Løkke undsagt i statsløsesag

Lars Løkke Rasmussen blev orienteret om konventionsbrud i Integrationsministeriet allerede i 2009, sagde hans tidligere departementschef i går ved afhøringen i Statsløsekommissionen. For Løkkes forgænger, Anders Fogh Rasmussen, var sagen en gåde.

NATOs generalsekretær, tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), var i går i Danmark for at vidne for Statsløsekommissionen og pointerede, at regeringen havde lagt stor vægt på at overholde alle konventioner. Foto: Torkil Adsersen Fold sammen
Læs mere
Foto: Torkil Adsersen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Stik imod daværende statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) tidligere forklaring blev han allerede i 2009 orienteret om, at Integrationsministeriet havde problemer med overholdelsen af unge statsløses ret til dansk statsborgerskab.

Det hævder hans tidligere departementschef fra Statsministeriet, Karsten Dybvad, der i går var i den varme stol i Statsløsekommissionen, som skal forsøge at finde ud af, hvem i den politiske top, der vidste hvad om sagen, der brød med FNs konventioner.

Og ifølge Karsten Dybvad, som i dag er administrerende direktør i Dansk Industri, blev Løkke orienteret kort efter, at Integrationsministeriets daværende departementschef, Claes Nilas, havde fortalt Dybvad om ministeriets manglende overholdelse af konventionerne. Nilas fortalte angiveligt, at daværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) stik imod reglerne havde afgjort, at Folketinget ikke skulle orienteres om ulovlighederne.

»Der er så mange småting, man orienterer om, og jeg gik bare over og sagde, at jeg havde haft besøg af Claes, og at det knaser en lille smule derovre. Jeg havde fået den her orientering, og det tog han (Lars Løkke, red.) bare til efterretning,« forklarede Karsten Dybvad i går til undersøgelseskommissionen.

Det står i stærk kontrast til den forklaring, Lars Løkke gav af forløbet under et pressemøde i marts 2011. Han fortalte dengang, at han først fik kendskab til sagen, da dagbladet Information i januar 2011 første gang skrev om den årelange ulovlige praksis i Integrationsministeriet.

»For så vidt angår min egen person, så har jeg fået kendskab til denne her sag i takt med, at den sag er rullet op. Og jeg er ikke bekendt med, at det skulle forholde sig anderledes med hensyn til Statsministeriet,« lød det fra Lars Løkke 1. marts 2011.

Ekspert: Ingen krav om sandhed

Forskellen i de tos erindringer får næppe konsekvenser for Lars Løkke Rasmussen, vurderer Sten Bønsing, lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet.

»Selv hvis Løkke har fået kendskab til sagen, før han vil indrømme, betyder det jo ikke i sig selv, at sagen er blevet håndteret anderledes,« forklarer Bønsing.

»Der er ikke noget krav om, at man som minister taler sandt over for offentligheden. Der er kun krav om, at informationerne til Folketinget skal være sande. Der er principielt ikke noget juridisk problem i at vildlede offentligheden eller journalister,« siger han.

Spørgsmålet om den tidligere regerings viden om bruddet på de internationale konventioner, som endte med at koste Birthe Rønn Hornbech (V) posten som integrationsminister, er centralt for Statsløsekommissionen. Her er et af de helt store spørgsmål, hvem i den politiske top der vidste, hvorfor man ikke orienterede Folketinget, som der er pligt til.

Nuværende departementschef i Statsministeriet, Christian Kettel Thomsen, som afløste Karsten Dybvad i 2010, blev også afhørt i går. Han fortalte kommissionen, at han først hørte om sagen i medierne i 2011. Hans indtryk var, at det samme gjaldt Lars Løkke Rasmussen.

»Mit billede er, at det er samtidig med mig. Altså i slutningen af januar 2011, da pressen skriver om det,« sagde Christian Kettel Thomsen.

Lars Løkke Rasmussen meddelt i går via sin særlige rådgiver, at han ikke har nogen kommentarer, så længe kommissionens arbejde står på. Han giver sin version af sagen 29. maj, når det er hans tur til at vidne for kommissionen.

Fogh: Respekt for konventioner

Også tidligere statsminister og nuværende generalsekretær for NATO, Anders Fogh Rasmussen, blev i går afhørt af Statsløsekommissionen.

Han fik først kendskab til sagen, da den kom frem i medierne i begyndelsen af 2011, forklarede han. Og betonede flere gange, at det var afgørende for regeringen, at alle konventioner blev overholdt.

»Det har været selvklart, at alle internationale konventioner skulle overholdes, og det var vores opfattelse, at vi kunne stramme udlændingepolitikken uden at gå på kompromis med internationale konventioner,« sagde Anders Fogh Rasmussen, for hvem sagen var en gåde:

»Det er kommissionen, der skal finde op og ned i det her, men som jeg ser det, kan jeg ikke tro, at der er nogen, der overhovedet har haft en ond hensigt med det her. Jeg tror simpelthen bare, der er sket en fejl et eller andet sted på et eller andet tidspunkt, men jeg kan ikke forklare hvordan,« sagde Anders Fogh Rasmussen.

Han gjorde Birthe Rønn Hornbech til integrationsminister i 2007, og at det netop er hende, der er hovedpersonen i sagen om de ulovlige afslag på statsborgerskab, er mærkeligt, mener Fogh Rasmussen.

»Da jeg hørte nyheden i medierne, at nu gik hun som integrationsminister, tænkte jeg ved mig selv, at det er en mærkelig skæbnens ironi, at det netop er Birthe, der går på baggrund af fejlbehandling af nogle sager,« sagde Anders Fogh Rasmussen. »For er der nogen, der går op i retssikkerhed og korrekt behandling af sager – retsstatsprincipper – så er det Birthe,« sagde han.