Lidt dummere bliver man jo altid

For første gang har forsvaret givet tilladelse til at genbruge den intelligenstest, som anvendes ved sessioner. Nyt forskningsprojekt skal undersøge, hvordan livsstilsændringer gennem livet påvirker os mentalt. Berlingske blev indkaldt til »session« igen – og resultatet var skuffende.

Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Jeg er blevet fire point dummere siden 1978. Dengang havde jeg 42 rigtige ud af 78. I dag 38.

Det er den uhyggelige sandhed, efter at jeg for nylig, i et tyst og iltfattigt kælderlokale havde brugt halvanden time på at løse nøjagtig de samme opgaver, som jeg gjorde ved sessionen for 37 år siden. I lokalet var 10-15 andre mænd, der alle var på session i årene 1968 til 1989, og som også fik testet deres rummelige, talmæssige og verbale intelligens på tid samt udfyldt et spørgeskema om helbred, alkohol, rygning, medicinforbrug og meget mere. Det gjorde vi også i 1978.

Forskellen på dengang og nu er, at nu foregår opgaveløsningen på PC, og at Forsvarets Rekruttering og Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet har haft spendérbukserne på og givet en flaske vand og en müslibar.

Vi er alle blevet inviteret til at deltage i forskningsprojektet LiKo15 (Livsstils- og Kognitionsopfølgningen 2015). Resultatet vil blive offentliggjort om halvandet år og har, som der står i brevet, til formål »at undersøge betydningen af sociale forhold, helbred og livsstil, herunder alkoholforbrug og rygning, for ændringer i tænkning og problemløsning gennem voksenlivet.«

Foreløbig er vi omkring 450 mænd, der har lavet de 78 opgaver igen. Målet er 1.800.

Hovedmanden bag projektet er professor Erik Lykke Mortensen. Han understreger det enestående i, at forsvaret for første gang har givet tilladelse til genundersøgelse med den psykologiske test, som anvendes ved sessionen.

»Man ved en hel del om, hvordan intelligensen ændrer sig med alderen. Men livsstilsfaktorerne ved man ikke så frygteligt meget om. Man véd, at massiv alkoholisme påvirker intelligensen, men ikke, om et moderat forbrug over længere tid f.eks. kan have en positiv effekt. Eller om rygning har. Man ved heller ikke, hvordan psykiske lidelser påvirker intelligensen over tid. Det er omdiskuteret, fordi der ikke findes så mange større databaser på verdensplan, hvor man både har data fra ungdommen og follow up undersøgelser. Det får vi nu.«

Én ud af fem millioner

De andre mænd i lokalet har øjensynligt toppet på ungdommens sprøde hitliste. Ligesom jeg. De har måner og rynker nok til til en halloween-fest og går til opgaven som voksne og seriøse. De er også kommet lige fra arbejde.

Jeg kan ikke huske, hvordan det var i 1978. Men i 2015 tager jeg mig selv i at svede over de svære opgaver og som et dydsmønster forsøge at udføre dem så korrekt som muligt, som om mit største ønske som 56-årig er at trække i uniform og stå ret i blanke støvler.

Alle i lokalet klikker og klikker med musen. Der er eksamensstemning. Man må ikke tage noter eller affotografere opgaverne på skærmen. Forsvaret har, siden den aktuelle udgave af intelligenstesten blev lavet i 1958-1959, vogtet nidkært over opgavernes indhold. 4,5-5 millioner mænd og kvinder har gennem årene taget testen. Kun én har så vidt vides besvaret alle opgaver korrekt.

Det er ikke muligt at få detaljer om ens opgaveløsninger fra dengang kun antallet af rigtige besvarelser. Jeg kan altså ikke få at vide, om det er min manglende evne til at fuldføre en sætning eller en talrække eller lave et puslespil, der har sat mig fire point tilbage.

Derfor vil Erik Lykke Mortensen og hans kolleger sammenkøre svarscoren og det nye spørgeskema med helbredsregistre, godkendt af Datatilsynet, med oplysninger om mine evt. diagnoser, misbrug, fysiske sygdomme, arbejdsliv, uddannelse etc., for at se om der er et mønster.

Generelt viser tallene allerede, at de, der klarede sig godt dengang, også klarer sig godt 40 år efter. Og omvendt med de ikke så kvikke.

Koncentrationsevnen lider

Den lille håndfuld af os, der pligtopfyldende besvarer spørgsmålene og udfører opgaverne denne mørke vinteraften, har mindst ét tilfælles: Vi lever længere end mænd før os.

Erik Lykke Mortensen mener, at det er vores stigende levealder, der gør det relevant at undersøge, hvad der påvirker ændringer i tænkning og problemløsning gennem livet.

»Det vil have perspektiver både teoretisk og for folkesundheden,« siger professoren.

Jeg spørger Erik Lykke Mortensen, hvad mine minus fire point siger om mig i dag.

»Det siger om dig, at du dengang klarede dig lidt over gennemsnittet. Ikke voldsomt, men noget. Ændringen fra 42 til 38 er typisk. Det er velkendt, at man bliver lidt langsommere med alderen, og at ens korttidshukommelse og koncentrationsevne svækkes. Der kan være flere forklaringer. I teorien kan det være et fald på et point i fire opgaver, og det kan være et fald i én opgave. Det ved vi ikke,« konstaterer Erik Lykke Mortensen.