Lockoutramte børn er forældrenes eget ansvar

Det er helt op til forældrene selv at sørge for pasning til deres børn, hvis lærerlockouten træder i kraft, fastslår arbejdsgiverne. Flere virksomheder er dog klar med hjælp.

»Jeg må jo nok have Frida med på arbejde. Det ville godt kunne lade sig gøre, for jeg sidder på kontor, og nogle dage ville jeg også kunne arbejde hjemme. Så vi er egentlig ikke rigtig bekymrede, fordi mit og Signes job er ret fleksible. Jeg har talt lidt med mine kolleger om, hvad vi gør, men vi har ikke arrangeret noget forældrepasning. Vi ville ikke være så hårdt ramt, hvis lockouten varede en uge eller to, men hvis den blev ved, kunne det godt blive et problem,« siger IT-konsulent Jesper Bundgaard om konsekvenserne af en lockout af folkeskolelærerne. Han ses her i selskab med sin hustru, Signe, og sine børn, Frida og Anton. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kasper Palsnov