Logbog dag 146: Dansk forskning har set lyset

Ved hjælp af en selvlysende vandmand har en lille gruppe danske forskere banet vejen mod nye, skelsættende medicintyper. Nu aflurer de også neonlysende koraller deres hemmelighed. Perspektiverne er nærmest svimlende.

Ole Thastrup (bagest) og Martin Røssel Larsen bruger deres tur til New Zealand i deres container placeret i den bageste ende af »Vædderen«. Her kan de se deres fangster af fluorescerende koraller fra havet ud for Salomonøerne igennem. Foto: Kristian Brasen Fold sammen
Læs mere

I en container på »Vædderen« sidder en lille gruppe forskere og ser på koraller med ultraviolet lys. De kigger efter, om de er fluorescerende - det vil sige, om de tilbagekaster kraftigt lys i bestemte farver. Og det gør overraskende mange af dem. Nogle lyser op i glødende grønt, andre bader sig selv i gulorange farver, der leder tankerne hen på Rådhuspladsens neonhav - eller på et psykedelisk trip.

En stor del af dem har forskerne indsamlet på de fabelagtigt flotte koralrev omkring Salomonøerne, hvor de under nattedyk med ultraviolette lygter var vidne til et lysende farveorgie, der næsten trodser fantasien. De er på jagt efter korallernes hemmelighed: deres fluorescerende proteiner. For der er tale om proteiner med næsten uanet potentiale, herunder ny og banebrydende kræft- og hjertemedicin.

Et af forskergruppens tre medlemmer er Ole Thastrup, der er ph.d. i medicinalkemi. Tilbage i midten af 1990erne var han medlem af en lille videnskabelig satellit under medicinalkoncernen Novo Nordisk, der havde fået til opgave at udtænke radikalt anderledes måder at anvende lægemidler på. De begyndte derfor at kigge på proteiner - på hvordan proteiner flytter rundt på sig selv inde i cellerne. Hvis man kan styre nogle af de livsvigtige proteiner, så kan man sandsynligvis også hæmme eller forhindre mange sygdomme i at udvikle sig. Det var vejen, de ville gå.

Grøn af arrigskab
Problemet var bare, at celler er levende størrelser, så når man går ind og piller ved dem, dør de, og så kan man ikke følge proteinernes bevægelsesmønstre. Udfordringen var derfor at finde en metode, som gjorde det muligt at studere proteinerne uden at slå deres celler ihjel - f.eks. en slags lygte, der kunne synliggøre proteinernes vandringer.

Løsningen fandt de i den selvlysende gople, der florerer i den dybe fjord Puget Sound i det nordvestligste USA. Det er en enestående vandmand, der lyser op i skinnende grønt, når den bliver generet, f.eks. af skibstrafik.

»Ved et tilfælde fandt vi en videnskabelig artikel, der handlede om, at en gruppe amerikanske forskere havde klonet vandmandens fluorescerende protein. Så vi fór til Seattle for at få vandmanden med hjem til København,« fortæller Ole Thastrup.

De isolerede proteinet og satte det ind i gær, og minsandten om gæret ikke lyste op i grønt. Men det virkede ikke i dyreceller. Ole Thastrup og hans kolleger gik derfor i gang med at udskifte små elementer i proteinet, aminosyrer. Til sidst var det virksomt i dyre- og selv menneskeceller. De kaldte deres protein for EGFP, og på den baggrund tog de verdenspatent på at anvende proteiners bevægelse som et koncept i lægemidler. Nu kunne videnskaben ved hjælp af den fluorescerende danske »Nefa-lygte« følge proteinernes vandringer i levende celler.

»Bevægelse er noget helt nyt inden for lægemiddelforskningen, så i dag arbejder næsten alle verdens store medicinalfirmaer på at udvikle medicin efter vores metode. Traditionelt virker medicin ved at hæmme en bestemt kemisk proces eller ved at binde sig til en såkaldt overfladereceptor. Nu prøver man at få bestemte proteiner til enten at bremse op eller accelerere i deres bevægelser inde i cellerne. Mit gæt er, at om seks-otte år kommer der epokegørende medicin på markedet, herunder kræftmedicin, der retter sig mod proteinernes bevægelser,« siger Ole Thastrup.

Alt bliver selvlysende
Oprindeligt havde man kun den amerikanske goples protein at arbejde videre med. Men i slutningen af 1990erne opdagede en russisk forsker, at også talrige koraller er fluorescerende. Det er derfor, at de danske forskere nu støvsuger koralrev på Galathea-ekspeditionens rute for proteiner med måske helt nye egenskaber. Så sent som i går fiskede forskergruppen endda et lille fluorescerende krebsdyr op fra en banke nord for New Zealand. Den lyste orange.

Men perspektiverne rækker langt videre end til medicin. En Google-søgning på »fluorescent protein« genererer således over en million sidehenvisninger.

Allerede i dag kan man købe fluorescerende fisk til sit akvarium - genmanipulerede zebrafisk, som lyser grønt i mørke. Proteinet anvendes også i selvlysende legetøj. Ja, man har endda indsat det i et særligt »tørst-gen« i kartoffel- og bygplanter, så planterne selv lyser op, når de vil have vand. Fagre nye verden.