Løkkes værn mod et knækket Danmark gør status

Efter det sidste møde i Disruptionrådet efterlyser medlemmer offentlig debat, lønmodtagerfokus og en egentlig målstreg.

Disruptionrådets formand, stastminister Lars Løkke Rasmussen, står her omgivet af de andre medlemmer. Over otte møder har de diskuteret, hvordan Danmark skal stå stærkt i en fremtid, hvor for eksempel platformsvirksomheder udfordrer den danske model. Fold sammen
Læs mere

Da statsminister Lars Løkke Rasmussen en majdag i 2017 bebudede, at »vi« skulle have et Disruptionråd, lod han forstå, at det vigtigste var at undgå, at de teknologiske udviklinger knækkede Danmark over.

Der måtte ikke stå nogen tilbage på perronen, når toget kørte ind i fremtiden.

Derfor nedsatte han et råd på 32 medlemmer, der skulle repræsentere det private erhvervsliv, arbejdsmarkedsparter, eksperter samt syv ministre. De har siden da holdt otte møder, hvor rådets medlemmer blandt andet har diskuteret, hvordan vi uddanner til fremtidens arbejdsmarked, og hvordan den danske model skal håndtere platformsvirksomheder som Uber og Airbnb.

Til december kommer den endelige rapport fra rådet, men allerede nu foreligger en samling af »Foreløbige drøftelser og output« fra rådet, der i sidste uge holdt sit sidste møde.

Heraf fremgår det blandt andet, at regeringen i forbindelse med et møde i rådet lancerede »Strategi for vækst gennem deleøkonomi« efter drøftelser i rådet.

Rådet har også givet input til »Strategi for Danmarks digitale vækst,« som regeringen lancerede i januar 2018, som senere førte til en politisk aftale. Af mødeprogrammet fremgår, at rådet har brugt omkring tre timer på emnet.

Rådet har også »bidraget til at kvalificere« den forsknings- og innovationspolitiske strategi, som regeringen lancerede i december 2017.

Kigger man i mødeprogrammet, fremgår det, at rådet brugte en time og fem minutter på emnet.

Berlingske har bedt arbejdsmarkedsforsker Bent Greve fra RUC om at se på de foreløbige drøftelser og output.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen, LO-formand Lizette Risgaard samt beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen bliver vist rundt i Coop Danmarks hovedkvarter i Albertslund mandag d. 15. maj 2017 forud for det første møde i Disruptionrådet. Formålet var at se, hvordan nye teknologier indgår på arbejdspladsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen.

Dansk konsensustradition

»Man kan give indspark, men man kan ikke sige, at det har bidraget til at kvalificere en given strategi, når man har brugt så kort tid på den,« siger han.

Med det forbehold, at Bent Greve endnu ikke har set den endelige rapport, mener han ikke, at rådet er kommet tilstrækkeligt i mål med at finde løsninger på de udfordringer, som arbejdsmarkedet i fremtiden vil stå over for.

»Jeg havde forventet noget mere sammenhængende materiale, som kunne belyse, hvad udfordringerne er for de grupper, som får svært ved at følge med de omstillinger, der kommer,« siger han.

Han fremhæver også, at rådets store størrelse måske kan have været en hæmsko for produktiviteten.

»På den anden side er det også i god overensstemmelse med den danske konsensustradition, at forskellige parter mødes, snakker og påvirker beslutningsprocesser.«

Et af rådsmedlemmerne er Marianne Dahl Steensen, administrerende direktør for Microsoft i Danmark og Island, og hun kan godt forstå, at Bent Greve mener, at rådet er lige stort nok.

»Det kæmpede jeg også selv med i starten. »Hvordan skal vi sidde så mange om et bord?« Men formålet er de ringe, som drøftelserne fra det store mødebord kan sprede i vandet efter møderne,« siger hun.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, og LO-formand Lizette Risgaard får morgenkaffe hos EUC Nord i Hjørring i december 2007 i forbindelse med et møde i Disruptionrådet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger.

På vej ind i fremtiden

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) er en af de syv ministre, der har siddet med i rådet.

»Bent Greve hænger med mulen og ønsker bevidst at overfortolke de drøftelser, som han ikke mener, der har været,« siger Troels Lund Poulsen.

Ministeren lader forstå, at politik ikke bliver ført ud fra punkter, der fremgår i et mødeprogram, og at formålet heller ikke har været at nå endelige konklusioner.

Disruption er ikke noget, der er klaret på otte møder, og når den endelige rapport fremlægges til december, vil der også komme bud på, hvordan der skal arbejdes videre med dagsordenen.

Ambitionen var blandt andet at sikre, at alle blev fremtidens vindere, og at Danmark ville være i stand til at gå forlæns ind i fremtiden. Er vi der nu?

»Vi er på vej derhen.«

Fremtidens klæder

Et andet medlem af rådet, der også er positiv, er formanden for 3F, Per Christensen.

»Hvis målet har været at få centrale aktører til bedre at forstå den fremtid, vi bevæger os ind i, samt at forstå dem, de sidder over for, så er målet nået,« siger han.

Selv om det lykkedes for 3F at indgå overenskomst med platformsvirksomheden Hilfr, der udbyder rengøringshjælp, efterlyser han dog stadig nogle helt klare linjer for, hvordan den slags virksomheder skal rummes i det danske arbejdsmarked.

Kasper Sand Kjær, som er formand for Dansk Ungdoms Fællesråd, ser heller ikke bekymringsfrit på fremtiden:

»Jeg ser det stadig som en kæmpe udfordring at få løftet den femtedel af en ungdomsårgang, der ikke får en ungdomsuddannelse og sikre, at de er klædt på til fremtiden,« siger han.

Berlingske har talt med tre af Disruptionrådets medlemmer og fremhævet et plus og et minus fra hver, som de har taget med fra deres arbejde i rådet.