Løkke skal ud i svært EU-opgør

Lars Løkke Rasmussen er klar med en dato for afstemning om retsforbeholdet. Foto: Henning Bagger Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I al diskretion har Lars Løkke Rasmussen forberedt den kampagne, som skal overbevise danskerne om at udskifte det danske retsforbehold med en ny tilvalgsordning.

Datoen for den kommende EU-afstemning er fastlagt. Når finansloven for 2016 efter planen er forhandlet på plads i begyndelsen af november, venter EU-opgøret en måned senere.

Dermed vil Løkke have finansloven på plads med Kristian Thulesen Dahl som en afgørende aktør, inden Venstre og DF brager sammen i EU-sagen.

Frem til folkeafstemningen vil ja-siden fortælle danskerne, at en ny tilvalgsordning er nødvendig for, at Danmark kan være med i det europæiske politisamarbejde i Europol. Kun ved at fjerne det gamle EU-forbehold kan Danmark være med i det europæiske samarbejde om at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og dermed deltage i at optrævle narkohandel, stoppe organiseret misbrug af børn, slå ned på menneskehandel og sætte ind over for international bandekriminalitet. Ideen med tilvalgsordningen er, at Danmark selv vil kunne bestemme, hvilke dele af EUs retlige samarbejde, vi vil deltage i, og hvilke dele vi vil stå udenfor.

Vi skal bl.a. fortsat kunne holde os uden for EUs asylpolitik, og Løkke vil slå hårdt på, at Danmarks udlændingepolitik også fremover skal planlægges i Danmark.

Vetoret til ja-partierne

Kaster man et blik på opinionsmålingerne, har Løkke grund til optimisme.

Ifølge målingerne er der et solidt flertal for, at Danmark skal deltage i politisamarbejdet, og at alt tegner til, at ja-siden vil kunne vinde afstemningen. Men statsministeren kan sin politiske historie, og han ved, at EU-afstemninger aldrig er en walk-over for ja-siden.

For at forberede sig har han holdt møder med partilederne på ja-siden, ligesom han har mødt topfolk fra landets organisationer, bl.a. Per Christensen fra 3F, Jens Klarskov fra Dansk Erhverv og Karsten Dybvad fra Dansk Industri. Nok så interessant har han også talt med lederne fra organisationer, der med stor troværdighed kan tale om konsekvenserne af grænseoverskridende kriminalitet. Det gælder f.eks. for politiforbundet.

Løkkes mål har været at opbygge en bredere alliance, så EU-afstemningen ikke former sig som et klassisk opgør mellem »System-Danmark« med regeringen og magtfulde organisationer i front over for en nej-side, der gerne vil iscenesætte afstemningen som Davids kamp mod Goliath. Eller folkets kamp mod eliten.

Det bliver sværere for nej-siden – stærkt repræsenteret af bl.a. Dansk Folkeparti og Enhedslisten – at fremmane netop dette billede, hvis en politimand konkret og lavpraktisk argumenterer for, hvorfor Danmark bør vinke farvel til retsforbeholdet.

Når det er sagt, viser historien, at EU-afstemninger ofte kommer til at handle om alt muligt andet end det tema, som ja-siden gerne vil have, at der skal stemmes om.

Høj pris for et nej

I DF-ledelsen ser Kristian Thulesen Dahl da også helt anderledes på sagen end Løkke.

Thulesen vil forsøge at overbevise danskerne om, at Danmarks deltagelse i politisamarbejdet kan sikres via en parallelaftale, og han vil fremhæve, at Norge, Schweiz og Island har parallelaftaler.

Han vil argumentere for, at vi danskerne bør stå fast på retsforbeholdet, for fjerner man det, er der risiko for, at et flertal i Folketinget en dag vil flytte magten over flygtninge­politikken fra Danmark til EU. I et af sine nyhedsbreve for nylig advarede han netop om, at både radikale, SFere og socialdemokrater har argumenteret for, at en fælles EU-asylpolitik er en god idé. DF vil omvendt holde størst mulig distance til den flygtningepolitik og det europæiske asyl­system, der er under opbygning med bl.a. fælles standarder for modtagelse og fordeling af flygtninge.

Derudover vil Thulesen havde det sikre kort på hånden, at han ved, at EU helt overordnet er svær at sælge netop nu. Læser man grundlaget for Løkkes nye regering, vil man ganske vist få at vide, at det europæiske samarbejde har været en stor succes, og at EU-medlemskabet har været en stor fordel for Danmark. Men problemet for ja-siden er naturligvis, at dette perspektiv hurtigt kan fortabe sig, når danskerne tænker tilbage på de sidste års EU-dramaer med gældskrise, slagsmål med grækerne og det stigende fokus på bl.a. »velfærdsturisme« og social dumping. Deres begejstring for EU stimuleres næppe heller af, at de lige nu kan følge den løbske flygtningekrise, hvor EU-landene ikke kan enes om et overbevisende svar på den massive menneskevandring.

Mange borgere – ikke kun i Danmark, men over hele Europa – vil kort sagt ikke opfatte EU som den store problemknuser. De vil snarere sætte lighedstegn mellem EU og kaos.

Hvorfor dog give mere suverænitet til dette monstrum, vil Thulesen Dahl spørge? Han vil slå på, at EU bør rulles tilbage, og han vil tale varmt for, at Danmark følger den britiske premierminister, David Cameron, som vil kæmpe for mindre EU og mere national selvbestemmelse.

Alt i alt står Løkke med størst chance for at vinde det kommende opgør. Men det bliver formentlig langt sværere, end meningsmålingerne lægger op til i dag.

Ja, men ikke halleluja til EU