Løveunger lukkes ud for første gang

Fredag morgen fik fire spritnye løveunger for første gang græs under poterne i København Zoo. Løvemosteren var ivrig efter at få ungerne ud i solen - moren var knap så begejstret. Så ungerne blev båret frem og tilbage et par gange. De næste par dage har dyrepasserne besluttet, at de får formiddagen alene med mor og far i anlægget, så de kan vænne sig til udendørslivet uden at blive stresset af mosteren.