Liberal Alliance kræver fuld indsigt i sigtelsen mod Claus Hjort Frederiksen. Ellers vil partiet stemme imod ophævelsen af hans immunitet

Lækagesagen i de danske efterretningstjenester har vakt stor opsigt. Ikke mindst på Christiansborg, hvor Liberal Alliance nu lægger pres på anklagemyndigheden.

»Der er ridset op til en konflikt, man næsten kunne have i en film,« siger Liberal Alliances rets- og udenrigsordfører, Henrik Dahl, ifølge Politiken om sigtelsen mod tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V). Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) erkendte i sidste uge at være sigtet efter paragraf 109 i straffeloven for at røbe statshemmeligheder. Straframmen er op til 12 års fængsel.

Nu melder Liberal Alliance som det første parti ud:

Hvis partiet skal stemme for en ophævelse af Claus Hjorts Frederiksens immunitet, kræver partiet, at Folketinget får fuld indsigt i anklagerne mod ham.

Det skriver Politiken.

»Der er ridset op til en konflikt, man næsten kunne have i en film. Den indbyder til mytedannelse og polarisering, som vi ser det mellem partier i andre lande, og det skal vi ikke have. Derfor siger vi nu klart, at hvis vi skal ophæve Claus Hjort Frederiksens parlamentariske immunitet, så skal vi vide helt nøjagtig, hvad der står i et eventuelt anklageskrift. Og vi skal have en fornemmelse af, om det er en sag, der holder i byretten, og som med høj grad af sandsynlighed vil føre til domfældelse«, siger Liberal Alliances rets- og udenrigsordfører, Henrik Dahl til avisen.

Hvis Liberal Alliance omvendt ikke får fuld indsigt i anklagerne mod Hjort, så vil partiet stemme imod ophævelsen af hans immunitet.

Folketingspolitikere er beskyttet af immunitet og kan derfor generelt ikke tiltales i retssager og straffes.

Det fremgår af Grundlovens paragraf 57.

»Intet medlem af folketinget kan uden dettes samtykke tiltales eller underkastes fængsling af nogen art, medmindre han er grebet på fersk gerning,« hedder det.

Et folketingsmedlem kan godt få mindre bøder for eksempelvis at køre for stærkt, men kun hvis folketingsmedlemmet frivilligt betaler bøden, fremgår det af ft.dk.

Politiken har spurgt Henrik Dahl, om der ikke er en risiko for, at eventuelle statshemmeligheder fra et anklageskrift siver til pressen, hvis Folketinget får indsigt i det.

Her mener Henrik Dahl, at man bør gøre brug af »opportunitetsprincippet«, der ifølge Dahl indebærer, at en sag ikke skal rejses, hvis det at rejse sagen gør mere skade en gavn.

Det er justitsministeren, der skal anmode Folketinget om samtykke til ophævelsen af et folketingsmedlems immunitet. I praksis giver Folketinget altid sit samtykke til tiltale og fængsling. Det skriver Jyllands-Posten.

Et eksempel er, at Folketinget ophævede Morten Messerschmidts (DF) immunitet, før han blev stillet for retten i den såkaldte Meld-sag om dokumentfalsk.