Løgn, hykleri og en bitter strid om dagpenge

Den radikale leder Morten Østergaard optrapper dagpengeopgør netop som landsmødeweekend går i gang. Han beskylder regeringens støttepartier for »hykleri«, fordi de ikke anerkender, at dagpengereformen er nødvendig for, at der kan blive råd til ny velfærd.

Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) mener, at regeringens politik på velfærdsområdet hviler på reformerne af efterløn og dagpenge, som de Radikale var med til at vedtage med blå blok. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De giftige ord falder halvvejs inde i inter­viewet, og de virker som om, at de kommer lige fra hjertet.

Økonomiminister Morten Østergaard (R) begynder over en kop kaffe på sit ministerkontor pludselig at tale om et »usammenhængende hykleri«.

For det er, hvad regeringens støttepartier, SF og Enhedslisten, og Dansk Folkeparti ifølge den 38-årige nybagte radikale leder har gjort sig skyldige i ved at ville lempe på dagpengereformen, samtidig med at de også kræver mere velfærd.

Ganske enkelt fordi det ikke kan lade sig gøre på én og samme tid at lempe dagpengereformen og samtidig øge velfærden, påpeger Morten Østergaard, mens han understreger sine budskaber med resolutte håndkantslag på sit bord.

For det er reformerne af dagpenge og efterløn, der har sikret SR-regeringen et økonomisk råderum, der gør det muligt at øge velfærden de kommende år, forklarer ministeren. Og en ny analyse, som hans eget ministerium har udarbejdet og udleveret til Berlingske lige inden interviewet, under­bygger dette budskab.

Ifølge analysen ville regeringen slet ikke have råd til en offentlig vækst på 0,6 procent de kommende år, hvis det ikke var for reformerne af dagpenge og efterløn. De to reformer giver så store besparelser, at der i gennemsnit i hvert af årene 2015 til 2020 kan bruges godt 3 mia. kr. mere på offentligt ­forbrug.

Uden reformerne af dagpengesystemet og efterlønsordningen ville der til gengæld kun være penge til en negativ offentlig vækst på 0,1 procent årligt frem mod 2020 og dermed nedskæringer i velfærden.

Og det er derfor, Morten Østergaard langer ud efter regeringens parlamentariske grundlag, SF og Enhedslisten, og Dansk Folkeparti, der under finanslovs­forhandlingerne presser regeringen for at lette på genoptjeningskravet til dagpenge.

»Det er et usammenhængende hykleri, når man siger, at man godt kan lide velfærd, men man gider ikke reformer. Sådan hænger verden ikke sammen, medmindre man vil aflevere Danmark dybt forgældet til fremtidige generationer,« siger Morten Østergaard.

Optrapning i dagpengefejden

Med svadaen optrapper økonomi­ministeren de radikales angreb på regeringens støtte­partier i den bitre strid om dagpenge midt under finanslovsforhandlingerne og lige op til en storpolitisk weekend med tre landsmøder – Socialdemokraterne samles i dag til kongres i Aalborg, Dansk Folkeparti samles i Herning og Radikale Venstre mødes i Nyborg.

Angrebet kommer nemlig få dage efter, at de Radikales næstkommanderende, uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen, anklagede SF og Enhedslisten for at turnere med »løgn« ved at overdrive konsekvenserne af dagpengereformen.

Anklagen blev afvist af de røde allierede i Enhedslisten og SF, men har været med til at forpeste klimaet i regeringsblokken op til landsmødeweekenden.

Jonas Dahl, SFs gruppeformand, synes, at det »virker desperat« fra de Radikales side, at man først skal »udråbe os til løgnere og så hyklere«.

»Morten Østergaard vil bare gerne finansiere sin politik på en anden måde. Han bør acceptere, at vi har nogle andre prioriteringer. Her synes jeg, at den radikale arrogance og vi-alene-vide-holdning efterhånden har nået hysteriske højder,« siger han.

Stine Brix, gruppeformand for Enheds­listen, synes, at der er en »desperat undertone« i kritikken fra Morten Østergaard. Ifølge hende behøver man nemlig ikke at vælge mellem reformer og velfærd.

»Vi har mange gange peget på, at man ikke skal skære i efterløn og dagpenge for at finansiere skattelettelser til de højeste indkomster,« siger hun. »Efterløn og dagpenge er jo også en del af vores velfærd, så jeg synes, det er en absurd opstilling.«

Uanset hvad vil Morten Østergaard i sin første tale som partileder for de radikale græsrødder på Nyborg Strand i dag fokusere på nødvendigheden af flere reformer, der øger beskæftigelsen.

Den store udfordring i dag er, at den ene halvdel af befolkningen forsørger den anden halvdel, påpeger han.

»Det kan ikke nytte noget, at man konstant foregøgler befolkningen, at man sagtens kan øge velfærden uden at sørge for, at alle, der kan, bidrager,« siger han.

»Jeg synes, der tegner sig en skillelinje i dansk politik, hvor der er nogen, som lover stilstand, når nu det igen begynder at gå godt med økonomien. På den anden side er der dem, der lige som regeringen vil holde et højt reformtempo.«

Ser du ikke den tendens på begge sider af det politiske spektrum?

»Jo, men jeg synes, at dagpengedebatten illustrerer den pointe. De tre partier Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti har jo taget hinanden i hånden her på det seneste med det budskab, at dagpengereformen skal rulles tilbage, eller hvad de nu er enige om.«

De kræfter er der vel også hos Socialdemokraterne­?

»Jo, men mit udgangspunkt er, at Socialdemokraterne og de Radikale sidder i regeringen sammen, og der kan ikke sættes en finger på regeringens reformresultattavle. Vi har leveret på reformområder, som i mange år havde kaldt på handling, men hvor ingen tog det. Det tjener Social­demokraterne til ære, at de har været i stand til det, i den tid, vi har siddet i regering.«

Ikke en kedelig bankmand

Morten Østergaard siger, at Danmark får brug for at tage højde for, at vi skal forbedre og styrke velfærden i de kommende år.

»Derfor er vi pavestolte af den økonomiske politik, som er ført og giver grundlag for, at vi kan investere 20 milliarder kroner i den offentlige sektor frem mod 2020,« siger han og advarer om, at man uden reformer må dæmpe ambitionerne for den offentlige sektor, da økonomien vil skrumpe.

»Når vi stædigt fastholder reformer som den eneste vej frem, så er det fordi, det er det eneste, som giver os mulighed for at forbedre for eksempel kræftbehandlingen og løfte Danmark fra bunden, så dem der ikke har de samme muligheder som os, får en fair chance.«

Det her er jo nogle reformer, som Løkke har vedtaget med jeres stemmer. Hvorfor valgte du ikke at tage nogle beregninger af denne regerings reformer med til interviewet?

»Man kunne sagtens have lavet et regnestykke, hvor man havde kontanthjælpsreformen, førtidspensionsreformen og SU-reformen med, og så ville billedet bare være endnu større i forhold til hullet i den offentlige sektor.

«Men det er dagpengereformen og efterlønsreformen, som gør, at I kan køre med den velfærdspolitik, som I gør?

»Fundamentet under den økonomiske politik er jo serien af reformer. Det Radikale Venstre har været med til alle de reformer, som er indgået i dansk politik i de sidste mange år. Da vi tiltrådte videreførte vi den tidligere VK-regerings økonomiske politik, men vi fortsatte også med reformer på nogle områder, som var tiltrængte i mange år, såsom SU og kontanthjælp. De bidrager alle til, at vi kan udvide den offentlige sektor. Men når vi stiller regnestykket op på den måde, så er det for at illustrere, at alle dem, som har travlt med, at vi skal have rullet dagpengereformen tilbage, de må også acceptere, at disse to store arbejdsmarkedsreformer, de udgør forskellen på en plusvækst på 0,6 og minusvækst i den offentlige sektor. Det er afgørende for mig at få lavet den kobling.«

Ser du dig selv som garanten for den ansvarlige økonomiske politik i regeringen?

»Jeg kunne aldrig drømme om at beskrive mig selv som garanten. Det lyder som en kedelig bankmand. Jeg synes, vi skal være frontløberen og murbrækkeren, som sørger for, at vi ikke stopper nu, fordi vi har lavet de reformer, som velfærdskommissionen og arbejdsmarkedskommissionen talte for. Der er brug for mange flere reformer fremadrettet­.«

Mens Radikale Venstre lagde stemmer til både dagpengereformen under VK-regeringen og efterlønsreformen, stemte Socialdemokraterne kun for efterlønsreformen.

Derfor rummer Morten Østergaards udtalelser og beregninger også en slet skjult kritik af regeringspartneren.

Socialdemokraterne var nemlig op til valget i 2011 indædte modstandere af både efterlønsreformen og dagpengereformen, som de har gennemkritiseret Venstres leder, Lars Løkke Rasmussen, for at gennemføre.

Da Berlingske fredag ringer til partiet for at spørge, om de er enige i beregningerne fra Morten Østergaard, så må avisen da også igennem tre ordførere, som undviger at kommentere, før den socialdemokratiske pressetjeneste meddeler, at partiet slet ikke ønsker at kommentere historien.