Store regionale forskelle

Inden for tarmkræften er kikkertkirurgi gået fra næsten ingen operationer for fem år siden, til 44 procent af de i alt 3.200 opererede i 2009.

»Men gennemsnittet dækker over overraskende store regionale forskelle, og dem er vi jo ikke så glade for,« siger Henrik Harling, ledende overlæge på Bispebjerg Hospital og formand for Den nationale Tarmkræftdatabase.

Nye tal for 2009 viser, at i Syddanmark opereres 60 procent af tarmkræftpatienterne med kikkertteknik. I Nordjylland kun ni procent.

»Udfordringen er at få nye ting implementeret i en travl hverdag. Men der er oplagte patientfordele: Færre infektioner og kortere liggetid,« siger Henrik Harling.

Nye tal for livmoderfjernelse viser, at der også her er store regionale forskelle med afdelinger, som slet ikke udfører kikkertkirurgi.

»Ideelt set skal alle patienter have samme tilbud i hele landet. Men det tager tid at opdyrke kompetencer, før man kan indføre ny teknologi, så der er en vis træghed i systemet,« siger professor Bent Ottesen, centerdirektør ved Juliane Marie Centret på Rigshospitalet.

Ikke løsningen på alt

Kikkertkirurgi er på dette område allerede blevet afløst af et andet skånsomt indgreb, hvor man tager livmoderen ud gennem vagina. Det giver bedre resultater og ingen synlige ar, men de seneste tal fra 2008 viser stadig en svag stigning i antallet af kikkert­operationer.

»I starten troede vi jo nærmest, at kikkertoperationer var løsningen på alle problemer,« siger Bent Ottesen.

Han fremhæver udviklingen af mere skånsomme anæstesiformer som en mindst lige så vigtig forudsætning for at behandle flere patienter for de samme penge ved at få dem sendt hurtigere gennem systemet.

»En ting er kirurgisk teknik. Noget andet er, hvordan man behandler patienten bagefter,« siger Henrik Kehlet, professor ved Københavns Universitet.

Han har udviklet det internationalt anerkendte »fast-track-kirurgi«, på dansk »accelereret operationsforløb«, hvor patienten kommer hurtigst muligt op at røre sig efter en operation. Det er godt for patienten og for sygehusøkonomien.

I princippet kan man komme endnu hurtigere på benene efter en kikkertoperation end efter åben kirurgi, fordi indgrebet er mere skånsomt. Men kun hvis der følges op i forløbet efter operationen.

»Vi skal undgå bare at indføre ny teknologi uden at hjemtage den fulde gevinst både for samfundet og for patienterne,« siger Henrik Kehlet.