Lodsejere forærer deres jord væk til cykelstier

Cykelstier er i så høj kurs, at flere kommuner nu får tilbudt gratis jord af deres borgerne, så cykelstierne kan blive lavet.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Cykelstier står højt på ønskelisten for mange mennesker.

Det mærkes i flere sydjyske kommuner, hvor adskillige borgere ligefrem har tilbudt at forære både grundareal og gratis arbejdskraft til kommunen for til gengæld af få lavet en cykelsti, skriver JydskeVestkysten.I Varde har man allerede anlagt cykelstier på arealer, som borgerne har stillet gratis til rådighed, og nu ser andre kommuner med stor interesse på erfaringerne fra det jyske - heriblandt Køge Kommune.- Det er utrolig positivt, fordi vi øger trafiksikkerheden og får flere kilometer cykelsti for samme penge. Det er super flot, at borgerne også vil hjælpe til, siger formanden for plan- og teknikudvalget i Varde Kommune, Preben Olesen (V).Varde Kommune har siden 2009 fået foræret jord til 17 kilometer cykelsti.Også Vejen Kommune har fået henvendelser fra generøse borgere.- Der er rigtig mange gode og velmenende ønsker om at etablere cykelstier mange steder, siger formand for teknik- og miljøudvalget Jørgen Bruun (V), og fortæller, at der endnu ikke er kommet noget konkret ud af henvendelserne.Også Esbjerg Kommune har fået henvendelser, mens Haderslev Kommune med åbne arme vil tage imod den gratis jord, hvis de får den tilbudt:Det vil være politisk selvmord at sige nej tak til det, siger formanden for plan- og miljøudvalget i Haderslev, H.P. Geil (V) til JydskeVestkysten.

Alle kommunerne understreger, at nye cykelstier prioriteres, hvor behovet er størst - ikke kun hvor jorden er gratis.BNB