Lejere skal flytte fra ghetto trods protest

Et boligselskab i Helsingør opsagde knap 100 familier for at slippe af med omstridt ghettostempel.

Nøjsomhed/Sydvej i Helsingør figurerer på regeringens årlige ghettoliste, som blev offentliggjort den 1. december 2019. Retten i Helsingør slår fast, at opsagte lejere i bebyggelse i Helsingør skal flytte. Selv mener de, at der er tale om diskrimination med afsæt i ghettoloven. Det skriver Ritzau, fredag den 20. november 2020. (Arkivfoto) Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Retten i Helsingør har fredag slået fast, at en række opsagte lejere i bebyggelsen Nøjsomhed i Helsingør skal flytte.

Selv mener lejerne, at der er tale om diskrimination med afsæt i ghettoloven.

Men Retten i Helsingør afviser, at lejerne er blevet opsagt på et ulovligt grundlag. Lejerne skal derfor flytte senest 1. marts 2021.

Også borgere i andre boligområder - blandt andet Mjølnerparken i København og Vollsmose i Odense - har protesteret mod opsigelser, salg af almene lejligheder og nedrivning af boligblokke.

Sagen fra Helsingør var den første af sin art, der ramte retssystemet.

Oprindeligt fik knap 100 familier i Nøjsomhed-bebyggelsen besked på, at de skulle pakke flyttekasserne og forlade deres lejligheder.

25 husstande protesterede. Senere blev der lavet en aftale om flytning med 17 familier, og tilbage stod otte familier, som nægtede at flytte.

Boliggården driver Nøjsomhed, der siden 2018 har været på regeringens ghettoliste. Boliggården ville fjerne ghettostemplet, da man i januar varslede lejerne i syv opgange om, at de skulle flytte.

Målet var at ændre sammensætningen af beboere i Nøjsomhed. Det fortæller direktør i Boliggården Bent Frederiksen.

Det skulle ske ved at renovere de berørte lejligheder og give personer over 50 år med arbejde fortrinsret til de nye boliger.

»Vi går efter at få lejere ind, som er i job. Dermed forbedrer vi indtægtsgrundlaget i afdelingen. Jeg tror heller ikke, at der i så fald er så mange kriminelle, der flytter ind.«

»Vi har ikke bevidst set på, om man har ikkevestlig baggrund,« siger han.

Dommen fredag er afsagt uden retsmøde. Men tidligere på efteråret mødtes boligselskabet, beboerne og sagens advokater i Retten i Helsingør.

I retten argumenterede lejernes advokat for, at boligselskabet diskriminerede, da den sendte opsigelsesbreve til næsten 100 husstande.

Advokat Morten Tarp fremførte, at der er tale om en principiel sag, og at ghettoloven i sig selv er diskriminerende.

For at underbygge den påstand henviste advokaten til, at andelen af beboere med ikkevestlig baggrund er et bærende kriterium, i vurderingen af om et område kan kaldes en ghetto.

Ifølge advokaten bryder ghettoloven både dansk og international lovgivning. Den påstand bakker Stinne Lyager Bech op om. Hun er policychef i menneskerettighedsorganisationen Amnesty International Denmark.

»For os at se er der klart diskrimination i lovteksten, og det ændrer den her specifikke dom ikke på.«

»Der er flere sager på vej, så vi vil se, om der er andre afgørelser senere,« siger hun.

På den anden side fastholder Boliggården, at opsigelserne skete på baggrund af praktiske forhold. Lejerne blev altså opsagt uden skelen til deres etnicitet.

»Generelt gælder det for hele Nøjsomhed, at der er en overrepræsentation af beboere med ikkevestlig baggrund.«

»Ligegyldig hvilke opgange, vi valgte at opsige, kunne vi blive beskyldt for diskrimination,« siger Bent Frederiksen.

Lejerne har mulighed for anke dommen til landsretten.

/ritzau/