Logbog dag 9: Hunsnegle udvikler mandligt kønsorgan

Man lærer meget om bord på Galathea.

Logbog dag 9: Hunsnegle udvikler mandligt kønsorgan - 1
Bundskrab af havbunden hives op. En af opgaverne for Galathea3-ekspeditionen er at Jakob Strand og hans kolleger skal lede efter miljøfremmede stoffer i muslinger, snegle og krabber. Hunsneglens penis er kun en lille tap, som ses for enden af pincetten. Hansneglen er anderledes veludrustet. Hans penis er det hvide vedhæng, der <br>vender opad. Foto: Henning Bagger<br>
Læs mere
Fold sammen

For eksempel, at hansnegle har en penis. Hvad værre er: Nogle hunsnegle er også udstyret med det kønsorgan, der burde være forbeholdt deres maskuline artsfæller.

Miljøkemiker Jakob Strand fra Danmarks Miljø Undersøgelser (DMU) er sejlet med Galathea3-ekspeditionen som deltager i et projekt, hvor formålet er at undersøge forekomsten af miljøfremmede stoffer i havmiljøet.

Allerede 15 sømil vest for Hirtshals fandt Jakob Strand et eksempel på, hvor galt det kan gå, når mennesket fylder naturen med stoffer, som ikke burde være der.

I et bundskrab taget i 90 meters dybde fik Jakob Strand og hans kolleger flere knytnævestore røde konksnegle i nettet.

De blev frosset ned, og herude midt på Atlanten er det blevet tid til at kigge nærmere på fundet.

Jakob Strand har hældt sneglene ud i en hvid plasticbakke. Med en spids pincet trækker han kroppen af den første ud af det spiralformede hus. Der er bid.

»Se,« siger han og pirker til en tap på størrelse med en knækket knappenål, der sidder midt på sneglens bløde krop.

»Det er en hun, men den har udviklet en lille penis.«

Efter at have rodet lidt i bunken af snegle, finder Jakob Strand en han at sammenligne med. Her er manddommen anderledes synlig, men han er også født med den. I modsætning til en række andre sneglearter, er konksnegle enten hanner eller hunner.

Jakob Strand er ikke i tvivl om, hvad forandringen i hunsneglens biologi skyldes.

»Vi har i mange år brugt stoffet TBT i bundmaling til skibe. Det hæmmer alger i at vokse på skroget, men det har også en kraftig hormonforstyrrende virkning.

I Danmark er vi i gang med at stoppe brugen af TBT - tributyltin. Siden 1991 har det været forbudt at bruge stoffet på skibe under 25 meter. Fra 2003 måtte man heller ikke male større skibe med TBT, og fra 2008 skal det være væk fra alle skibe.

Dermed ser problemet ud til at være under afvikling. Jakob Strand mener dog fortsat, at det giver god mening at lede efter TBTs skadevirkninger. Langtfra alle lande har fulgt Danmarks eksempel.

Projektholdet, Jakob Strand deltager i, skal lede efter spor af mange andre stoffer end TBT. Det sejler med Galathea3-ekspeditionen hele jorden rundt. Forskerne får på den måde mulighed for at sammenligne forureningstilstanden forskellige steder på kloden.