Lille musling skaber røre i Gudenåens vande

En blot to centimeter lang musling fra floderne omkring Sortehavet har fundet vej til Gudenåen. Her risikerer den at vende op og ned på dyre- og plantelivet. I løbet af de kommende år vil den ifølge en ekspert erobre store dele af det 158 kilometer lange vandløb.

Vandremuslingen er med sine blot to centimeter harmløs at se på, men trods dens lidenhed kan den få store konsekvenser for Gudenåen. Foto: Christian Dieperink Fold sammen
Læs mere

En lille musling truer med at vende op og ned på dyre- og plantelivet i den jyske Gudenå, der er Danmarks længste vandløb.

Den blot to centimeter lange vandremusling blev sidste år opdaget i Knudsø ved Ry. Her i sommer er den blevet fundet i Borre Sø ved Silkeborg, og i de kommende år vil den formentlig brede sig videre hele vejen nordpå til Gudenåens udløb i Randers Fjord.

Vandremuslingen stammer oprindeligt fra floderne omkring bl.a. Sortehavet og Aralsøen, men den er i dag kendt fra vandløb og søer mange steder i Europa. Herhjemme er den dog kun kendt ganske få steder, bl.a. Esrum Sø, Furesøen og Sus-åen på Sjælland.

Dens veje til det 158 kilometer lange Gudenå-system er uransagelige. Men den er formentlig fundet dertil som blind passager i bundvand i kajakker eller på undersiden af både, der har sejlet i vandløb eller søer, hvor muslingen allerede forekommer.

Ejeren af miljøkonsulentfirmaet WaterFrame, Christian Dieperink, fik for første gang øje på vandremuslingen i Knudsø i august sidste år, og han vurderer, at det bliver meget svært at forhindre den i at brede sig yderligere. Den er nemlig så godt som umulig at bekæmpe og kan i nogle tilfælde optræde med så mange som 700.000 individer på en enkelt kvadratmeter.

»Den kommer til at ændre økosystemet markant,« vurderer Christian Dieperink.

Først og fremmest filtrerer den vandet for alger langt mere effektivt end de lokale og hjemmehørende dam- og malermuslinger. Det vil medføre, at vandet i Silkeborgsøerne og Gudenå-systemet bliver meget klarere end i dag, og at der bliver mindre føde for fiskearter såsom skalle, brasen og smelt.

Samtidig risikerer den at udkonkurrere dam- og malermuslingerne. Den er med sine såkaldte byssustråde i stand til at hæfte sig fast på overfladen af andre muslinger, hvilket de andre ikke kan. På den måde kan der opstå op til 30 centimeter tykke lag med vandremuslinger, og hvis dam- og malermuslingerne er nederst, kan de ikke klare sig.

Omvendt er fugle som taffelænder og troldænder glade for at spise vandremuslinger, og når de begynder at optræde i større antal, så vil fuglene ifølge Christian Dieperink også gøre det.

»Om ti år vil Gudenåens miljø helt sikkert være anderledes end i dag,« forklarer han.

Fra søerne omkring Silkeborg og Ry kan den selv finde vej nordpå mod Randers Fjord med Gudenåens strøm. Men skal den brede sig mod strømmen, altså sydpå mod Mossø og åens udspring i Tinnet Krat ved Tørring, ja så skal den have hjælp. F.eks. ved at både eller bådgrej med vandremuslinger bliver flyttet fra en sø til en anden.

»Det kan sagtens ske,« som Christian Dieperink udtrykker det.

Vandremuslingen kan blive mere end blot et træls bekendtskab for dyr og planter i Gudenåen. Den kan også blive et dyrt bekendtskab for mennesker og maskiner. Muslingens store antal og tilbøjelighed til at klumpe sammen gør, at den kan blokere og tilstoppe f.eks. drænrør eller riste til vandkraftturbiner.

Beregninger fra Nordamerika viser, at muslingen siden dens ankomst til de store søer mellem USA og Canada har kostet det amerikanske samfund flere hundrede millioner kroner, fordi den blokerer renseanlæg og stopper for tilførslen af kølevand til kraftværker.

Muslingen blev først observeret herhjemme i 1840erne i København, siden bredte den sig til hovedstadens kanaler og søer, og først i 1900-tallet nåede den til Esrum Sø og Furesøen. I 1909 formåede den sågar at sætte kølesystemet påØstre Elektricitetsværk ved Sortedamssøen i stå. Hele tre millioner muslinger havde sat sig fast i systemet.

Dårligt vandmiljø gjorde i de efterfølgende årtier livet surt for vandremuslingen, og i dag er den herhjemme kendt fra Furesøen, Esrum Sø og Esrum Å, Frederiksborg Slotssø, Fårup Sø og Jels Sø samt i dele af Susåen og nu altså også Gudenåens vande.