Løven brøler, når løven vil

De politiske udsagn i Ståle Solbakkens selvbiografi har vakt en del debat, men FCKs skaldede manager er vant til lidt af hvert.

FC Københavns cheftræner Ståle Solbakken - tager debatten med DF roligt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Sport og politik hører ikke sammen, lyder en klassisk kliche, og det er da også sjældent der kommer politiske meldinger ud fra fodboldens verden. Med mindre selvfølgelig, det er Ståle Solbakken, man spørger.

Den norskfødte FCK-manager har aldrig lagt skjul på, at han spiller på den politiske venstrefløj. Alligevel vakte det en vis debat denne uge, da selvbiografien »Løvehjerte« udkom med en hård bredside mod de danske politikere og den danske indvandrerdebat.

»Et inhumant menneskesyn har bredt sig over flere partier,« skriver Solbakken blandt andet. Og det fik flere debattører til at fare i flint. Blandt andet DFs Kenneth Kristensen Berth, der opfordrede Solbakken til at holde sig ude af den danske debat og koncentrere sig om Norge, hvor han er statsborger.

»Denne mand har sit på det tørre! Og nu donerer han så overskuddet fra sin bog til fædrelandets fordærv - nemlig at gøre livet mere lækkert for såkaldt uledsagede flygtningebørn - ikke sit fædrelands fordærv vel at mærke, men Danmarks,« skrev Kenneth Kristensen Berth.

Ståle Solbakken har haft større kriser. Hans karriere i klubtrøjen stoppede brat den 13. marts 2001, hvor han faldt om uden varsel.

Midt på træningsbanen kom hjertestoppet, og Solbakken var død i syv minutter, før klubbens læge, Frank Odgaard, fik ham genoplivet. Uheldet endte hans karriere som spiller.

»Jeg trænede mig jo op igen, så jeg var i fysisk form til at spille. Lægerne sagde heller ikke konsekvent nej. De gav mig ikke rødt lys. De gav mig gult. Men i og med de ikke gav mig grønt lys, så kunne jeg ikke sætte familien og med- og modspillere under det pres, at jeg spillede med en pacemaker. For hvis jeg gik i græsset, så ville alle tænke, om jeg nu rejste mig igen. Men havde jeg været 23 år og ikke haft familie, så kan det godt være, at jeg havde spillet videre, for så havde det været meget hårdere at stoppe,« har Solbakken fortalt i interview med Tipsbladet.

Han understregede, at stoppet gav ham en følelse af uro, som han havde før havde oplevet. Planen havde altid ligget klar, og spilleren havde altid vidst, hvad han ville.

Først efter flere måneders rastløs energi, gik Solbakken i gang med at lægge nye planer.

»Jeg tog det sidste trænerkursus og begyndte at træne ungdomslandsholdet, så der begyndte at tegne sig en kurs for, hvad jeg skulle lave igen.«

Hjertefejlen førte Solbakken tilbage til det norske fodboldforbund som ungdomstræner og som landstrænerassistent for Nils Johan Semb, der længe havde tænkt på at få den landsholdspensionerede midtbanemand tilbage.

Først i 2006 blev han hyret som træner for FCK, der under hans ledelse nåede nye sportslige højder. Den første kvalifikation til Champions League blev det til i 2006, og i sæsonen 2010-2011 bragte Ståle Solbakken FCK videre til Champion Leagues ottendels-finale som det første og hidtil eneste danske hold. Det blev kulminationen for FCK og Ståle Solbakkens samarbejde, og træneren fortsatte karrieren i tyske FC Köln og engelske Wolverhampton, dog uden succes.

Det samme manglede FCK uden hans ledelse - i hvert fald internationalt - og i 2013 vendte Solbakken »hjem« til Parken på Østerbro og en særdeles magtfuld position som manager i FCK. Med sidste års deltagelse i Champions League gruppespillet som den foreløbige kulmination på denne omgang af FCK-engagementet, mens resultaterne i år dog har haltet noget mere.

 

Udover træner-succeserne har også andre ting gjort Solbakken bemærket. Han er ingen ydmyg mand, men en spiller, der tør tale om sine forcer. Da Solbakken skiftede til FC København var det med hans egne ord, fordi klubben manglede » Vinnerskalle«. Altså, vindermentalitet og vilje. Flere påpeger, at Solbakken er næsten besat af tanken om at skabe en kultur, der kan være fundament for den senere succes. Man skal tro på det.

»Vil du det her nok?«, er et af de spørgsmål som både trænere, spillere og fysioterapeuter og læger kan gengive med norsk accent. Andre fremhæver, at Solbakken altid kan huske fortidens resultater. Sejrene kan han opremse, de tabte kampe holder ham søvnløs.

Det gør den politiske debat tilsyneladende ikke. Efter Kenneth Kristensens Berth rasende indlæg på Facebook, svarede Solbakken igen med et skriftligt skuldertræk.

»Jeg føler, at det er helt unødvendigt, og at denne mand netop symboliserer nødvendigheden af at stå imod sådanne holdninger,« skrev Solbakken i en sms til BT. Og så var den sag slut.

Overskuddet fra Solbakkens bog, Løvehjerte, går fortsat til fritidspuljen under Dansk Flygtningehjælp, der giver flygtningebørn mulighed for at dyrke idræt.