Livet er ikke en Disney-film

Da girafungen Marius i går blev aflivet, kogte følelserne over. Men zoo-direktøren forsvarer sin beslutning og bakkes op af professor i dyreetik.

Da giraffen Marius i går var blevet slagtet og obduceret foran publikum i Zoologisk Have, fik løverne det friske kød som foder. Foto: Kasper Palsnov Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Marius er så sød. Men nu er han død. Søndag morgen demonstrerede forargede dyrevenner foran Zoologisk Have på Frederiksberg, og i direktør Bengt Holsts indbakke lå 1.500 e-mail fra folk, som ønskede, at det var direktøren og ikke stakkels 18 måneder gamle Marius, der var blevet parteret foran publikum.

»Onde danske dyrepassere,« skrev New York Post, »Overskudsgiraf nedlagt,« skrev BBC, og »hvordan kunne de?«, spurgte Daily Mail chokeret.

»Det har været helt ude af proportioner. Vi har fulgt en standardprocedure for at sikre, at der også i fremtiden er sunde bestande af dyr. Sådan er det også i naturen. Havde det været et rådyr, antilope eller en gris, havde ingen reageret. Men vi kan ikke lave særregler for dem, som ser pæne ud,« siger Bengt Holst.

Zoo-direktøren måtte tålmodigt bruge sin søndag på at tale med journalister fra det meste af verden, mens der stadig indløb trusler mod ham og hans familie på e-mail og telefon.

Den barske sandhed om naturen er som bekendt, at det kun er en brøkdel af de dyr, som bliver født, der kan overleve, siger professor i dyreetik ved Københavns Universitet, Peter Sandøe. Så når en giraf som Marius ikke har nogen avlsværdi, og det ikke er muligt at sende den af sted til en anden zoologisk have uden at skabe indavlsproblemer, så er det eneste rigtige at lade den ende sine dage som løvefoder.

»Når man i en zoo skaber en kunstig udgave af naturen, så skal døden også være en del af fortællingen. Så det her kan måske få folk til at reflektere lidt over, at dyrs død er en essentiel del af naturen,« siger Peter Sandøe, som derfor er glad for, at Zoos direktør står fast på sin beslutning. En zoologisk have har nemlig også en vigtig pædagogisk opgave ved siden af sine naturbevaringsforpligtelser.

Politisk korrekthed

Både Peter Sandøe og Bengt Holst advarer imod det, de kalder »amerikanske tilstande« – eller »Disney-ficeringen« – i de zoologiske haver, hvor man i den politiske korrektheds navn skaber et glansbillede, der er til for at tilfredsstille publikums følelser – snarere end at fortælle dem, at naturen indimellem kan være barsk.

Skrækeksemplerne, fortæller Bengt Holst, er løver, der får p-piller, hanner og hunner, som holdes adskilt for at begrænse formeringen, og rovdyr, der fodres med kattemad, fordi publikum skal skånes for at se, når et kadaver bliver flænset.

»Man tør ikke engang fodre med kødben, fordi det også er for realistisk. På den måde fratager man dyrene deres adfærdsrepertoire, hvilket giver dårlig velfærd. Det er vigtigt at give dyrene daglige udfordringer, og desuden giver fødselskontrol en masse bivirkninger, som man ikke har styr på,« siger Bengt Holst og advarer imod at fjerne børn for meget fra virkeligheden.

»Når vi laver en åben obduktion, handler det om at få børnene til at forholde sig til liv og død. Og vi har en unik mulighed for at vise, hvor fantastisk en skabning en giraf er. Så vi står fuldstændig fast. Hvis ikke vi kan gøre dette, så kan vi godt pakke sammen,« siger han.