Løkke: Tillykke Fredrik

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lykønsker Fredrik Reinfeldt med søndagens valg og ser frem til at fortsætte det dansk-svenske samarbejde.

Sweden's Prime minister and leader of the Moderate party Fredrik Reinfeldt acknowledges the crowd as he addresses party workers and activists after the election result was announced in Stockholm, on September 19, 2010. Sweden's ruling centre-right coalition came in first in Sunday's election but fell short of a majority, near final results showed, as the far-right was seen entering a key position in a hung parliament. AFP PHOTO / ODD ANDERSEN Fold sammen
Læs mere
Foto: ODD ANDERSEN

Sveriges borgerlige statsminister Fredrik Reinfeldt løb søndag af med endnu en valgsejr ved riksdagsvalget. Det glæder den danske statsminister.

- Jeg vil gerne lykønske Fredrik Reinfeldt med valgsejren og det flotte valgresultat for hans parti. I Sverige skal de nu i gang med at danne regering, og selvom det er for tidligt at spå om det endelige udfald, peger alt dog på, at Fredrik Reinfeldt kommer til at skrive svensk politisk historie ved at være den første borgerlige regeringschef i Sverige, der kan fortsætte som statsminister i en ny valgperiode, udtaler statsminister Lars Løkke Rasmussen i en pressemeddelelse og tilføjer:

- Jeg ser frem til at fortsætte det nære dansk-svenske samarbejde i de kommende år.

Fredrik Reinfeldt blev første gang svensk statsminister i 2006.