Lisbeth Knudsens tale til Bertel Haarder - vinder af Berlingske Fonds hæderspris 2014

Koncernchef og ansvarshavende chefredaktør Lisbeth Knudsens tale til prismodtageren ved uddelingen af Den Berlingske Fonds hæderspris 2014.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Han er blevet kaldt en af Venstres væsentligste ideologer siden 70'erne. Nogen siger den eneste rigtige af slagsen fra den generation. Modtager af den Berlingske Fonds hæderspris 2014 er - Bertel Haarder.

Han blev valgt ind i Folketinget i 1975 som 30-årig. Han har siddet der sammenlagt mere end 32 år af sit liv og været minister i mere end 20 år. Han insisterer på en idédebat og på en rummelig liberal ideologi. Han har bidraget til samfundsdebatten med et omfattende forfatterskab, der har sat sylespidse tegnestifter på dele af det danske samfunds absurditeter og velfærdssamfundets faldgruber. Han bliver antændt af politiske modstanderes letkøbte, overfladiske påstande og betragtninger, og hvis nogen prøver at tage Grundtvig til indtægt for noget, han ikke bør tages til indtægt for, så skal Haarder nok komme efter den skyldige.

Vores prisvinder brænder for det nationale og nordiske men har også et stærkt europæisk og internationalt udsyn. Han elsker at ruske op i tingene, lave om, tænke nyt. Han bidrager til en sund refleksion, når alt er kørt op i en spids af folk, som har glemt historien.

Nogen siger han er både stædig og vedholdende. Politisk modig og villig til at gå op mod strømmen i heftige kampe med diverse interesseorganisationer. Han har samtidig vist, at han kan være en praktisk politisk håndværker. Han er præget af de menneskelige og kulturelle værdier som vores højskole, vores folkekirke og vores historiske rødder er rundet af. Han er sig selv - en ener - der tør sige sin mening og blive ved sine holdninger også i stormvejr og modvind.

Han er temperamentsfuld og utålmodig - hvad både kolleger, embedsmænd og journalister i særdeles har mærket gennem årene. Han har lune og humor og evne til selvironi, når man læser hans legendariske fællessange til festlige lejligheder, lige som han besidder en befriende politisk selvindsigt. Når han er kamp-parat, er det med at komme af vejen for de politiske modstandere. Når han er til debat og dialog, så er han selvreflekterende og lyttende.

Han var allerede undervisningsminister i 1982 i Poul Schlüters første regering , da Lars Løkke Rasmussen kun lige var fyldt 18 år. Han er en del af Venstres sjæl og rødder. Han kan historikken i Venstre og er dets huspoet. Han har taget de politiske udfordringer op, som landede på hans bord. Minister for undervisning, forskning, ulandsbistand, nordiske samarbejde, kirke, EU-minister samt integration, indenrigs- og sundhedsminister. Han har taget de glæder og de skuffelser, som et langt liv i politik også rummer, uden at blive den sure mand på bagerste række. Han har sat sit fingeraftryk på en ganske betragtelig del af dansk lovgivning gennem årtier - ikke uden storm og ballade ind i mellem, og han har i den grad sat sit fingeraftryk på Venstres politik.

Haarder kom til magten med hovedet fuld af ideer til ændringer, efter år i opposition som kendt debattør, samfundsrevser og reformivrig. Jeg husker Institutionernes tyranni - bogen som vakte min interesse for denne meget specielle samfundskritiker, der ville tøjle den offentlige sektor og de offentlige institutioner i en tid, hvor de fleste andre fandt vækst i det offentlige som værende universalmidlet til udviklingen af det højt besungne velfærdssamfund.

Jeg har stadig bogen på reolen og fandt den frem forleden for at genlæse den. Den var fuld af fine blyantsunderstregninger massevis af steder og må have vakt den unge journaliststuderendes interesse i 1974, fordi den var så anderledes og provokerende i sin tankegang i en periode hvor oliekrisen kradsede, hvor Anker Jørgensen sled sig fra det ene politiske forlig opkaldt efter hver måned i året, og hvor Fremskridtspartiet havde vendt op og ned på den politiske model i Danmark.

Haarder blev indsat på undervisningsministerposten i Schlüters første regering for at føre krig mod de foregående årtiers socialdemokratiske uddannelsespolitik. Og det gik stærkt med ideer og initiativer. Det blev ind i mellem til demonstrationer, husbesættelser og meget mere.

"Og som den maniske digterpræst (Grundtvig) vælder ideerne ud af ham. Tom er den dag, hvor aviserne ikke bringer bud fra Bertel Haarder... Hver gang han har talt med en journalist, har han fået en ny ide," skrev fagbladet Folkeskolen syrligt i 1983.

Bertel Haarder lykkedes med ting som undervisningsminister, som andre gav op overfor. Han lykkedes med særdeles kontroversielle initiativer som integrationsminister, som andre havde opgivet. Han blev Venstres vandrepokal på ministerposter, når der skulle ryddes op og tages ideologiske konfrontationer med indgroede vaner og politikker. Også en tjans i Europaparlamentet for Venstre fra 1994 til 2001 er det blevet til. Og nu et medlemskab af Folketingets præsidium. Alt sammen godt skuldret af en kandidat i statskundskab med speciale i Grundtvigs frihedssyn.

Hans forfatterskab rummer 10 bøger og adskillige bidrag til Venstres principprogrammer. I starten måske ikke den mest sælgende titel: "Statskollektivisme og Spildproduktion" fra 1973 til Institutionernes tyranni i 1974, Den organiserede arbejdsløshed i 1975, Danskernes år 2002 fra 1977, Midt i en klynketid fra 1980, Grænser for politik fra 1990 , Slip friheden løs også fra 1990, Lille land hvad nu? fra 1994, Den bløde kyniske fra 1997 og den seneste "Op mod strømmen - med højskolen i ryggen" fra 2012.

Jeg ved ikke, om det huer dig, Bertel, at man siger om dig, at du er blevet rundere med årene, men jeg bemærkede, da vi to mødtes til en debat om demokratiet for nogle måneder siden, at en vis afklaret pragmatisme havde indfundet sig hos dig, når jeg prøvede at provokere dig med, at de yngre politikerne efterhånden er blevet så medietaktiske, at de glemmer holdningerne. Jeg skylder at tilføje, at pragmatismen ikke galt indstillingen til medierne og journalisterne.

Den Berlingske Fonds bestyrelse har valgt at give årets hæderspris til dig for din enorme indsats som samfundsdebattør, som knivskarp iagttager af stort og småt i vores danske velfærdsmodel, som en fornem forvalter af danskheden i ordets aller bedste og mest perspektivrige betydning, som en politisk ener, der har turdet forfægte idealer og ideologier i en tid, hvor politik har en tendens til at blive taktisk og udspekuleret. Vi har brug for flere enere som dig i den hjemlige debat.

Vi vil gerne hylde dig med Den Berlingske Fonds hæderspris på 100.000 kr. og en lille statuette til minde om dagen.

Hjerteligt til lykke!