LO: Uligheden er blevet større

Gabet mellem de fattige og rige i Danmark er blevet større de seneste år, og trods regeringens ambitioner om det modsatte går dårligdommene i arv til børnene, mener LO, der i dag præsenterede en ny hvidbog om ulighed.

Uanset hvad socialminister Karen Jespersen (V) og den øvrige regering måtte sige, så er uligheden i Danmark blevet værre de senere år. Det er hovedkonklusionen på LOs nyeste hvidbog om ulighed, der blev præsenteret på et pressemøde i eftermiddag.

Ganske vist er alle danskere blevet rigere det seneste tiår, men de positive takter er især kommet de i forvejen rigeste til gode – med en forværret skævvridning af samfundet til følge, mener LO.

- Ulighedsdiskussionen fylder meget i den politiske debat, men det er så som så med handling, siger LOs næstformand, Tine Aurvig-Huggenberger.

-Når vi nu kan dokumentere, at uligheden stiger, så har vi pligt til at fokusere på det, for ulighed er ikke bare usympatisk, det gør også samfundet dårligere. Den fratager folk muligheder, ødelægger dynamikken i samfundet og indskrænker den sociale mobilitet, siger Aurvig-Huggenberger, der påpeger, at manglende mobilitet i længden vil være med til at gøre samfundet og dermed os alle mindre velhavende.

Ifølge LOs beregninger er antallet af fattige steget med 64.000 fra 1995 til 2004.

Fattige defineres i undersøgelsen som personer med en indkomst, der er det halve eller mindre af en typisk borgers indkomst.

Særligt bekymrende er det, mener LO, at antallet af langvarigt fattige – dvs. personer, der er fattige i tre år eller mere – i samme periode er steget med 17.000.

Der er altså ikke bare tale om f.eks. studerende, men typisk om langtidsarbejdsløse og indvandrere, der står helt uden for arbejdsmarkedet.

For LO er ulighed imidlertid ikke kun et spørgsmål om økonomi. Uligheden viser sig på en lang række samfundsområder, viser LOs hvidbogs-beregninger. Som eksempler på områder, hvor udviklingen er gået den forkerte vej, nævner LO, at:

* Ufaglærte har 80 pct. flere besøg hos lægen og bruger 70 pct. flere penge på medicin end højtuddannede.
* Ufaglærte og faglærte har markant dårligere arbejdsmiljø og mindre indflydelse på sit arbejdsliv.
* Risikoen for ikke at få en uddannelse er syv gange så stor, hvis man har ufaglærte forældre som hvis man kommer fra akademikerhjem.
* Ufaglærte mænd lever cirka fem år mindre end mænd med videregående uddannelse. For kvinder er forskellen tre år i levetid.

- Det er væsentligt for mig at sige, at vores budskab ikke er, at LO mener, folk skal være ens. Men folk skal have lige muligheder. Jo svagere forudsætninger, man har, jo flere ekstra tilbud må man kunne regne med. Det kan ikke passe, at ens livsmuligheder skal afgøres af, hvem man har fået som forældre,” siger Tine Aurvig-Huggenberger.

LO fremlægger derfor en lang række forslag, der bløde uligheden og den negative sociale arv op. På den kontante side vil LO f.eks. have starthjælpen og loftet over kontanthjælpen afskaffet, mens de mere bløde forslag går på at sikre børn fra svage hjem lektiehjælp og sund skolemad, så deres indlæring er i orden.