»Livet bliver ødelagt«

En helt almindelig mand er stemplet for resten af livet, mener fagforbund, efter at en 48-årig nu renset mand har været hængt ud med navn og billede.

Maria Møller Christensen, der blev fundet dræbt i en vaskekælder i Herning nytårsmorgen. Fold sammen
Læs mere
Foto: NF
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Alle kender hans navn og ved, hvordan han ser ud - når man ser manden, vil mange tænke forbryder, lyder det fra Journalistforbundet, som siger, at medierne skal tænke sig om.

Flere tabloidaviser har bragt billeder og offentliggjort navnet på den 48-årige mand, som var sigtet i drabet på Maria Møller Christensen, men som nu er frikendt.

- Det kan ødelægge et liv, for det er vanskeligt at komme væk fra sådan et stempel, siger næstformand i Journalistforbundet Fred Jacobsen.

Maria Møller Christensen blev dræbt nytårsnat, og politiet kom hurtig på sporet af den 48-årige mand. Men i retten i går kom det frem, at DNA-prøver beviste, at han var uskyldig.

DIN MENING:
Hvad mener du om mediernes håndtering?

- I sådan en sag skal man være opmærksom på, hvad det er for et ansvar, vi har som journalister. Vi skal formidle viden og ikke begynde at gætte og dømme folk på forhånd. Folk skal være dømt, før man kan sætte et mærkat på dem, siger Fred Jacobsen.

Samtidig opfordrer han folkene i redaktionssekretariaterne til at tænke sig om en ekstra gang i sager, hvor folk ikke er dømt, for danskerne bliver påvirket af medierne og vil ikke glemme, hvem den sigtede, som nu er frikendt, er.

- Det er retten, der må tage stilling til de beviser, der er – ikke journalisterne, siger næstformanden i Journalistforbundet.