Listeria-skandalen kan gøre fødevarekontrollen dyrere

Skal forbrugerne give mere for skiveskåret pålæg eller betale mere i skat for at være helt sikker på at undgå bakterien listeria? Myndighedernes søgelys retter sig nu mod virksomhedernes egenkontrol, som hos Jørn A. Rullepølser A/S foregik helt efter bogen.

Den nu lukkede engrosvirksomhed Jørn A. Rullepølser i Hedehusene er to gange tidligere blevet beordret til at trække fødevarer med listeria tilbage. Foto: Simon Læssøe Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hverken fabrikken Jørn A. Rullepølser eller fødevarekontrollen begik fejl, da en lammerullepølse med listeria i maj blev trukket tilbage fra fabrikken, og hele produktionen blev lukket for at gøre grundigt rent.

Alt gik efter bogen. Der er ikke noget at sætte en finger på. Det står der i redegørelsen fra Fødevareministeriet om Fødevarestyrelsens rolle i listeria-udbruddet, der indtil videre formentlig har kostet 12 danskere livet. Yderligere 12 er blevet syge, og flere kan være smittede uden at være blevet syge endnu.

»Virksomheden har opført sig samvittighedsfuldt og ordentligt. Den har levet op til alle regler og krav. Tilbagetrækningen og kontrollen i maj måned er også fra vores side udført korrekt. Alle procedurer er fulgt,« siger direktør i Fødevarestyrelsen Esben Egede Rasmussen.

Listeria er en »lumsk« bakterie

Redegørelsen finder dog to fejl i Fødevarestyrelsens håndtering af sagen: Fødevareberedskabschefen var for længe om at indse alvoren af udbruddet og advisere ledelsen. Og han reagerede ikke hurtigt nok på Seruminstituttets nøjagtige helgenom-match mellem listeriabakterier fra patienterne og fra rullepølsen fra Jørn A. Rullepølser.

Af den grund har han nu mistet sit job, men ingen – hverken ministeren, redegørelsen eller direktøren i Fødevarestyrelsen – vil sige, at dødsfald eller yderligere smitte kunne være undgået, hvis det ikke var for de to ledelsesmæssige fejl.

Så hvordan kunne 12 mennesker dø, selv om kontrollerne kørte efter bogen? Måske skal bogen skrives om, og fødevareminister Dan Jørgensen (S) har da også iværksat en gennemgang af listeriaindsatsen, hvor alle procedurer skal granskes. Søgelyset retter sig især mod virksomhedernes egenkontrol.

Der gik tre måneder, fra lammerullepølsen blev trukket tilbage, til fødevarekontrollen igen lukkede Jørn A. Rullepølser. I mellemtiden havde der været utallige pletfrie kontroller og prøvetagninger uden antydningen af listeria.

»Vi skal blive klogere af denne sag. Virksomheden har gjort alt det, den skulle, og har fulgt de gældende regler efter problemet med listeria i maj. Og alligevel finder Fødevarestyrelsen en stor mængde listeria i august. Hvor har den bakterie gemt sig? Det pirrer min faglige nysgerrighed,« siger Dorte Lau Baggesen, afdelingschef for fødevarer og mikrobiologi ved DTU Fødevarer.

Hun er ikke overbevist om, at mere kontrol er vejen frem, når det gælder listeria-bakterien, der af fagfolk beskreves med ord som »lunefuld«, »lumsk« og »nederdrægtig«.

»Selv om man tester og typer en masse, så kan man aldrig være 100 procent sikker med listeria. Bare fordi man ikke finder den på en virksomhed, betyder det ikke, at der ikke er en risiko,« siger Dorte Lau Baggesen.

Kan blive dyrere for forbrugerne

Der er foreløbig ikke sat hverken afleveringsdato eller andre detaljer på granskningen af listeriaindsatsen, og ændring af egenkontrollen bliver ikke nødvendigvis en del af løsningen. Søren Gade, direktør i Landbrug og Fødevarer, er dog forberedt på, at der kan komme krav om enten mere egenkontrol eller en anden type egenkontrol.

»Uanset hvad er der kun ét sted at hente de penge, det koster. Virksomhederne vælter sig ikke i penge, og nogen skal jo betale. Det bliver i sidste ende dig og mig som forbrugere. Derfor har vi også en interesse i, at der bliver lige præcis den kontrol, der er brug for. Hverken for meget eller for lidt,« siger Søren Gade.

Et fundamentalt princip

Forbrugerrådet Tænk mener, at Fødevarekontrollen måske er blevet beskåret og effektiviseret for meget.

»Det kunne være på tide at give Fødevarestyrelsen flere ressourcer. Måske kan det klares med omlægninger; det må en nærmere analyse nu vise. Men fødevaresikkerhed er ikke en udgift, der skal lægges over på forbrugeren. Det må være den offentlige kontrol, vi ser på,« siger Camilla Udsen, seniorrådgiver i fødevarepolitik i Forbrugerrådet Tænk.

I Dansk Industri er man dog ikke tilhænger af mere offentlig kontrol.

»Vi får ikke mere fødevaresikkerhed af mere myndighedskontrol. Vi kan godt tale om bedre kontrol, men ikke om mere. Egenkontrollen er et helt fundamentalt princip i fødevaresikkerheden i Danmark, og den fungerer. Det har den også gjort i dette tilfælde,« siger Ole Linnet Juul, branchedirektør i DI Fødevarer, der organiserer 250 fødevareproducerende virksomheder i Danmark.