Leonora Christina – en dame med format

Christian IVs datter er blevet kaldt den største kvindelige personlighed i danmarkshistorien. Det er ikke helt ved siden af.

Leonora Christina var datter af Christian IV, og hun og hendes mand, Corfitz Ulfeldt, var blandt de mest betydningsfulde danskere, da dette billede blev malet i 1643, samme år som Ulfeldt blev udnævnt til rigshofmester. Billedet er af Karel van Mander og hænger på Frederiksborgmuseet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix
I 1660 sejlede et skib ind i havnen i Rønne med statsfangerne Corfitz Ulfeldt og Leonora Christina om bord. Ulfeldt havde notorisk optrådt som landsforræder et par år i forvejen, da Danmark mistede Skåne, Halland og Blekinge til Sverige. I mange år havde han haft det højeste politiske embede i Danmark, og nu havde han optrådt som rådgiver for den svenske konge.

Han kunne for sin udåd se frem til at tilbringe resten af livet i et usselt fangehul på Hammershus – og det samme kunne hans hustru, som havde støttet ham i alle hans gøremål. Retfærdigt eller ej – hun tog sin skæbne uden at kny. Også da den tre år senere blev så grum, at det overgår ethvert mareridt.

Opholdet på Bornholm blev ikke livsvarigt. De fik lov til at slå sig ned på Fyn mod et løfte om aldrig mere at forlade øen. Men således gik det ikke.

Leonora Christina var Christian IVs yndlingsdatter. Kongen var ikke en mand, der overlod noget til tilfældighederne. Heller ikke sine børns ægteskaber, og som niårig blev hun lovet ud til den 15 år ældre Corfitz Ulfeldt.

Efter en kæmpe bryllupsfest, da hun var 15, blev det høje par installeret i en gård på Gråbrødretorv. Han blev Københavns statholder og senere rigshofmester, men de høje embeder gik ham til hovedet.

Hoven og arrogant var han, og med tiden tillagde han sig en livsstil med udgifter, der ikke svarede til indtægterne. Det bragte ham i modsætningsforhold til kongen, men Leonora Christina var øjensynlig blind for sin mands svagheder.

Kongens hævn

Efter Christian IVs død modarbejdede Ulfeldt indsættelsen af sin svoger, Frederik III, som konge. Og endnu værre var forholdet mellem hustruerne, Leonora Christina og dronning Sofie Amalie. Det, der begyndte som jalousi, udviklede sig til et indædt had, som fra 1663 kom til at koste Leonora Christina et fængselsophold på næsten 22 år i Blåtårn. Det var hævnen for, at Corfitz Ulfeldt angiveligt havde planlagt et statskup mod Danmarks konge. Straffen for majestætsfornærmelse var døden, men Ulfeldt fik man aldrig fat i. Og så måtte skarpretteren i København nøjes med at hugge hovedet af en dukke.

I sit fangenskab skrev Leonora Christina sit enestående erindringsværk »Jammersminde«. Hun slap ud af fængslet i 1685 og levede sine sidste otte år i Maribo Kloster.