Lig fundet på rasteplads var dræbt kvinde

Læs mere
Fold sammen

Den person, der lørdag formiddag blevet fundet død på en rasteplads nær Langå, var en kvinde. Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet blev tilkaldt, da en borger havde fundet nogle sorte plastiksække tapet sammen med tape på rastepladsen på Væthvej ved Langå. Anmelderen havde åbnet sækken og set liget.

»Efterforskningen har vist, at den afdøde kvinde er dræbt,« oplyser politiet.

Den dræbte kvinde er endnu ikke blevet identificeret. Hun beskrives som højst 40 år gammel, cirka 172 centimeter høj og almindelig af bygning eller buttet.

Kvinden vejer mellem 70 og 75 kilo, har kruset eller krøllet, mørkt hår og er muligvis arabisk af afstamning.

Kvinden havde guldørestikker i ørerne. Den ene er et hjerte med en hvid eller lys sten, mens den anden muligvis er en svane med en hvid eller lys sten,

Ved den venstre øreflip har kvinden et tre eller fire millimeter aflangt hul.

Østjyllands Politi hører meget gerne fra eventuelle vidner, der har set noget omkring findestedet på Væthvej, eller som har andre oplysninger i sagen. Politiet kan kontaktes på telefonnummer 114.

BNB