Løgnen trives i politik – men ofte slipper de folkevalgte godt fra det

Bødskov, Thorning, Løkke, Støjberg og mange andre er blevet beskyldt for at lyve. Nogle gange siger de undskyld, vælgerne er måske ligeglade, eller et flertal beslutter, at det er OK. Moral er blevet et middel frem for et mål, mener tidligere formand for Etisk Råd Jacob Birkler.

Jacob Birkler har skrevet »Den umoralske politiker« blandt andet om at sige undskyld og lægge sig fladt ned. Fold sammen
Læs mere
Foto: Robert Attermann / RED STAR

»Mennesker lyver, og derfor gør politikere det også.« Sådan skriver Jacob Birkler i sin nye bog, »Den umoralske politiker«.

Så kort kan det siges, og han må vide det som tidligere formand for Etisk Råd og cand.mag. i filosofi og psykologi.

Når politikerne lyver eller »videregiver informationer, som de ikke regner for sande«, gør de det af samme grund som alle andre: for at forsøge at snyde nogen.

Jacob Birkler har skrevet »Den umoralske politiker« blandt andet om at sige undskyld og lægge sig fladt ned. Fold sammen
Læs mere
Foto: Robert Attermann / RED STAR.

For politikere er det blot oftest værre at blive opdaget, for de bliver hele tiden bedømt på deres moral og troværdighed.

Om politikere lyver mere i dag end tidligere, vil Jacob Birkler ikke tage stilling til, men at der er mere spotlight på troværdighed og løgn, og at politikernes moral er en vigtigere del af det politiske spil, er til gengæld tydeligt.

I 2015 fandt Pinocchio vej til valgkampen. På det 85 meter høje »sorte tårn« på Amager – Hotel Crowne Plaza – hang et banner med teksten »De har lovet før, nu lover de igen«, og nedenunder en silhuet med en lang Pinocchio-næse.

Banneret henviste til regeringsforhandlingerne i 2011, hvor Helle Thorning-Schmidt og hendes regering blev beskyldt for massive løftebrud, fordi det, der kom ud af forhandlingerne, var i strid med det, S og SF havde lovet i valgkampen.

Lægger mig fladt ned

Et andet eksempel, som Birkler nævner, er LA-leder Anders Samuelsens »ultimative« krav om topskattelettelser, som i 2016 blev vekslet til ministerposter i stedet.

Men løftebruddene kan ikke umiddelbart karakteriseres som løgne. Det kræver, at der også er et bedrag eller et skjult motiv, hvilket kan være svært at afgøre. Andre steder er de politiske løgne mere åbenlyse.

Anders Samuelsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen.

Tidligere minister Esben Lunde Larsen (V) blev taget i en løgn omkring sit CV på Folketingets hjemmeside, den radikale Christian Friis Bach gik af som minister, da han havde givet forkerte oplysninger i GGGI-sagen, Poul Schlüter smed tøjlerne efter at have sagt, at der ikke var »fejet noget ind under gulvtæppet«, og samme vej er adskillige ministre gået efter anklager om løgne, fortielser og usandheder.

Nogle gange reagerer vælgerne voldsomt, andre gange er de ligeglade. For hvad vil de egentlig helst have?

»Hvis man forestiller sig en uhæderlig politiker, som er skruppelløs, dobbeltmoralsk og ubehøvlet. Til gengæld får hans vælgere præcis den politik, som de har valgt ham til. Omvendt er der en meget anstændig, sandfærdig og ordentlig politiker, men han leverer ikke den politik, han er valgt på. Hvor ligger det største problem? Jeg tror, at man i dag i højere grad vælger ud fra moralen. Den fylder mere,« siger Jacob Birkler.

Et af de mest omtalte eksempler på politiske løgne handler om tidligere justitsminister Morten Bødskov (S).

Over for Retsudvalget i Folketinget løj han om årsagen til en aflysning af et besøg på Christiania. Enhedslisten fældede Bødskov, for som Pernille Skipper sagde, så må man ikke lyve for Folketinget.

En undersøgelse konkluderede dog senere, at der var tale om en acceptabel nødløgn, som skulle dække over fortrolige efterretninger, og Bødskov sagde hele vejen igennem, at han havde god samvittighed.

Morten Bødskov. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

En af Jacob Birklers pointer er, at moral i stigende omfang bruges som et middel frem for et mål. Anders Samuelsen »lagde sig fladt ned« og sagde undskyld.

Det samme gjorde daværende udenrigsminister Lene Espersen (K), da kritikken voksede omkring et møde i Arktisk Råd, som hun ikke havde deltaget i. Og Helle Thorning-Schmidt beklagede sit rod i skattepapirerne.

Undskyld, undskyld, undskyld

»På den måde bliver moral noget, man som politiker kan bruge ved at sige undskyld, »lægge sig fladt ned« eller som Bødskov tale om sin rene samvittighed. Hvis moral var et mål, var det noget, man ønsker at være,« siger Jacob Birkler.

Helle Thorning-Schmidt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen.

Han nævner et møde, hvor Esben Lunde Larsen stod til at blive fyret som minister. Forud for mødet udsendte han en pressemeddelse med en gedigen undskyldning.

»Det virkede pudsigt, at det kom så formfuldendt, lige før han stod til at blive fyret. Det ægte er der, hvor moralen er et mål, mens det fordækte er der, hvor den er et middel.«

Endelig er der de sager, hvor løgn og sandhed afgøres af et flertal i Folketinget. Tamilsagen blev først undersøgt, da partiet CD skiftede holdning. Og integrationsminister Inger Støjberg (V) red stormen af i den såkaldte barnebrudesag, fordi Dansk Folkeparti ikke ville kræve sagen, som handlede om misinformation, undersøgt.

Inger Støjberg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe.

»Hvis moral er et spørgsmål om at tælle til 90 mandater, så er den for alvor blevet et middel, for så kan man i virkeligheden gøre alt muligt umoralsk, blot der er politisk opbakning. Senere skal man stå til regnskab for vælgerne, og der ender man i det samme grundlæggende spørgsmål som før: Vil man helst have den lovede politik eller en høj moral?« siger Jacob Birkler og tilføjer:

»Man kan sagtens forestille sig, at der er vælgere, der er helt ligeglade og bare vil have den politik, som vedkommende står for. De er derfor bedøvende ligeglade med, om det er spin, dobbeltmoral og magtspil, hvis bare skatten sættes ned, eller normeringerne sættes op.«

Det sidste lader til at være tilfældet for Donald Trump, som fortsat nyder pæn opbakning blandt sine vælgere trods de mange dokumenterede løgne.

Hans forgænger, Bill Clinton, blev ramt af Monica Lewinsky-affæren og måtte på direkte TV bedyre, at han ikke havde haft sex med »that woman«. Det havde han så alligevel haft.

Bill Clinton. Fold sammen
Læs mere
Foto: STEPHEN JAFFE.

Det er accepteret, at politikere lyver om kommende afgiftsændringer, devalueringer eller andet, hvor det vil have en skadelig virkning, hvis nyheden slipper ud for tidligt, men også om jobskift, som da tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) kandiderede til posten som NATOs generalsekretær, påpeger Birkler.

Men er der ikke også et privat rum, som ingen kan forlange adgang til, og som det er legitimt ikke at sige sandheden om?

Det kommer an på, om man er dobbeltmoralsk. Om man prædiker én ting politisk og gør noget andet privat, mener Jacob Birkler og nævner Mette Frederiksen (S), der sendte sit barn i privatskole og mente, at alle andre skulle bakke op om folkeskolen.

Han henviser desuden til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der på et tidspunkt, hvor han var under pres i sagen om kvotekonger, skelnede mellem sit private og offentlige liv.

»Men at sætte den grænse er meget svært. Det rager ikke andre, om Lars Løkke spiser wienerbasser, drikker fadøl og går til fester, men hvis man for eksempel som sundhedsminister moraliserer over det usunde liv, bliver det relevant.«