Lille og vågen - men måske lidt for svensk

Gripen NG er det mindste af de fire kampfly, der konkurrerer om at afløse de danske F16-fly. Gripens og dermed Sveriges chancer for at vinde vurderes at være tilsvarende små.

Den første udgave af Gripen blev udviklet til brug i datidens svenske koldkrigsforsvar i 1980erne. Den nye model, Gripen Next Generation, opfylder kravene til fremtidens kampfly.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Katsuhiko TOKUNAGA

Allerede i flyet på vej til Saabs hovedkvarter i Linkøbing, sydvest for Stockholm, hvor det svenske kampfly »Gripen« fremstilles, bliver det tydeligt. Lufthavnen i Linkøbing er en lille, omend moderne, lufthavn, med kun en håndfuld daglige afgange. Flyet fra København er et ganske lille 30-personers propelfly, bygget af Saab i 1990erne, da den svenske flyfabrik stadig fremstillede civile fly.

Fabriksområdet langs landingsbanens ene side med bygninger, der ser ud til at have knopskudt gennem årtier, vidner om Saabs lange historie som flyproducent siden 1937. Saab og dets ejer, industridynastiet Wallenberg, har været en grundpille i svensk forsvars- og neutralitetspolitik lige siden dengang, og er det stadig.

Gripen, det svenske bud på et fremtidigt dansk kampfly, er fysisk det mindste af de fire fly, der kæmper om at vinde konkurrencen i Danmark. Saab er som virksomhed også ubetydeligt i størrelse sammenlignet med giganterne Boeing, Lockheed Martin og det europæiske Eurofighter, der er en del af Airbus-gruppen EADS. Mange i branchen mener, at Saabs muligheder for at vinde i Danmark er tilsvarende små.

Men indenfor hos Saab fejler troen på Gripen og på Saabs fremtid ikke noget. For Saab er ikke kun kampfly. Virksomheden er også engageret i ubemandede fly og helikoptere og er med til at udvikle missiler som det avancerede »Meteor«. Saab leverede i årtier hovedsageligt til svensk forsvar, men i de senere år stammer mere end 70 procent af den 20 milliarder kroner store omsætning fra international virksomhed.

Europæerne halter bagefter

Den første udgave af Gripen blev i 1980erne udviklet alene til brug i datidens svenske koldkrigsforsvar. Og vicedirektør for Saabs flyforretning, Kjell Johnsson, fremhæver et par af de egenskaber, der stadig skiller Gripen ud fra andre: Det kan lande og starte på korte baner, heriblandt en række udvalgte, lige vejstrækninger i det store svenske kongerige. Her, på små, spredte mobiliseringsbaser, kunne et lille hold værnepligtige med simple værktøjer tanke flyet og hænge nye luftforsvarsmissiler på vingerne på ti minutter og sende flyet tilbage i kampen.

Den udgave af Gripen, der skal sikre, at flyet har en fremtid på det internationale kampflymarked, kan væsentligt mere end koldkrigsflyveren fra 1980erne. Gripen NG – Next Generation – får plads til 1.000 kilo ekstra brændstof, hvilket giver en konkurrencedygtig rækkevidde.

Det får også en kraftigere – amerikansk – motor, og en ASEA-radar med samme type teknologi som konkurrenterne. Amerikanerne har dog afvist at sælge deres radar, hvorfor svenskerne køber hos italiensk-britiske Selex, som også skal levere til den europæiske konkurrent, Eurofighter.

Netop radaren, som er et kampflys vigtigste sensor, antyder, hvad europæerne teknologisk er opppe mod: Amerikanerne har fløjet med AESA-radarer i mindst ti år. Europæerne skal først til at begynde.Men Gripens nye model er undervejs. Et testfly er bygget, og første »rigtige« Next Generation model, kaldet E-model, skal flyve første gang i begyndelsen af 2015. I 2018 skal leverancer til det svenske flyvevåben begynde. Helt nye bliver de svenske fly dog ikke. Sverige genbruger dele af 60 af de nuværende 140 fly af C/D-modellen til E-modellen og sætter samtidig størrelsen af sin kampflyflåde ned til 60.

Oveni de svenske E-modeller regner Saab med at levere 22 helt nye fly til Schweiz, hvor Saab vandt i hård konkurrence mod Eurofighter og Boeing. Men om leverancen bliver til noget, afhænger af en folkeafstemning næste år, hvor schweizerne skal afgøre, om de vil bruge 3,3 milliarder schweizerfranc til fly, reservedele, træning med mere. Det svarer til cirka 20 milliarder kroner.

Valgt som protest mod USA

Internationalt er flere lande i færd med at overveje nye kampfly. Udover Danmark gælder det også lande som Thailand og Malaysia. Få dage før jul kom så den store overraskelse, da Brasilien, som har overvejet valget af kampfly gennem ikke færre end 17 år, valgte Gripen NG. Overraskelsen skyldtes ifølge en branchekilde mest tidspunktet, ikke at det blev det svenske fly. Brasilien har i flere år haft brasilianske ingeniører i Linkøbing.

Ifølge nogle medier skyldtes Gripens sejr over amerikanske F-18 Super Hornet, og franske Rafale, at brasilianerne ville give USA en lærestreg på grund af NSAs aflytning af Brasiliens præsident og desuden, at Gripen med angiveligt 4,5 milliarder dollar, cirka 24,5 milliarder kroner, for 36 fly, var billigst. Hvad, prisen mere præcist indbefatter, er ikke oplyst.

Mest afgørende har angiveligt været Saabs tilbud om fuld teknologioverførsel, en samlefabrik i Brasilien og fuld deltagelse i udviklingen af Gripen NG. Brasilien køber fuld adgang til et fly, som Brasilien skal markedsføre i Sydamerika. Industripolitik har vejet meget tungt for det store land, der ønsker et teknologisk boost til sin egen flyindustri. Skulle nogen i Danmark stadig være i tvivl om alliancepolitikkens og andre vigtige politikområders betydning for kampflyvalg, behøver de blot at studere Brasilien.

Men udover flyene til Schweiz, som afhænger af en folkeafstemning, og de 36 til Brasilien, der skal forhandles endeligt på plads i løbet af det næste års tid, er der ingen faste ordrer udover de 60 fly til Sverige. Og antallet af fremtidige E- eller NG-modeller er vigtigt. Jo færre fly, desto færre er der til at betale for opgraderinger gennem de næste 30-40 år.

Vicedirektør for Saabs flyforretning, Kjell Johnsson, er bevidst om antallets betydning. Men ifølge ham har antallet af fly ikke så stor betydning for prisen, som det hævdes. Saab opgraderer oftere, og billigere, end man traditionelt gør, tilføjer han. Saab forventer at sælge mellem 300 og 450 fly over de næste 20 år, svarende til ti procent af det marked, Sverige ønsker at sælge fly til. Svenskerne er mere politisk tilbageholdende med at sælge våben end andre – blandt andet sælger man ikke Gripen til Mellemøsten, hvor markedet ellers er stort og rigt.

En nordisk forbindelse

Saabs største problem er næppe Gripens teknologier eller formåen. Heller ikke prisen synes at være et problem; snarere tværtimod, selv om Saab ikke selv vil oplyse den, men nøjes med at understrege, at virksomheden efter krav fra den svenske regering har effektiviseret produktionen i flere omgange.

Svenskernes største problem er ikke det fly, de bygger, men det faktum at de er svenskere. Kampfly er i meget høj grad alliancepolitik, og Sverige er ikke med i NATO, og svenskerne er mindre villig til at deltage i internationale koalitioner som dem, Danmark har deltaget i sammen med sine nærmeste allierede, USA og NATO.

Kjell Johnsson og lederen af Saabs kampagne i Danmark, Robert Björklund, mener ikke, at den politiske ledelse i USA er så optaget af, hvor Danmark køber sine fly.

»Da Bob Gates (tidligere amerikansk forsvarsminister, red.) gik af, sagde han, at Europa må tage større ansvar for sin egen sikkerhed og må stille større ressourcer til internationale indsatser. Et nordisk samarbejde (om kampfly, red.) vil blive et supplement, ikke en konkurrence til det transatlantiske bånd,« siger Kjell Johnsson.

Ifølge Saabs repræsentanter er det mest »det amerikanske forsvarsindustrielle kompleks«, som er interesset i at sælge meget dyre kampflysystemer.

»Det er op til de danske politikere, om de prioriterer forbindelsen til den transatlantiske forsvarsindustri eller ser til det nordiske samarbejde, hvor man kan hjælpes ad med vor nordiske formåen og tankemåde.«