Lesbiske asylansøgere bliver betvivlet af myndighederne, fordi de har været gift og har børn, og bøsser bliver opfattet som utroværdige, fordi de ikke kender navnene på dem, de har haft sex med.

Sådan lyder nogle af eksemplerne i en ny rapport fra LGBT Asylum, der arbejder for homoseksuelle, biseksuelle og transkønnede personers rettigheder, når de søger asyl i Danmark.

Her fremgår det, at homoseksuelle asylansøgere bliver spurgt ind til særdeles intime detaljer om deres sexliv, fordi myndighederne er i tvivl om, hvorvidt de reelt er homoseksuelle.

Og det tyder på, at Udlændingestyrelsen mangler grundlæggende viden om, hvordan homoseksuelle liv leves, mener talsperson for LGBT Asylum Mads Ted Drud-Jensen, der er sociolog og medforfatter til rapporten.

»Det lader til at være gængs praksis, at myndighederne spørger ret detaljeret ind til meget intime detaljer af seksuel praksis i forhold til, hvad asylansøgerne har oplevet. Samtidig mangler myndighederne basal viden om, hvad det vil sige at være homoseksuel, biseksuel eller transkønnet, ligesom de mangler en kultursensitiv forståelse af, hvad det vil sige at være eksempelvis homoseksuel i Uganda,« siger han til Berlingske Nyhedsbureau.

Ifølge Mads Ted Drud-Jensen bliver nogle af spørgsmålene opfattet som grænseoverskridende og meget vanskelige at svare på.

»Det skyldes blandt andet, at spørgsmålene er intime og kan inkludere elementer af skam eller tabu, dels fordi ansøgerne kan komme fra en kulturel kontekst, hvor sådan nogle emner betragtes som meget private og noget, man ikke taler om,« siger han.

LGBT Asylum anerkender, at det er kompliceret at behandle sager om homoseksuelle asylansøgere, fordi myndighederne også er nødt til at gå tæt på for at vurdere troværdigheden.

På den ene side skal myndighederne sikre de personer, der risikerer forfølgelse eller alvorlige overgreb i deres hjemland på grund at deres seksuelle orientering, og på den anden side er der blandt andet EU-Domstolen, der siger, at det er en krænkelse af retten til privatliv at spørge ind til detaljer om seksuel praksis.

»Men derimellem er der et betragteligt rum for sagsbehandling. Og dermed også plads til forbedring,« siger Mads Ted Drud-Jensen.

Rapporten er baseret på 130 sager gennem tre år samt interviews med 35 homoseksuelle, biseksuelle og transkønnede asylansøgere.