Lektiecaféer er ikke for de dygtige

Skoledagen er blevet længere, men er ikke blevet særlig meget sjovere. Samtidig er lektiehjælp og faglig fordybelse ikke tiltrækkende for de dygtige elever. Svær start for nye elementer i folkeskolereform.

Elever hjælper hinanden med regnestykker på Sjælsø Skole, men generelt er lektiecaféerne endnu ikke den store succes. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den nye skolereforms lektiecaféer er ikke målrettet alle elever. Når eleverne i landets folkeskoler sætter sig til rette med skoletaskerne i lektiecaféerne, er det især de fagligt svageste elever, der får noget ud af hjælpen.

Selv om folkeskolereformen med faglig fordybelse og lektiehjælp egentlig skulle gavne alle elever, erkender mange skoleledere i dag, at deres tilbud om lektiehjælp er rettet mod de fagligt svage elever.

Blot én ud af fire skoleledere mener således, at de i dag tilgodeser de fagligt stærke elever med lektiehjælp og faglig fordybelse. Til gengæld mener to ud af tre skoleledere, at de tilgodeser de fagligt svage med tilbuddet.

Det viser en evaluering af en række af folkeskolereformens nye tiltag, som er gennemført af konsulentfirmaet Rambøll for Rådet for Børns Læring, der er nedsat af undervisningsminister Christine Antorini (S).

»Vi hører fra eleverne, at den faglige fordybelse ikke får lige så meget plads som lektiehjælpen,« siger Miranda Wernay Dagsson, der er formand for Danske Skoleelever.

»Det er en god idé med lektiecaféer, og når man har fundet den rigtige måde at lave dem på, er jeg sikker på, at de kan realiseres, så de favner både de stærke og de svage elever. Men reformen er langt fra på plads,« siger hun.

Skoledagen er blevet længere, men ikke særlig meget sjovere, fremgår det af evalueringen.

Rambøll påpeger, at de nye reformelementer som lektiehjælp, faglig fordybelse og understøttende undervisning ikke er særligt motiverende for eleverne.

Selv om den understøttende og »anderledes« undervisning skulle sikre, at skoledagen ikke blot blev længere, men også sjovere, er det langt fra altid blevet sådan. Blot fire ud af ti skoleledere svarer, at eleverne finder den understøttende undervisning motiverende.

Den understøttende undervisning er da også kun i begrænset omfang kendetegnet ved varieret og virkelighedsnær undervisning, fremgår det af rapporten, selv om skolerne selv mener, at de nye undervisningsformer begynder at medvirke til mere varieret undervisning.

Når det gælder lektiehjælpen er det kun 34 procent af skolelederne, der svarer, at den motiverer eleverne. Indtil næste folketingsvalg er deltagelse i lektiecaféerne frivillige for eleverne, og resultatet er, at mange især ældre elever vælger at gå hjem i stedet for at blive på skolerne og få lektiehjælp.

Rambøll konkluderer således, at den altoverskyggende barriere på de fleste skoler er elevernes manglende deltagelse og fremmøde i lektiecafeerne - især i udskolingen. Men det er skolernes ansvar at gøre lektiehjælp attraktivt for eleverne, mener Miranda Wernay Dagsson.

»Det er skolernes ansvar at sikre en så høj kvalitet, at det bliver et attraktivt tilbud, som eleverne frivilligt vil vælge til,« mener hun.