Lettere adgang til job for straffede

Justitsminister Lars Barfoed (K) vil gøre straffeattester lettere at læse for virksomheder. Det kan gøre vejen til arbejdsmarkedet kortere for kriminelle, mener eksperter.

Foto: NIELS AHLMANN OLESEN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Er du én af de 882.000 danskere med en plettet straffeattest? Så har du sikkert oplevet at blive parkeret bagest i jobkøen hos virksomheder, der ikke vil løbe an med en kriminel.

Og så kan det i øvrigt være lige meget, om du i kådhed har rapset en chokoladebar i en kiosk eller engang stjålet en cykel.

Virksomhederne får nemlig kun en paragraf at se, når en ansøger udleverer sin plettede straffeattest, og så må de selv bladre lovbøger igennem for at vurdere kriminalitetens alvor.

Ifølge eksperter afholder besværet virksomheder fra at ansætte tidligere straffede. Men nu vil et politisk flertal i Folketinget sikre større gennemsigtighed på straffeattester, så paragraffen ledsages af en forklaring, og justitsminister Lars Barfoed (K) er klar til at ændre praksis på området.

»Jeg lytter altid med stor interesse til de forslag, som kommer fra brugerne af de produkter, retssystemet leverer. Jeg ser positivt på at gøre straffeattesterne lettere at læse. Jeg vil derfor drøfte med Rigspolitiet, hvilke muligheder der er for at gøre indholdet af straffeattester lettere at forstå,« siger Lars Barfoed til Berlingske.

Det vækker glæde hos eksperter, der mener, at en større gennemsigtighed vil afmystificere den kriminelle gerning.

»Mange arbejdsgivere har det skidt med at spørge ind til, hvad det præcist er, ansøgeren har begået. Og der er mange kriminelle, der er flove over det, de har begået, og det afholder dem fra at søge arbejde. Straffeattesten har en negativ dobbelteffekt. Den gør, at man bliver frasorteret i en række sammenhænge, men det gør også, at den, der har begået kriminaliteten ikke tør søge jobbet,« siger John Hatting, der er formand for Kriminalforsorgsforeningen.

Ud af kriminel løbebane

Han bakkes op af Eva Smith, juraprofessor og formand for Det Kriminalpræventive Råd.

»Hvis ikke de kommer ind på arbejdsmarkedet, bliver det håbløst svært at komme ud af den kriminelle løbebane. Normalt siger vi, at når folk har udstået deres straf, er de som alle os andre og kan få de samme jobs som os. Men det kan de bare ikke, når de har en plettet straffeattest. Når vi ikke kan få afskaffet straffeattester helt, er det nødvendigt, at virksomhederne får mulighed for at vurdere, om det, de er straffet for, er relevant for den stilling, de skal sidde i,« siger Eva Smith.

Servicevirksomheden ISS ansætter mellem 2.000 og 5.000 nye medarbejdere årligt og kræver ikke en ren straffeattest. Men de vil alligevel gerne vide, hvilken type kriminalitet ansøgeren er dømt for, og direktør Maarten van Engeland glæder sig over, at byrden ser ud til at blive lettet.

»Hvis vi skal checke straffeattest på dem alle sammen, kan vi ansætte en hel hær af jurister for at hjælpe os med det. Vores behov er let og hurtigt at kunne se, om ansøgeren er dømt for bankrøveri eller for at stjæle en Snickers,« siger Maarten van Engeland.

Han er også formand for Virksomhedsforum for Socialt Ansvar og ser det som en mærkesag at hjælpe tidligere kriminelle tilbage på arbejdsmarkedet. »Når man er blevet dømt og har udstået sin straf, har vi i realiteten i vores retssamfund nulstillet vedkommendes forbrydelse. Og så skal man ikke straffes én gang til ved ikke at kunne få job,« siger han.

Politisk opbakning

Berlingske har været i kontakt med retsordførere fra SF, Socialdemokratiet, de Radikale, Dansk Folkeparti og de Konservative, som alle er meget positivt indstillet over for at ændre straffeattesterne.

»Det er absolut en god idé. Det er undergravende for formålet med straffeattester, hvis de er uigennemskuelige over for virksomheder,« siger Peter Skaarup (DF).

De Radikales retsordfører, Manu Sareen, er også begejstret for forslaget. »Det er en lille detalje, der kan gøre alverden til forskel. Når der bare står en paragraf, er det enten-eller, og det vil være rigtig godt med en forklaring. Man kunne give tusindvis af mennesker muligheden for et nyt liv,« siger Manu Sareen.