Lønmodtagere: Arbejdsløse skal yde en indsats for dagpengene

Over halvdelen af lønmodtagerne mener, at man bør yde en samfundsindsats, hvis man modtager dagpenge.

Foto: Nils Meilvang
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Som dagpengemodtager må man yde en indsats for sin ydelse. Det mener 60 procent af lønmodtagerne ifølge en ny undersøgelse, som er lavet af arbejdsmarkedsforskere fra Aalborg Universitet for de to hovedorganisationer LO og FTF. Det skriver Information.

Det er særligt FTFs medlemmer, der mener, at »arbejdsløse skal yde en samfundsindsats, mens de modtager dagpenge«. 66 procent erklærer sig enige i udsagnet, mens det samme gælder for 53 procent af LOs medlemmer.

Henning Jørgensen, som er professor ved Aalborg Universitet og en af forskerne bag undersøgelsen, vurderer, at undersøgelsens resultat er et udtryk for, at mantraet om »ret og pligt«, som nuværende justitsministers Mette Frederiksen (S) slog på tromme for i sin tid som beskæftigelsesminister, er slået igennem.

»Man kan sige, at begrebet ’ret og pligt<saxo:ch value="226 128 153"/> er slået igennem hos lønmodtagerne som noget, hvor man ikke bare kan få støtte uden at gøre noget for det. Mette Frederiksen har ikke levet forgæves,« siger Henning Jørgensen til avisen.