Lene E: Godt videoen er fjernet

Lene Espersen kalder VisitDenmarks fupvideo for "uklog og forfejlet".

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Som økonomiminister er Lene Espersen politisk ansvarlig for VisitDenmark, og den konservative formand er godt tilfreds med beslutningen om at tilbagekalde den omstridte video om en ung kvinde, der søger faderen til sit barn.

"Jeg har forstået, at VisitDenmark nu beklager filmen på youtube. Det synes jeg er rigtigt. Det siger sig selv, at der skal bruges penge på at markedsføre Danmark – og jeg har bestemt heller intet imod, at vi prøver at tænke i nye veje i vores markedsføring af landet. Men jeg blev mildt sagt temmelig forbavset, da jeg i aftes blev bekendt med dette nye forsøg på at markedsføre Danmark. Det er efter min mening et forfejlet og ikke særligt klogt billede, der tegnes af landet", siger Lene Espersen ifølge en pressemeddelelse fra Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Det forlyder ikke i meddelelsen, om der bliver yderligere efterspil af fupvideo-kampagnen.