Leder på Carolineskolen: Bombeplaner overrasker mig ikke

Det er ikke overraskende, at en 16-årig pige tilsyneladende havde planer om at bombe Carolineskolen. Det mener skolens leder, Jan G. Hansen. Mens skolen tager det med ro, er flere naboer utrygge.

En 16-årig pige fra Nordvestsjælland sigtes for at planlægge angreb på den jødiske Carolineskolen i København samt Sydskolen i Fårevejle. På billedet ses det pigtrådshegn, som omgiver Carolineskolen. Foto: Ida Marie Odgaard Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard

Et flere meter højt pigtrådshegn omkranser den jødiske skole, og adskillige overvågningskameraer klæber sig til de gule mursten.

Foran indgangen står en enkelt sikkerhedsvagt, ligesom en politibil har taget plads på den stille vej foran skolen.

Politiet har været fast inventar foran den jødiske skole, siden Omar El-Hussein åbnede ild og dræbte filminstruktøren Finn Nørgaard og den jødiske vagt Dan Uzan 14. februar sidste år. Tilsyneladende med god grund.

Tirsdag formiddag kom det frem, at den 16-årige pige fra den såkaldte Kundby-sag sigtes for at planlægge angreb på den jødiske folkeskole i København og på Sydskolen i Fårevejle.

Meldingen om, at pigen tilsyneladende ville detonere en bombe på Carolineskolen, kommer ikke som en stor overraskelse for skoleleder Jan G. Hansen.

»Selvfølgelig er det da konfronterende, at Carolineskolen pludselig bliver nævnt i forbindelse med den her sag. Men vi er ikke overraskede over at høre det. Vi ved godt, at vi kan være et mål for den slags,« siger han.

Netop fordi Carolineskolen før har været nævnt som et udsat mål for terror, bliver skolen konsekvent bevogtet af politiet. Det høje beredskab gør, at Jan G. Hansen tager truslen med ro.

»Vi driver skole. Det gør vi i dag, og det gør vi også i morgen. Overordnet set har forældrene gjort op med sig selv, at vi kan blive nævnt i den her slags sager, så jeg forventer heller ikke den helt store reaktion fra dem,« siger skolelederen.

Mens Carolineskolens ledelse tager truslen med ro, skaber udsigten til et bombeattentat utryghed blandt flere af skolens naboer.

»Selvfølgelig blev jeg påvirket af det, da jeg hørte det. Man bliver lidt ekstra opmærksom på, hvad der foregår rundt omkring skolen. Det er jo en udsat skole, hvor der ofte sker et eller andet,« siger Katja Aastrand, som bor bag den jødiske folkeskole.

I boligblokkene klods op af Carolineskolen bor Hans Roer, som for to år siden gik på efterløn. I hans lejlighed har utrygheden også meldt sig, men han bekymrer sig mere for skolens børn end om sig selv.

»Når jeg for eksempel tager ud og handler, vil jeg i fremtiden være mere opmærksom på, at der står politi eller vagter og holder øje med, at der ikke sker noget med børnene herude,« siger han.

I opgangen ved siden af Hans Roer bor en kvinde, som ikke vil have sit navn i avisen. Indtil nu har hun været tryg ved at bo ved siden af den jødiske skole, men udsigten til et potentielt bombeattentat ændrede den følelse.

»Min søn har sagt til mig, at jeg ikke skal bo her længere. Det har jeg været ligeglad med. Men når jeg hører om det her, bliver jeg da både paranoid og utryg. Jeg tror, jeg flytter hjem til min veninde,« siger hun.

Den såkaldte Kundby-sag startede, da den 16-årige pige blev anholdt 13. januar i år. Politiet oplyser, at de har fundet bombemanualer, og at pigen har lavet prøvesprængninger med sprængstoffet TATP.

Et sprængstof, hun altså efter sigende ville bombe blandt andet Carolineskolen med.