Løkke strammer hårdt op over for flygtninge og immigranter

Regeringen vil stramme, så der kommer færre asylansøgere til Danmark. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) går nu for alvor i offensiven i et forsøg på at opsætte barrierer for den massive strøm af flygtninge og immigranter, som i enorme tal bevæger sig op gennem Europa og i stigende grad bliver i Danmark.

Det er tydeligt, at regeringschefen har mistet tålmodigheden i forhold til EUs forsøg på at finde fælles løsninger. Han sagde på sit pressemøde i Statsministeriet onsdag formiddag med direkte adresse til arbejdet i EU, at det går alt for langsomt med at finde effektive løsninger, og at der sker alt for lidt.

Derfor ønsker statsministeren med en stribe nye stramninger af udlændinge- og flygtningepolitikken at kunne »passe på Danmark« i den nuværende ekstraordinære situation. Fredag vil han på et møde med de øvrige partiledere i Statsministeriet fremlægge regeringens samlede pakke med flere markante stramninger, og derfra vil der blive sat gang i lynforhandlinger.

I kulissen har der bl.a. været meget tæt kontakt mellem Løkke og DF-leder Kristian Thuelsen Dahl, som har presset hårdt på, for at regeringen går mere kontant til værks.

Når Løkke tager så vidtgående skridt nu, skyldes det, at presset på Danmark er vokset betragteligt på det seneste. I modsætning til forudsigelserne fra eksperter, der har ment, at presset på Europa ville aftage i vintermånederne, er der udsigt til en stigende tilstrømning. At Sverige onsdag aften besluttede at indføre grænsekontrol fra torsdag kl. 12 betyder blot, at endnu flere flygtninge og immigranter vil søge mod Danmark. Tyskland er formentlig også på vej med stramninger, hvilket vil øge presset på Danmark yderligere.

Fortsætter tilstrømningen, vil det ifølge regeringschefen kunne true »sammenhængskraften« herhjemme. Han advarede i kontante vendinger om risikoen for, at et stort illegalt arbejdsmarked vil vinde frem, og han advarede om en situation, hvor betleri og tiggeri bliver en del af gadebilledet. Endelig fastslog han, at en for voldsom tilstrømning vil gøre det uhyre vanskeligt at sikre en forsvarlig integrationsindsats – som i forvejen ikke har været en succeshistorie herhjemme.

Han understregede i samme åndedrag, at de danske løsninger hverken kan eller skal stå alene. Hvis tilstrømningen til Europa effektivt skal bremses, kræver det fortsat, at EU formår at styrke sine ydre grænser, får etableret veldrevne modtagecentre og får kanaliseret mere hjælp til flygtningenes nærområder. Det er også tvingende nødvendigt, at der bliver indgået holdbare aftaler med især Tyrkiet – hvorfra mange flygtninge og immigranter rejser videre til Europa – ligesom der skal indgås aftaler med afrikanske lande, som skal være mere villige til at tage imod de af deres egne borgere, som ikke har ret til at opholde sig i Europa.

I den forbindelse lægger Løkke op til, at der både skal bruges pisk og gulerod: Europa skal være med til at skabe bedre betingelser for vækst i Afrika, men det skal samtidig være muligt at skrue ned for f.eks. bistandsmidler til afrikanske lande, som ikke vil tage deres borgere hjem fra Europa.
Udover at Lars Løkke Rasmussen helt åbenlyst reagerer på nye tal, der viser, at flere og flere flygtninge og immigranter kommer til Danmark – og har til hensigt at blive i Danmark – skyldes hans reaktion utvivlsomt også, at han er klar over, at netop hans regering ikke vil kunne tåle at blive opfattet som handlingslammet på dette felt.

I valgkampen angreb han den tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) for at have slækket på udlændinge- og flygtningepolitikken, mens han garanterede, at han ville stramme op. Løkke har også gjort det meget klart, at han som statsminister vil måles på, at han vil kunne bremse tilstrømningen. Lykkes det ikke, og mister vælgerne tilliden til Løkke på dette punkt, vil han og Venstre hurtigt komme under et voldsomt folkeligt pres. Derudover spiller det utvivlsomt ind, at Løkke er klar over, at både han og den samlede ja-side risikerer at tabe folkeafstemningen 3. december om retsforbeholdet med et brag, hvis han ikke viser handlekraft.

Statsministeren og regeringen fremhæver igen og igen, at afstemningen først og sidst handler om at gøre det muligt for dansk politi at kunne fortsætte i det europæiske samarbejde i Europol. Men han risikerer, at afstemningen for mange danskere snarere vil blive et spørgsmål om, hvor vidt vi skal have mere eller mindre EU. I den aktuelle situation, hvor hundredtusinder af flygtninge og immigranter bevæger sig op gennem Europa – mens et handlingslammet EU ser til – vil det være en sikker opskrift på et nederlag for ja-siden.

Derfor er Lars Løkke Rasmussen oppe mod en tredobbelt udfordring: Han skal konkret opbygge mere virkningsfulde barrierer, som vil mindske tilstrømningen til Danmark. Han skal sikre sin regerings troværdighed i vælgernes øjne. Og han skal forhindre, at EU-afstemningen resulterer i et rungende nej til EU fra et flertal i befolkningen.