Liv eller arbejdspladser

Efter flere års kamp for at begrænse pligten til modkøb tabte forsvaret i foråret kampen, da Økonomi- og Erhvervsministeriet støttet af et politisk flertal vandt magten til at kræve ordrer til danske virksomheder, når forsvaret køber materiel i udlandet.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Amerikanerne har reddet utallige liv med deres MRAPs (Mine Resistant Ambush Protected Vehicle) siden de begyndte at anskaffe dem til tropperne i Irak. »Hit me one more time, baby«, stod der på et af de køretøjer, som i forskellige fabrikater og modeller har bragt amerikanske soldater hjem fra Irak i hel tilstand. Tilsvarende graffiti på de amerikanske MRAPs viser, at amerikanske soldater har fået betydelig tillid til at overleve nedgravede sprængladninger når de er sikrede af den V-formede bund, som afleder sprængkraften nedefra og af den særlige indre kabine. Intet køretøj er fuldstændigt usårligt. Men MRAPen nedsatte tabstallene til nedgravede sprængladninger i Irak væsentligt.

Men USAs allierede lider stadig store tab til sprængladningerne, og i februar i år på NATOs forsvarsministres møde i Istanbul tilbød den amerikanske forsvarsminister, Robert Gates, at de allierede med tropper i Afghanistans mest udsatte områder kunne købe, leje eller få foræret MRAPs .

Magtkamp

Dansk forsvar besluttede i sommer efter kritik af sikkerheden i de aldrende pansrede mandskabsvogne at anskaffe de amerikanske køretøjer som hastesag.

Men på samme tid havde forsvaret tabt en flere år gammel magtkamp med Økonomi- og Erhvervsministeriets Erhvervs- og Byggestyrelse om omfanget af modkøb, som forsvaret skal stille krav om, når det anskaffer militært materiel i udlandet. Forsvaret mener, at modkøb udløser en prisforhøjelse på 5-15 procent hos leverandørerne, hvilket bliver til noget, når man køber ind for omkring 2,5 milliarder kroner om året. Modkøb har til formål at sikre arbejdspladser og teknologioverførsel til Danmark, og har bred politisk opbakning i Folketinget.

Én undtagelse

På et møde mellem departementscheferne fra de to stridende ministerier i begyndelsen af juni overlod Forsvarsministeriets departementschef, Lars Findsen, til Økonomi- og Erhvervsministeriet at afgøre, hvilke indkøb der skal udløse krav om modkøb. Og det er efter Erhvervs- og Byggestyrelsens opfattelse stort set alt, hvad der købes via forsvarets materielbudget.

Den stort set eneste undtagelse fra modkøbskravet gælder brugt udstyr. Forsvaret havde derfor ventet en hurtig og uproblematisk godkendelse af leasingaftalen med amerikanerne uden modkøbskrav. Men da forsvaret i juli præsenterede Erhvervs- og Byggestyrelsen for projektet og gjorde opmærksom på dets »stærkt hastende karakter«, stødte det alligevel på vanskeligheder.

Erhvervs- og Byggestyrelsen stillede alligevel krav om modkøb, fordi der skulle installeres forskelligt nyt udstyr, blandt andet kommunikation, i køretøjerne.

»Det er Forsvarets Materieltjenestes vurdering, at det er overvejende sandsynligt, at Erhvervs- og Byggestyrelsen vil stille krav om modkøb på hele eller dele af kontrakten«, skriver Forsvarskommandoen i referatet af mødet 3. november. Men det krav er nu trukket tilbage.

Chefen for centralledelsen i Forsvarets Materieltjeneste, brigadegeneral Flemming Lentfer, oplyser, at det stadig er ambitionen at have køretøjerne klar i Afghanistan til februar.

»Vi har folk ude fire forskellige steder i verden for at nå at få alle aftaler i stand i tide«, siger han.