Lidegaards linedans i kampen mod IS

»Vi er ude i en balancegang,« sagde Martin Lidegaard efter at have forhandlet et samarbejde med det saudiske regime få hundrede meter fra den offentlige plads, hvor styret straffer med halshugning. Berlingske fulgte udenrigsministeren, da han tog livtag med Saudi-Arabien og Iran i kampen mod IS.

Lidegaard med Irans præsident, Hassan Rouhani, i Teheran. Foto: AFP Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

MASHHAD, TEHERAN, JEDDAH: Hvis udenrigsminister Martin Lidegaard ikke allerede vidste det i forvejen, fandt han hurtigt ud af det, da flyet landede i byen Mashhad i et hengemt hjørne af det vestlige Asien i omegnen af Turkmenistan og Afghanistan: Iran er en stolt nation med en mange tusinde år gammel, persisk historie og en stærk, nærværende religion – shiaislam. Det var det, de iranske værter gerne ville vise gæsten fra Danmark. Selv om det var midt om natten.

Netop denne søndag i september husede verdens største moské, Haram-i Motahhar-i Imam Reza, en af de største religiøse begivenheder i verden. Det var Ali ar-Rezas fødselsdag – den 8. imam ifølge shiitisk tradition, og det blev fejret af flere millioner shiamuslimske pilgrimme, der fra egne af Iran og resten af verden var rejst til Irans helligste by, Mashhad, hvor den 8. imam blev begravet i år 818.

Så var scenen sat og proportionerne på plads, da repræsentanten fra det lille land mod nord den følgende formiddag skulle mødes med sin iranske kollega, der ligesom landets præsident og andre regeringsrepræsentanter selv var rejst fra hovedstaden, Teheran, for at fejre imamens fødselsdag.

Det var første gang i ti år, at en dansk udenrigsminister skulle bide skeer med en kollega fra Iran og så tilmed på iransk hjemmebane. Der var nok at tale om.

»Jeg vil gerne takke for den meget ærlige og ligefremme dialog,« sagde Martin Lidegaard på et fælles pressemøde med sin iranske kollega, efter at de to havde drøftet mange af de sager, som i de seneste mange år har fået vestlige udenrigsministre til at sky Iran som pesten.

Irans omstridte atomprogram er en af disse problemsager, men med de – efter omstændighederne positive – forhandlinger, som USA og fem andre stormagter har ført med iranerne i det seneste års tid, er det igen blevet politisk korrekt at pleje omgang med styret i Teheran.

»Vi ved, at det er ti år siden, at en dansk udenrigsminister sidst har besøgt Iran, og jeg er meget beæret over at være den første. Og jeg tror, at selv om Iran og Danmark ikke ser ens på alle ting, så mener jeg, at det er på tide, at vi finder hinanden dér, hvor vi kan enes, og det gælder i kampen mod ekstremisme,« sagde Martin Lidegaard videre til de mange fremmødte lokale journalister.

Den iranske udenrigsminister, Mohammad Javad Zarif, kvitterede ved at understrege, at Iran og Danmark har haft diplomatiske forbindelser i 80 år.

»Og i dag har vi diskuteret en lang række områder, hvor vi kan samarbejde,« lød det fra den iranske udenrigsminister, der afstod fra de anti-israelske udfald, som landets præsident indtil sidste sommer, den fyrige Mahmoud Ahmadinejad, var så berygtet for.

Mohammad Javad Zarif er tværtimod kendt som moderat i en iransk sammenhæng, og han har erklæret, at så længe han er udenrigsminister, vil han ikke tillade, at Irans omdømme får ridser af erklæringer om »Holocaust-benægtelse«.

»Den store satan« – eller Shaytân-e Bozorg – som USA stadig kaldes af høgene i det iranske magtapparat, fik dog ikke desto mindre lige et skud fra hoften af den ellers belevne og storsmilende iranske udenrigsminister.

»Indtil videre har USA ikke være specielt seriøs i den her sag,« sagde han med henvisning til kampen mod de islamiske – og sunnimuslimske – ekstremister, der har udfordret det shiamuslimske Iran ved at udråbe en islamisk stat i dele af Irak og Syrien.

»De (amerikanerne, red.) støttede ISIL (en af flere forkortelser for de militante ekstremister, red.) i Syrien på forskellig vis, og nu kan de ikke beslutte, hvad de skal stille op med alle deres slogans om at bekæmpe terrorisme,« sagde den iranske udenrigsminister.

Bemærkningen lod Martin Lidegaard hænge i luften uden kommentarer. Han kunne ellers med god ret belære sin iranske kollega om, at det er Iran, der har rod i regnskabet i kampen mod terrorisme. På grund af Irans støtte til den libanesiske bevægelse Hizbollah og til den palæstinensiske ditto, Hamas, om end denne opbakning siges at være lagt på is som følge af en uenighed om det blodige opgør i Syrien.

Men Martin Lidegaard lod sig altså ikke provokere. For det første fordi han ved, at Irans nye, relativt reformorienterede regering efter valget af den moderate præsident, Hassan Rouhani, i sommeren 2013, presses voldsomt af magtapparatets høge og derfor konstant bevæger sig på en knivsæg. For det andet fordi Martin Lidegaard var i Iran i en højere sags tjeneste: Kampen mod det største af alle onder – Islamisk Stat.

Inden mødet med den iranske vært, der er uddannet i USA, hvor han boet i mere end ti år og tjent som Irans ambassadør, var slut, havde Martin Lidegaard da også fået det med hjem, han kom efter. Oven i købet med en lille bonus:

»Internationalt samarbejde er nødvendigt for at tackle truslen fra ISIL,« sagde Javad Sharif, der også erklærede sig åben over for et samarbejde med Danmark om at fremme menneskerettighederne i Iran.

Hvordan et sådant samarbejde kan udmøntes, står indtil videre ikke klart. Men det bliver formentlig op ad bakke. I hvert fald var der ikke, som det ellers er sædvane, når en dansk udenrigsminister besøger lande med undertrykkende regeringer, indlagt møder med iranske menneskerettighedsaktivister. Ligeledes er det uvist, hvad Iran forestiller sig med internationalt samarbejde i kampen mod Islamisk Stat, men Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, har efter Martin Lidegaards besøg udelukket, at der bliver tale om at samarbejde med USA.

Efter knap to døgn i Iran, hvor Martin Lidegaard også fik et møde med landets præsident, Hassan Rouhani, gik turen videre til endnu en islamisk stat, som skal hjælpe Danmark og Vesten med at bekæmpe IS.

Det gælder Saudi-Arabien, hvis opbakning er mindst lige så afgørende som Irans. Det skyldes ikke mindst, at Islamisk Stat i Irak og Syrien støttes af saudiske fonde, organisationer og privatpersoner, der er mere wahabistiske – religiøst konservative – end det royale regime selv er.

Ligesom det var tilfældet i Iran, lykkedes det i Saudi-Arabien Udenrigsministeriets embedsmænd og Danmarks ambassade at få arrangeret møder med flere af styrets topfolk i skikkelse af kronprinser og prinser, og på førstedagen af besøget i Saudi-Arabien, erklærede Martin Lidegaard i Berlingske, at han »åbent og uden omsvøb« vil bede den saudiske regering om at slå ned på finansieringen af Islamisk Stat.

Hvordan den danske udenrigsminister formulerede sit krav, ved kun han selv, prins Saud Al-Faisal, den saudiske udenrigsminister samt de embedsmænd, der befandt sig i rummet, hvor det over to timer lange møde fandt sted. Men efterfølgende kunne en tilfreds Martin Lidegaard erklære, at der var blevet lyttet og nikket.

»Den saudiske udenrigsminister gjorde det meget klart, at de ifølge ham meget resolut og effektivt har grebet ind over for alle former for finansiering og følger hver dollar og hver cent, som han sagde, der går ud af landet. De er klar over, at det at få stoppet finansieringen af den her gruppe er afsindigt vigtigt.«

Prins Saud Al-Faisal, der efter mødet med Lide- gaard indvilgede i at give et par korte kommentarer, bekræftede, at Saudi-Arabien er med i kampen mod Islamisk Stat, der i den grad kan blive en trussel mod det royale regime, fordi ekstremisterne i Islamisk Stat vil gøre alt for at inddrage Saudi-Arabien som islams vugge i deres kalifat.

»Et af de områder, hvor vi vil samarbejde, er i kampen mod terrorismen, og vi vil se, hvordan vi kan koble vore ressourcer med ressourcerne internationalt i konfrontationen med terroristerne,« sagde den saudiske udenrigsminister, der fastslog, at mødet med Lide- gaard baner vejen for et dansk-saudisk »partnerskab«.

»Vore perspektiver er tæt på hinanden – hvis ikke ligefrem identiske – i de fleste af de sager, vi diskuterede,« fastslog den saudiske vært, inden han dog samtidig understregede, at menneskerettighederne er et internt anliggende.

Samme dag besluttede Saudi-Arabiens Særlige Straffedomstol at nedsætte fængselsstraffen til en af landets menneskerettighedsaktivister, Fadel Al-Manasef, med et år, så han nu »kun« skal 14 år bag tremmer.

Ifølge menneskerettighedsorganisationen Gulf Centre for Human Rights er Fadel Al-Manasef dømt for at opildne til og deltage i demonstrationer, skrive artikler vendt mod statens sikkerhed, underskrive en regeringskritisk erklæring og kontakte udenlandske medier uden tilladelse.

Dommen over den saudiske aktivist var imidlertid ikke det eneste vidnesbyrd om Martin Lidegaards linedans i bestræbelserne på at få et autoritært, islamisk land som Saudi-Arabien med om bord i kampen mod Islamisk Stat.

Det viste sig nemlig, at myndighederne i havnebyen Jeddah, hvor den saudiske regering holder til i de allervarmeste måneder, og hvor møderne med den danske delegation fandt sted, samme dag ville eksekvere to dødsdomme. To mænd var blevet dømt til halshugning på den offentlige plads.

Henrettelsespladsen ligger lige over for det saudiske udenrigsministeriums prangende bygning i Jeddah, hvor Dannebrog i anledning af Martin Lidegaards besøg denne dag vajede side om side med det saudiske flag.»Vi er ude i en balancegang,« erkendte Martin Lidegaard, da han havde sagt farvel til sin saudiske kollega.

»Der er ting, vi ser meget, meget forskelligt på, kan man roligt sige, når det kommer til menneskerettighederne,« svarede den danske udenrigsminister på spørgsmålet om, hvordan han har det med at samarbejde med et styre, der offentligt halshugger sine borgere, i kampen mod en ekstremistisk organisation som IS, som har vakt forargelse i store dele af verden for netop at halshugge folk.

»Men det ændrer ikke på, at vi i kampen mod en organisation som ISIL har brug for allierede i regionen, og dér er vi ude i en balancegang, og det er kernen i diplomatiet at finde denne balancegang. Vi har rejst begge spørgsmål i dag – både det om menneskerettigheder og det om bekæmpelsen af ISIL.«