Lejrrydninger har fordrevet romaerne fra Københavns centrum - men hvor er de nu?

Københavns Politi og kirker i Indre By oplever, at der er færre romaer og østeuropæere i lejre nu end på samme tid sidste år. Rydninger af lejre har tilsyneladende haft en effekt, men ingen ved, hvor flaskesamlerne nu befinder sig.

At politiet siden april har haft bemyndigelse til at rømme såkaldt utryghedsskabende lejre ved bl.a. københavnske kirker, har betydet, at der er langt færre romaer og østeuropæere, som opholder sig i det indre København om natten. Det bekræfter både kirkepersonale og politiet. Arkivfoto: Linda Kastrup Fold sammen
Læs mere

Først på sommeren var tilrejsende romaer og østeuropæere på alles læber.

Udskældte for at sove på Københavns bænke, tage ophold i kirker og ved pladser, slå lejr i baggårde og byens parker samt samle pantflasker og tigge om småpenge.

Beboere, erhvervsdrivende og kirker klagede over svineri og ulovlig indtrængen, københavnske politikere kaldte på indgriben, og det hele mundede ud i, at politiet siden 1. april har haft beføjelse til at rydde de såkaldte utryghedsskabende lejre.

De seneste fem måneder har Københavns Politi således sigtet ca. 215 personer for at opholde sig i lejre, og det store fokus fra myndigheder og mediers side har tilsyneladende haft en effekt. Det er, som om mange romaer og østeuropæere er forsvundet fra Indre By, fortæller flere kilder til Berlingske.

Heriblandt ledende kirketjener ved Trinitatis Kirke på Købmagergade Kresten Dahl. Tilbage i maj fortalte han, at kirken var begyndt at tilbyde sit personale vaccination mod hepatitis, fordi medarbejderne indledte hver morgen med at rydde op efter cirka 20 overnattende romaer, der brugte pladsen foran kirken som hjem og derfor også som toilet. Et faktum, som holdt københavnere, turister og børnehaver fra at bruge pladsen, men det forholder sig helt anderledes i dag:

»Jeg tør næsten ikke sige det, for så risikerer problemet at komme tilbage i overmorgen, men vi har simpelthen haft den roligste sommer i fire år,« siger Kresten Dahl:

»Vi havnede midt i orkanens øje, og der kom pludselig rigtig megen opmærksomhed på lige præcis vores ret fredelige lille plads, og så skete der virkelig noget. Vi har ikke haft overnattende på pladsen siden, og jeg tror, at også romaer har kunnet mærke, at der kom fokus og nogle kameraøjne, som ikke var rare at have i nakken,« siger Kresten Dahl.

En kirketjener ved Sankt Johannes Kirke på Nørrebro, der tidligere på sommeren politianmeldte en lejr på kirkens område, fortæller ligeledes, at kirkens problem med overnattende flaskesamlere og efterladte madrasser, rengøringsmidler, potter og pander er forsvundet, efter at politiet begyndte at rydde lejre.

»Det er blevet meget, meget bedre,« siger kirketjeneren, der ikke vil have sit navn i avisen.

Også Københavns Politi oplever, at der er færre romaer og østeuropæere i byen, end der normalt plejer at være i sensommerperioden.

»Vi kan godt mærke, at vi har sværere ved at finde udenlandske borgere i lejre, og vi har ikke den store tilgang af personer, som vi havde tidligere. Når vi laver aktioner, kunne vi anholde flere i begyndelsen af året, end vi gør lige nu,« siger Jakob Søndergaard, vicepolitiinspektør ved Københavns Politi.

Han fortæller, at mens man i maj sigtede cirka 65 personer for at opholde sig i utryghedsskabende lejre, er der kun sigtet cirka 20 personer for samme lovbrud i august, på trods af at politiaktionerne ikke er blevet færre:

»Så på den måde kan vi mærke en afmatning. Antallet af anmeldelser er faldende, og det ser vi som et udtryk for færre utryghedsskabende lejre i København. På samme måde oplever vi, at der er færre personer i de lejre, vi kommer ud til, og på nogle af de kendte adresser, finder vi ikke længere lejre,« siger Jakob Søndergaard.

Han mener ikke, at nedgangen kan tilskrives, at sommeren lakker mod enden, men derimod at politiets muligheder er nogle andre i dag:

»Hvis vi kigger et år tilbage, så vi ikke en nedgang i antal overnattere i København på det her tidspunkt af året. Afmatningen var ikke den samme, som den vi ser nu, så vi føler, at vi har fået et værktøj af politikerne, der har hjulpet på problematikken,« siger Jakob Søndergaard.

Hvor de personer, som tidligere slog sig ned i lejre i København, opholder sig nu, ved vicepolitiinspektøren imidlertid ikke. Det er både sandsynligt, at de er rejst hjem, rejst videre eller blot skjuler sig bedre og derfor ikke så ofte bliver politianmeldt, fortæller han.

Ringere vilkår rygtes hurtigt

Bo Heide-Jochimsen er gadeplansmedarbejder i organisationen Projekt Udenfor, som hjælper de mest udsatte hjemløse. Ifølge ham er det faktum, at romaerne ikke længere sidder på hvert gadehjørne i København, ikke ensbetydende med, at de er forsvundet fra dansk jord. Derimod er de bare rykket væk fra bymidten.

»Det, at politiet på det senest har været så offensive, har haft den effekt, at flere af romaerne sover uden for byen. Hvis man tager S-toget tre-fire stationer mod nord eller vest, opholder de sig der om natten i stedet. Man har skubbet problemet længere ud,« siger Bo Heide-Jochimsen.

Han mener, at den skærpede lovgivning og det store fokus fra politikere, politi og medier har lagt et ekstra pres på de tilrejsende flaskesamlere:

»Man har fjernet de gratis toiletter og derefter brokket sig over, at romaerne bliver nødt til at skide i buskene, og så har man sat politiet hårdt ind for at fjerne dem. Men det har bare resulteret i, at de har flyttet sig, fordi de ikke har noget sted at tage hen,« siger han.

Berlingske har forespurgt Københavns Vestegns Politi og Midt- og Vestsjællands Politi, om man her har set en stigning i utryghedsskabende lejre som følge af de hyppige politiaktioner i København, men det er ikke kredsenes indtryk. Heller ikke Hvidovre, Rødovre eller Brøndby kommuner har bemærket en stigning i antallet af romaer.

Lektor ved Aarhus Universitet Peter Bakker forsker i romaer og deres kultur og sprog, og ifølge ham rygtes det hurtigt, når reglerne for ophold i et land skærpes. Han er ikke i tvivl om, at de tilrejsende flaskesamlere har opdaget, at der er kommet nye og skærpede regler på området og mener samtidig, at det er nærliggende at tro, at den information også har nået personer i hjemlandet, som måske overvejede at rejse mod Nordeuropa.

»Ofte er de velinformerede om, hvad der foregår i andre lande. De får informationer fra hinanden, og så spreder rygtet sig. Samtidig kan de se, hvis en vender retur til hjemlandet, og ikke er i stand til at bygge et nyt hus, fordi vedkommende ikke har tjent nok i eksempelvis Danmark,« siger han.