Lejren uden kvinder og børn

En tidligere raketbase på Stevns er igen åbnet som asylcenter. Denne gang som bolig for 160 enlige mænd fra 20 nationaliteter, der utålmodigt venter på svar fra Udlændingeservice.

lejren uden kvinder og børn - 1
Muhammed og John fra Syrien er i Fold sammen
Læs mere
Foto: S

En ung og fremadstormende kurdisk/syrisk intellektuel sidder på sit værelse og skriver på en roman om sin flugt fra de syriske sikkerhedsstyrker i Aleppo til livet i et isoleret asylcenter i Danmark.

Udenfor ligger de lave gule murstensbygninger på toppen af Stevns Klint, hjemsted for Nike- og Hawk-raketbatteri 533, indtil Murens fald gjorde jord-til-luft-forsvaret af København overflødigt. Den tidligere fremskudte base mod den røde fare er nu indrettet og nyåbnet som midlertidigt asylcenter.

»Vi er så mange her. Men her er god plads, og det er meget bedre end Sandholm,« siger Jan Pêt Khorto. Han er journalist, digter og forfatter med drømme om en karriere som filminstruktør. Men hjemme i Aleppo kom han som kurdisk nationalist og menneskerettighedsaktivist, der forfægter sin ytringsfrihed, hurtigt i den syriske sikkerhedstjenestes søgelys.

Fire måneders fængsel med tæsk og brækkede lemmer. Et liv under jorden i Damaskus. Nye møder. Ny arrestation.

»Jeg betalte en menneskesmugler 2.000 euro for at komme fra Syrien via Tyrkiet til Grækenland. Derfra via Tyskland til Tønder. Og nu er jeg her,« fortæller Jan Pêt Khorto – som er det kunstnernavn, han tog i Syrien i et forgæves forsøg på at snyde sikkerhedstjenesten, Mukhabarat.

Jan viser rundt i Sigerslevlejren. Det er hurtigt overset. Her til højre er basketbanen og fitnesscentret. Til venstre ligger lave, gule murstenshuse med kontorer og værelser til asylansøgerne. Receptionsbygningen rummer TV-stue, internetcafe og billardrum. Og bagerst ud mod klinten og Køge Bugt ligger fodboldbanen.

»I begyndelsen, da jeg kom til Sandholm, var jeg chokeret. Jeg følte mig som i et fængsel igen. Vi var fire i et rum, og det var forfærdeligt, når man som jeg er et læsende menneske. De andre skulle høre musik og se TV, så det var umuligt at tænke. Her i Sigerslev er det meget bedre,« siger Jan, der har taget initiativ til at udgive en asylansøger avis på engelsk.

Fængsel og tæsk

Vi møder en anden syrisk kurder, 24-årige Ali, der kalder sig John. Han har bestukket sig til at få en uddannelse som økonom i Damaskus og kan ellers fortælle en historie, der næsten er identisk med Jans. Han blev arresteret efter at have deltaget i sidste års Newroz-nytårsfest i hjembyen Qamishli. En fest, der blev stormet af Mukhabarat, hvorefter John så fire af sine kammerater blive dræbt.

Otte måneders fængsel og tæsk. Flugt med en menneskesmugler via Tyrkiet, Grækenland og Tyskland.

»Jeg blev sat af i København, men jeg anede ikke hvor jeg var. Men da jeg kom til Sandholm, følte jeg mig for første gang i sikkerhed og i fred med mig selv,« siger han.
John er mystificeret over asylproceduren i Danmark. Han har ventet i fem måneder, og forstår ikke hvorfor.

»Jeg vil rigtig gerne holde op med at være en asylansøger eller en flygtning og i stedet blive en rigtig nydansker, der bidrager til samfundet med alt det, jeg kan,« siger han.

John synes, livet er hårdt i asylcentret. I Sandholm, fordi han skulle bo så tæt sammen med mænd, han ikke kendte. Og i Sigerslev, fordi der kun er enlige mænd i lejren. Ingen kvinder. Ingen familier. Ingen børn.

»Alle gør så meget for os. Men man føler sig virkelig i en lejr,« siger John.

Centerleder Helle Jørgensen erkender, at det har været en satsning at etablere en lejr udelukkende for enlige mænd.