Løgstør stadig oversvømmet

Borgere i bl.a. Løgstør og Skive er fortsat evakueret. Vandstanden ventes at toppe ved middagstid og derefter falde.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En del af Løgstør by var søndag morgen stadig oversvømmet, og vandstanden ventedes at stige frem til klokken 11. Løgstør oplevede lørdag den højeste vandstand nogensinde i byen med to meter og 26 over daglig vande.

Omkring 25 borgere var søndag fortsat evakueret til Løgstørhallen, og en stor del af byen var uden strøm. Der blev arbejdet på udbedring af skaderne, men politiet kunne søndag ved 9-tiden ikke sige, hvornår alle igen har strøm.

Af sikkerhedsmæssige årsager var en del af byen afspærret.

I Skive, hvor 250 personer blev evakueret lørdag aften, oplyser driftsingeniør Per Sørensen fra Skive Kommune til DR Midt & Vest, at vandstanden ventes at toppe ved middagstid og nå 1,96 meter over normalt niveau. Men det vurderes, at digerne formentlig holder.

I Thyborøn by har der søndag morgen været en del oversvømmelser, men situationen synes under kontrol, oplyser politiet. Generelt for vestkysten meddeler Kystdirektoratet, at stormflodsberedskabet er afblæst, og at man endnu ikke har overblik over skaderne.

/ritzau/