Løs snak styrker samfundet

Det er godt givet ud at tage sig tid til en sludder over køledisken, selv om tiden er knap. Ny forskning viser, at uformelle samtaler styrker dine sociale evner.

Du henter dit barn i børnehaven. Tiden er knap, for du mangler stadig en tur i Irma, og middagen skal helst på bordet om en times tid. Alligevel stopper du op, da du ser Olivers mor, og I snakker om løst og fast i ti minutter. Og selvom samtalen måske ikke flytter bjerge, er tiden givet godt ud. For åbne og uformelle møder og snakke er værdifulde. Det viser en nyligt forsvaret ph.-d.-afhandling om samspil og læring på uformelle mødesteder.

Kvinden bag er Pia Heike Johansen, post doc. på Institut for Forskning og Udvikling i Landdistrikter på Syddansk Universitet, og hun konkluderer blandt andet, at småsnakken gør os bedre til at læse andre mennesker, sætte tingene i perspektiv og udvikle nye sider af os selv.

»Snakken om vejret og ællingerne i søen giver os indsigt i, hvordan andre mennesker tænker. Men det er også her, vi kan udvide vores egen rolle, fordi snakken foregår uden hensyn til hinandens sociale baggrund og identitet enten ved man ikke, hvad samtalepartneren for eksempel arbejder med, eller også lader man, som om man ikke ved det,« siger hun.

Et møde på trinbrættet
Forskningen er således godt nyt for pludren over hækken, busstoppesteders summen og diskussionen over køledisken. Men det er ikke alt. For også i en større sammenhæng giver afhandlingen en positiv pejling. Samfundet som helhed kan bukke og sige tak, hvis de uformelle samtaler består og fremmes de kan nemlig sikre dynamik i videnssamfundet:

»Vi kan nu være sociale bare for at være sociale. Uden at målet er økonomisk- eller social status. Den udvikling er central for evnen til at sætte viden i nyt perspektiv og således også for dynamikken i videnssamfundet,« siger Pia Heike Johansen og slipper dermed et optimistisk forvarsel fri.

Hun er heller ikke bleg for at se et blødere, men samtidig stort perspektiv i smalltalken:

»Empati er vigtig i et globalt samfund, når man skal tale med fremmede med en anden baggrund og kultur. Og det er de små møder og snakke, der kan lære os den egenskab,« siger Pia Heike Johansen.

Det er primært i mindre landsbysamfund over det ganske land, at hun grundigt har gjort sine observationer af mennesker i snak. Og her findes de fælles mødesteder ofte:

»Det er i Brugsen, ved Bogbussen og på trinbrættet, at byens folk mødes tilfældigt og udveksler oplevelser og erfaringer,« siger forskeren og advarer mod at fjerne den mulighed:

»Det handler om, at man sørger for, at der er rum, hvor folk kan mødes. Det er først, når mødesteder trues eller forsvinder, man opdager, hvor vigtige de er.«