Listeriaudbrud gav frygt i nabolande

I vores nabolande har de 12 danskere, som er døde efter listeriasmitte, skabt overskrifter, som ikke alle er helt retvisende. I Sverige ligger fordommene om danske grise klar lige under overfladen.

Siden juni er 12 danskere døde af bakterien listeria, der er blevet sporet til fødevarevirksomheden Jørn A. Rullepølser A/S i Hedehusene. Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Læssøe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Listeriaudbruddet, der formentlig har taget livet af 12 danskere, har vakt stor opsigt hos vores naboer, hvor den bakteriefyldte lammerullepølse synes at bekræfte en »fortælling« om danske madvarer og fødevaresmitte, som der ikke er dækning for i det aktuelle udbrud

»Jeg og min kone har ikke købt dansk kød i årevis,« lyder et indlæg i den svenske avis Expressen under nyheden om listeria­udbruddet. Læseren er ikke den eneste, der har svært ved at skelne mellem pålæg fra Jørn A. i Hedehusene og dansk kød generelt.

»Svenskere er meget opmærksomme på dansk grisehold – både antibiotikaforbruget og dyrevelfærden. Dansk svinekød er ofte på tilbud i svenske butikker, så det er nemt at få negative fordomme. Det kan virke uretfærdigt på en dansker, der ved, at danske grise ikke har det værre end i resten af Europa. Men Danmark er jo tæt på Sverige på mange måder,« siger Niels Paarup-Petersen, der er sønderjyde af fødsel, men har boet i Malmø siden 2006. Han stiller op til Riksdagen for Centerpartiet, der var i spidsen for »grise­krigen« lige før EU-valget, da svenske politikere markerede sig på kritik af dansk kød og enkelte opfordrede til boykot.

Også i Tyskland har de 12 dødsfald vakt opmærksomhed. Skarpest på formuleringen var tabloidavisen Bild, der skrev om »Wurst-alarm« (pølsealarm), dog kun henvendt til tyskere, som kunne have købt pålæg under ferien i dejlige Dänemark. »Se den komplette giftliste!« skrev avisen. Tonen er afdæmpet for Bild, der under et tysk listeriaudbrud brugte udtrykket »Killer-Käse« (dræberost). Tyskerne har desuden i frisk erindring en række skandaler med hjemlig fødevarebåren smitte, som tog alt for lang tid at få opklaret. Som da farlige kolibakterier i bønnespirer i 2011 nåede at smitte over 600 mennesker.

Norsk pølseturisme

Danmark er også mål for en vis pølse­turisme fra Norge, hvor fødevarerne er dyre.

»Har du købt kødpålæg i Danmark for nylig, eller har du noget i køleskabet af det aktuelle produktmærke, bør du vente med at spise det, til situationen er afklaret. Eller du kan følge forsigtighedsprincippet og kassere pakken,« sagde sektionschef i det norske fødevaretilsyn Turid Berglund til avisen VG.

Det forhindrede ikke norske aviser i at skrive generelle advarsler mod dansk pålæg ligesom de svenske aviser.

Der er til gengæld ikke den store frygt i erhvervslivet for, at de alarmerende overskrifter vil skære væsentligt i salget af dansk pålæg i vores nabolande.

»Vi har fået nogle henvendelser fra kunder og forklaret, at det ikke handler om vores varer. Det er for tidligt at sige, om det får nogen betydning for forbrugerens valg ude ved kølediskene, men det virker ikke voldsomt,« siger Rune Jungberg Pedersen, kommunikationschef i Tulip, der har 29 procent af sin omsætning i Sverige og Tyskland, heraf en mindre del pålæg.