Lockoutramte børn er forældrenes eget ansvar

Det er helt op til forældrene selv at sørge for pasning til deres børn, hvis lærerlockouten træder i kraft, fastslår arbejdsgiverne. Flere virksomheder er dog klar med hjælp.

»Jeg må jo nok have Frida med på arbejde. Det ville godt kunne lade sig gøre, for jeg sidder på kontor, og nogle dage ville jeg også kunne arbejde hjemme. Så vi er egentlig ikke rigtig bekymrede, fordi mit og Signes job er ret fleksible. Jeg har talt lidt med mine kolleger om, hvad vi gør, men vi har ikke arrangeret noget forældrepasning. Vi ville ikke være så hårdt ramt, hvis lockouten varede en uge eller to, men hvis den blev ved, kunne det godt blive et problem,« siger IT-konsulent Jesper Bundgaard om konsekvenserne af en lockout af folkeskolelærerne. Han ses her i selskab med sin hustru, Signe, og sine børn, Frida og Anton. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kasper Palsnov

Sandsynligheden for tomme skoler efter påskeferien er nu større end nogensinde. Et kompromis mellem Lærernes Centralorganisation og Kommunernes Landsforening om lærernes arbejdstidsregler synes stadig umuligt, og tager ingen af parterne initiativ til nye forhandlinger, træder lockouten af lærerne i kraft 2. april.

Landet over må forældre derfor forberede sig på at have børnene med på arbejde, bruge ferie og fleksdage med poderne derhjemme eller håbe på hjælpsomme bedsteforældre.

Arbejdsgiverne erklærer på forhånd, at det ikke er virksomhedernes opgave at sørge for pasningshjælp til deres ansatte med skolebørn under en lockout. Forældrene står som udgangspunkt alene med problemet.

»Det er udelukkende medarbejdernes eget ansvar at finde ud af, hvordan de skal få deres børn passet,« fastslår ansættelsesretlig chef i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Flemming Dreesen.

»Men jeg har tillid til, at virksomhederne finder en løsning sammen med deres medarbejdere. Jeg ser ingen grund til dramatik endnu, men det kan godt gå hen at blive et problem, hvis lockouten trækker i langdrag.«

DA vil ikke fremsætte overordnede anbefalinger til, hvordan lockouten bør håndteres rundt omkring på de enkelte arbejdspladser. Det må løses lokalt, lyder det.

Arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet Flemming Ibsen spår dog, at langt de fleste arbejdspladser vil sørge for fleksible aftaler med deres medarbejdere.

»Vi har tradition for at have stor respekt for den danske model, så alle udviser ansvarlighed i sådan en situation. Det er jo også i virksomhedernes interesse, at deres ansatte kan udføre deres arbejde. Er de ansatte i problemer, er virksomhederne jo også selv i problemer,« understreger han.

Han henviser desuden til erfaringerne fra overenskomststrejkerne i 2008, hvor der blev fundet løsninger alle steder, da eksempelvis pædagogerne ikke kunne passe børn.

Tegnefilm i mødelokalerne

Der er dog stor forskel på, om børnene kan medbringes på arbejdspladsen. Det vil ikke være et problem for de fleste kontorarbejdende skoleforældre, mens ansatte i produktionsvirksomheder eller lignende kan løbe ind i store udfordringer. Københavns Kommune organiserer begge typer, og også her melder personalechef i økonomiforvaltningen Lise Rasmussen om et forældreansvar.

»Det er som udgangspunkt ikke arbejdsgiverens problem, at der er lockout. Det, synes vi dog, er lidt hårdt at sige, så vi har meldt ud til vores lokale ledere, at de meget gerne må finde løsninger med deres medarbejdere. Det er fint med os, hvis børnene kommer med på arbejde, men hvis man er ansat et sted, hvor man ikke kan have sine børn med, må man bruge nogle omsorgs- eller feriedage. Dér kan vi ikke rigtig hjælpe,« siger hun.

På andre arbejdspladser tyder det til gengæld på, at der kommer til at være gæster i skolealderen efter påske. Selv om det også er op til Arlas ansatte selv at sørge for børnepasning, indretter virksomheden et par mødelokaler på hovedkontoret i Aarhus med tegnefilm på fjernsynsskærmen og papir og farveblyanter for at hjælpe de forældre, der kommer i problemer. Det er især af hensyn til de ansatte rundt omkring på mejerierne, der ikke kan tage børnene med på arbejde. I Magasin er man også klar med børnepasningstilbud.

Intet hjemmearbejde

Nogle af de lønmodtagere, som vil blive ramt særligt hårdt af lockouten, er medlemmerne af Fødevareforbundet NNF, som hverken kan tage arbejdet med hjem eller have børnene med på job. Alligevel bifalder forbundsformand Ole Wehlast ikke virksomhedernes børnepasningsinitiativer. Faktisk mener han ligefrem, at virksomhederne uberettiget griber ind i forhandlingerne.

»Du kan ikke tage et barn med på et slagteri eller i et bageri, så lockouten kan meget nemt blive en udfordring for mange af vores medlemmer. Men hvis virksomhederne begynder at stille børnepasningsmuligheder til rådighed, blander de sig jo i en konflikt, og det vil jeg betragte som strejkebryderarbejde for at sige det på godt dansk,« siger NNF-formanden.

Også en stor del af fagforbundet FOAs medlemmer vil være afskåret fra at have børnene med på job, eksempelvis brandfolk og ansatte i hjemmeplejen. Men ifølge forbundsformand Dennis Kristensen står det arbejdsgiverne frit for at stille børnepasning til rådighed.

»Det er jo en konflikt, der handler om undervisning, ikke pasning. Derfor vil det aldrig kunne blive til et arbejdsretligt problem, hvis nogle virksomheder etablerer pasningsordninger. Men de er heller ikke forpligtede til at gøre det, da ingen af os har overenskomster på det,« siger han.